Posts by: "Anette"

Om at føle sig forkert - TrivselsGuide.dkDet har slået mig den seneste tid, hvor mange “forkerte” mennesker, jeg møder i mit arbejde som TrivselsGuide.
Altså mennesker, som føler sig forkert indeni.

Det rammer mig også, hvor forkert jeg selv har følt mig.
For slet ikke at tale om, hvor forkerte mine børn ind i mellem har troet, at de var.

Det vil jeg gerne ha’ skovlen under…


Vi bli’r små indeni…

Når vi synes, vi er forkerte, kommer vi til at føle os små indeni.
Mister troen på os selv.
Og vælger så en strategi, som vi febrilsk håber, kan gøre noget godt for os.
Oftest uden at gøre os klart, hvad vi i grunden har gang i.
Hvis det også gælder for dig, genkender du sikkert dig selv i (mindst) en af disse strategier:

1)
Du gemmer dig, så du er nærmest usynlig, og derfor ikke forstyrrer andre.
Helst uden at tage ansvar for noget som helst.
Du undgår behændigt bebrejdelser og kritik af den “forkerthed”, du føler, ved ikke at “fylde” nogen steder og ved ihærdigt at undgå at fejle.

2)
Du forsøger at slå fra dig eller gøre andre endnu mere forkerte, end du selv føler dig.
Måske ikke med knytnæver, men med ord og mere passiv aggression.
Bebrejdelser kan klemmes ud mellem selv de smalleste “sideben”.

3)
Du slås for at komme til at føle dig “rigtig”.
Det kan blive rasende dyrt i coach-, psykolog- eller terapeuthonorarer til dem, du betaler for at fixe dig.
Selvhjælpsbøger i metermål på hylden bidrager til forkerthedsfølelsen:
“Jeg kan jo ikke engang finde ud af at følge de “helt enkle metoder” til at kurere mig selv, så jeg må være virkelig langt ude!”

 

Måske har du flere af den slags strategier, når du føler dig forkert…?
Ingen af strategierne er hensigtsmæssige. (Det ved du sikkert.)
For du er jo ikke forkert.
Du skal ikke fixes.
Du skal finde en vej til fred med at være den, du er.

 

Find vejen til at være den du er - TrivselsGuide.dk

 


 

En Mars mand som følte sig forkert

For snart lang tid siden blev jeg ringet op af en journalist, som efter en snak skrev en (i øvrigt rigtig god) artikel om en af de workshops, jeg dengang holdt for særligt sensitive mennesker.
Artiklen blev læst af mange.
Og for mindst en blev den startskuddet til en vigtig kovending.

Læseren var ikke stødt på begrebet “særlig sensitivitet” før, men genkendte omgående sig selv i den ultrakorte beskrivelse i avisen. Og blev både rød i kinderne og varm indeni.

Tænk.
Efter i mange år at have knoklet som en gal (på sit krævende job, i privatlivet og hos diverse behandlere og terapeuter) for at finde sine ben og blive “normal”, gik det op for ham, at han måske slet ikke var spor “forkert”.
Det var altså ret stort!

Det blev endnu mere tydeligt for ham, da han i løbet af workshoppen (for den kørte han nemlig rigtig mange km for at være med i) mødte andre, der forstod hvad han følte og tænkte. Endda næsten uden at han behøvede at sige det højt.
Det havde han aldrig prøvet før.

(Hvis du er overrasket over, at jeg skriver om en mandlig deltager, kan jeg godt forstå det. De fleste deltagere i mine arrangementer er kvinder.
Men ikke alle. Der er lige mange sensitive af hvert køn, og mænd er meget velkomne…)

 

Vejen til dig selv - TrivselsGuide.dk

 

Bagefter skrev han til mig:

“Tusind tak for en super workshop i går – og for at jeg fandt ud af, at jeg ikke er en “marsmand” sat på jorden. … Var helt høj i går, da jeg kom hjem.”

Faktisk skrev han meget mere, for oplevelsen var så storslået og hjertegribende for ham, at han næsten var taknemmeligheden selv.
Og i virkeligheden var det jo så såre enkelt, hvad der var sket:

Ved at genkende sig selv i beskrivelsen af noget, der er helt normalt (for ca. hver femte af os), blev han mere rolig indeni.
Han så pludselig sig selv som et helt almindeligt sårbart og påvirkeligt menneske.
Som ikke er lavet af jern, og som har et nervesystem, han bliver nødt til at indrette sit liv efter.
Hvis han vil trives og være glad.
Det ville han heldigvis gerne.

Selvom du måske ikke ser dig selv som sensitiv, gælder det samme for dig.
Så snart du møder dig selv med åbne og milde øjne – uanset hvad øjnene ser – vil du også føle, at du lander i dig selv.
Det er langt nemmere at komme helskindet gennem den proces, når du kan genkende (dele af) dig selv i noget, som andre har kendt og beskrevet før dig.
Især de dele, som du har sværest ved at favne.

Så bliver det lettere at slippe følelsen af at være forkert.

 


 

Rom blev ikke bygget på en dag

Det bliver et nyt og mere positivt selvbillede heller ikke.
Det tager lang tid at at ændre sine overbevisninger om sig selv. Og holde op med at føle sig forkert.
For der findes ikke noget quickfix eller nemme genveje.
Men der er veje at gå – og nogen at gå dem sammen med.

Jeg vil gerne vise dig, hvordan du kan finde din vej.
Din måde at være i verden på.
I ro.
I glæde.
Og fremfor alt i dit eget tempo.

På samme måde som manden, der ikke var fra Mars.

 

>> KLIK HER for at finde din vej til fred – med at være den du er…

 

Anette Christensen, TrivselsGuide

De bedste hilsner,
Anette Christensen
TrivselsGuide

 

PS.
“Sharing is caring” – Del meget gerne mine ord med andre, hvis du ku’ li’ hvad du læste…

 

 

Lister - Undgå førferie stress - TrivselsGuide.dkHvert år inden ferien rydder jeg op i opgaver og hængepartier.
Det gør du sikkert også.
For nogle år siden fik det mit stressniveau til at eksplodere.
For der var alt for meget, jeg var nødt til at nå.
Og alt for lidt tid til min rådighed.
Det var som om, alt afhang af, om jeg lykkedes med at nå det umulige.

Jeg ved, at mange andre kender til netop det.

Efterhånden har jeg fundet en anden vej.

Her får du mit bedste fif. Som med fordel kan bruges året rundt, når du har snævre deadlines og alt for meget, der skal nås.

 


Undgå stress før ferien

Lang historie kort:
Det handler om lister.
For alt i verden IKKE endeløse lister med alt, hvad du gerne vil nå det næste halve år.
Som du i enten desperation eller vanvittig tidoptimisme beslutter, at du skal igennem inden ferien.

Men realistiske lister med indbyggede vejrtrækningspauser.
Ændringsmuligheder.
Og overblik.

Hele tre lister, faktisk.
Hvor opgaverne benhårdt sorteres i tre kategorier:

1. Skal klares inden ferien.
2. Skal klares inden ferien, hvis der ikke er noget andet, som er vigtigere. I så fald uddelegeres / flyttes til liste 3.
3. Skal klares når jeg er tilbage igen efter ferien.

 

Undgå førferie stress - TrivselsGuide.dk

 


 

Indhold på de tre vigtige lister

Liste nr. 1

Den første liste kan nemt blive (alt for) lang.
Det skal den ikke være.
For alt der står på den, skal (realistisk) kunne klares inden ferien.

På min liste nr. 1 står der indtil videre:
Skrive blogindlæg. Skrive og udsende inspirationsmail. Finde datoer til efterårets åbne kurser og foredrag. Skrive om dem på hjemmeside og Facebookside. Booke overnatning på Bornholm (hvor jeg skal holde oplæg i september). Holde to 1:1 samtaler. Undervise onsdag og torsdag. Rydde op på skrivebordet (- altså kun det værste rod. Kaffekopper og alt det, der ellers vil tiltrække myrer…).
Slut.

Din liste nr. 1 vil selvfølgelig se anderledes ud.

 

Liste nr. 2

På min liste nr. 2 står der en frygtelig masse.
Stort og småt.
Alt det, som jeg gerne vil nå før ferien.
Hvis der er tid.
Også “private” opgaver, som altså ikke er arbejdsrelaterede.

Men meget af det rykker til liste 3 efterhånden som dagene går.
Når en af mine store drenge pludselig står her og gerne vil ha’ mor-tid.
I arbejdstiden.
Eller der dukker noget andet uopsætteligt op.

Og noget af det bliver givet videre til en anden, som kan hjælpe mig.
(En af mine drenge måske..? Hmmm…)

 

Liste nr. 3

Liste nr. 3 (Skal klares efter ferien) bliver billedet på alt det, som rumsterer i mit hoved og forsøger at bilde mig ind, at det haster.
Selvom det slet ikke er rigtigt.
Langt det meste af det, som jeg tidligere lod stresse mig, kan sagtens vente.

Når jeg skriver det ned på min liste nr. 3, skriver jeg det “ud af mit hoved”.
Parkerer det.
Og finder ro i at vide, at jeg ikke glemmer det.
For nu står det jo på listen.

 


 

Sådan sorterer du

”Hjælpespørgsmål” til sorteringen af opgaver kan være:

  • Kommer nogen til skade, hvis jeg først når det efter ferien?
  • Er der nogen, som kan klare det for mig?
  • Hvad er det værste, der vil ske, hvis jeg udsætter det?
  • Kan der være fordele ved at vente?
    (Det er der ofte. En af fordelene kan være, at du ikke vælter med stress. Og den fordel er til at ta’ og føle på. Skulle jeg mene.)

 


 

Afsted på ferie uden stress

Det kan godt lade sig gøre at gå på ferie uden stress.
Måske kræver det (store?) forandringer i din måde at nærme dig ferien på. Måske gør du det allerede.
Uanset hvordan du gør, vil jeg ønske dig god fornøjelse med det.
Og god ferie, når du kommer til den.

De bedste sommerhilsner,
Anette Christensen
TrivselsGuide

PS.
Kender du nogen, som også vil have glæde af at læse med?
Så tryk endelig på “knapperne” herunder og del i de sociale netværk, hvor dine kontakter er.

 


Ferie - TrivselsGuide.dk


Hvad vil det sige – “Ro og varme”?

Jeg sidder i mit drivhus og skriver.
For her er duftende roser, agurkeplanter med vokseværk og lyden af stille fuglekvidder.
Ingen forstyrrelser. Ingen blæst. Bare ro.
Ro og varme.

Drivhus - ro og varme - TrivselsGuide.dk


Når jeg åbner døren til mit kontor, fylder en helt vidunderlig mildt krydret duft mine næsebor.
Det er duften af en lille dusk gul krydderurt, som hænger på min væg. *)
Jeg ved ikke, hvad den hedder. Men den dufter helt ind i mit hjerte.
Af solbeskinnet bjergside.
Udresseret blomsterflor.
Små insekter, der myldrer i varmen.
Udsigt over det turkisblå hav langt nede.
En glad teenager, der nynnende går på den smalle sti langt foran mig.
Og fremfor alt… duften af periodisk ubekymret ro.
Ro og varme.

 
På bjerget - Syros - TrivselsGuide.dk


Og sådan kunne jeg blive ved.
Der er så mange steder, dufte, lyde og andre sanseindtryk, som hjælper mig med at finde roen indeni.
Måske har du også den slags ”hjælpere”?
Ellers vil jeg foreslå dig at finde dem.

 


Den indre sofakrog

Igen og igen fortæller jeg om, hvor vigtigt det er at have ”en indre sofakrog”.
Et sted indeni dig, som gør det muligt for dig at føle dig ”hjemme i dig selv”.
Helt tryg og rolig.
Uden at skulle præstere noget eller være en anden end den, du er.
Fuldstændig som den følelse det kan give at sidde uforstyrret under et tæppe med en kop te eller kaffe og en god bog i det allerbedste hjørne af din sofa.
I ro og varme.
Det er der, du kan samle kræfter og restituere. Der du kan skabe din livsvigtige balance igen.

De fleste af os vil ha’ gavn af at være mere i ro.
Og de fleste af os har mange undskyldninger og forklaringer på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre for lige netop os.

Men det kan det.

 

Sofa - Ro og varme - TrivselsGuide.dk


Sanseindtryk kan hjælpe dig

Sanseindtryk, som du forbinder med noget roligt, varmt og selvkærligt, kan hjælpe dig med at holde fast i din egen indre sofakrog.
Somme tider kan erindringen om lugten, lyden eller fornemmelsen være nok i sig selv.
Alene forestillingen om det, der plejer at bringe dig i ro, kan hjælpe dig.
Så du undgår at være ”ude af dig selv”, når du møder udfordringer, krav og forventninger, der føles for store for dig.
Når du bliver presset eller føler dig stresset.
Og når du rystes af modgang, sorg eller frustration.

Det er ikke raketvidenskab.
Det kræver ingen doktorgrad.
Det kræver derimod, at du beslutter dig for at lægge mærke til, hvilke sanseindtryk, steder eller situationer der kan fungere som dine egne hjælpere.
Og at du husker dig selv på at begynde at bruge dem aktivt i din hverdag.

 

 

Den gule dusk - Ro og varme - TrivselsGuide.dk


 

Når du har brug for ekstra ro og varme

Det gælder for os alle, at det har stor betydning at mærke dejlige sanseindtryk, som stimulerer os positivt. Og at finde ro og varme i en måske alt for travl og hektisk hverdag.

Måske er du (også) en af dem, for hvem det er ekstra vigtigt?

Hvis du allerede føler dig stresset, er det livsvigtigt for dig at finde en vej til mere ro og varme.
Stress går ikke væk af sig selv.
Du er nødt til at få ændret på det, der stresser dig, hvis du vil slippe din stress.
At give plads til mere ro, varme og selvkærlighed er også et af de vigtige skridt.
Jo længere du venter, jo sværere bliver det.

Måske føler du dig ikke ligefrem er stresset, men ”bare” ekstra påvirkelig.
Oplever du, at du lægger mere mærke til både positive og negative indtryk end andre? Og at du påvirkes mere af det, du lægger mærke til?
Lugte, lyde, kulde, varme, smerte, stemninger, følelser…
Så oplever du sikkert også, at du hurtigere end andre bliver udmattet eller ”slidt”?
Du kan læse om det særligt sensitive personlighedstræk her.


Hjælp til at finde genvejen?

Det er ikke altid nemt at være menneske.
Men det føles lettere, jo mere du forstår dig selv. Og jo mere du accepterer det, du forstår.

At guide andre til mere ro, varme og selvkærlighed er blevet en passion for mig.
Fordi det er vigtigt.
Og fordi jeg ved, det virker.

Del mine ord, hvis du også synes det er vigtigt.
Og gør en forskel for en anden, som også har brug for at læse dem.

 

Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide

(Se her – hvis du trænger til at snakke med en, som forstår…)

 

En træls misforståelse

Ildsjæl for alle andre - Relationer der dræner. TrivselsGuide.dk“Det giver mig SÅ meget energi at arbejde med mennesker!”
Har du også hørt dig selv sige sådan?

Jeg har.
Selv sagde jeg det ofte, da min ildsjæl for nogle år siden flammede voldsomt og uden pauser.
Min ærlige overbevisning var, at arbejdet med mennesker var mere givende end drænende.

Derfor troede jeg, at jeg roligt og utrætteligt kunne blive ved med at dele ud af mit store hjerte.
Jeg havde så travlt med at være noget for andre, at jeg glemte mig selv. Glemte, at jeg ikke er en uudtømmelig kilde af omsorg, nærvær, hjertelighed og hjælpsomhed.
Der var nærmest ingen grænser for hvad jeg tilbød andre.
Og nærmest ingen grænser for, hvad jeg – lige præcis på den konto – bød mig selv.
Alt imens jeg bildte mig selv ind, at det er energi-givende at arbejde med mennesker.

Efter en stress-sygemelding lærte jeg noget andet.
(Smerteligt og selvfølgelig ikke anbefalelsesværdigt – at lære det på den måde. Men sådan går det tit for ildsjæle.)


 

Ildsjæle får noget, men ikke det, du tror

Nu ved jeg, at det gi’r mig en masse at arbejde med mennesker.
Varme.
Glæde.
Faglig stolthed.
Tilfredsstillelse af min dybe personlige trang til at gøre en forskel for nogen.

Men ikke energi.
Ikke overskud.

Det er helt essentielt at skelne. Og forstå forskellen.
Måske er du tæt på at kaste håndklædet i ringen efter livtag med den skrøne det er, at man får energi af at arbejde med mennesker.
Så er du ikke alene.
Skrønen lever desværre i bedste velgående.


 

Relationer dræner os

Mennesker, som arbejder med mennesker, er (forhåbentlig) vældig seriøse i relationsarbejdet. At skabe og vedligeholde gode relationer til de mennesker, vi hjælper, støtter, underviser eller behandler.
Uden det kommer vi sjældent i mål.
Og netop det nødvendige relationsarbejde er blandt de udfordringer, som er med til at overbelaste os.
Fordi det er krævende. Rørende. Rystende. Og går tæt på os selv.

Vi udfordres på vores personlige grænsesætning, værdier og gamle mønstre. Så meget, at vi somme tider mister balancen. Så meget at vi mærker energien forlade os, og vi bli’r trætte. Helt ind i knoglerne.

Relationer, der fungerer, er også det, der gør arbejdet spændende.
Når vi lykkes med relationsarbejdet, er det bekræftende og vidunderligt.
Men stadig krævende.


Ildsjæl for alle andre?

Er du en af de storhjertede ildsjæle, har du brug for at passe på energien og sørge for at der er nok at gi’ af.
Det kan du heldigvis lære.
Der findes konkrete teknikker, som hjælper dig på vej.
Men det vigtigste er, at du ændrer din måde at tænke og forstå energi på.

Du må indse, at du må sadle om. For at komme i gang med at leve dit liv med glæde, overskud og plads til at trække vejret frit. Men ikke kun for din egen skyld.
Det er også for andres skyld.
For de mennesker, du arbejder med.
Og ikke mindst for dine kære.
Er du psykisk nedslidt, kan du ikke gøre dit arbejde ordentligt.
Men du kan heller ikke være den mor, kæreste eller ven, som du gerne vil.


Få mine bedste råd og teknikker

I stedet for at tro, at personligt overskud og livsglæde ikke kan være en del af din hverdag, kan du ændre dine tanker om dig selv og blive klar til at skabe og leve det liv, du i virkeligheden fortjener.

Tilmeld dig med det samme:

Ha’ hjertet med på arbejde – Uden at dø af stress (Foredrag)
Ildsjæl for alle andre? (Kursus)

Jeg glæder mig til at dele min viden med dig og følges med dig ad en gladere og sundere vej.

Kærligst

Anette Christensen
TrivselsGuide

 

PS
Kan du bruge mine ord? Del meget gerne, så andre får samme mulighed. 
Det er en kæmpe-hjælp for mig, hvis du hjælper mig med at sprede ordene…

 

Julefred for særligt sensitive. TrivselsGuide.dk

Jul og nytår udfordrer mange af os.
Mig selv inkl.
Flere arrangementer og større forventningspres end resten af året.
Med overstimulering og udmattelse i kølvandet.

Er du ekstra påvirkelig – enten pga. stress eller særlig sensitivitet, bruger du sikkert mere energi end de fleste andre på at være ”social”.
Selv i kort tid.

Og selvom du nyder samværet og elsker dem, du er sammen med.

Det kan være svært for andre at forstå, og derfor kan det være ekstra kompliceret at få forklaret sit behov for at gå tidligt hjem eller måske takke nej til nogle af arrangementerne.

 


Julefred for sensitive sjæle

Hvis du gerne vil minimere overbelastningen gennem jul og nytår, kan du følge disse råd:

  • Giv dig selv tid til at mærke efter, før du siger ja eller nej tak til invitationer og opgaver.
    Hav sætninger klar til at hjælpe dig.
    F.eks. ”Jeg vender tilbage til dig med et svar, når jeg har fået set i kalenderen.”

 

  • Sig nej uden at undskylde. (Husk at “Nej” er en hel sætning…)
    Det er klogt at passe på dig selv.
    Det behøver du ikke sige undskyld for.
    Du er heller ikke forpligtet til at forklare dig, hvis du ikke har lyst.
    Det er ok at sige ”Det vil ikke fungere for mig.”

 

  • Hold små (og store) pauser i samværet med dine kære.
    Husk at overstimulering også sker, når vi er glade.
    Selvom du er sammen med dine børn, din familie eller gode venner, kan du blive drænet for energi.
    Insister f.eks. på at gå alene med hunden, tage opvasken selv eller gå ind i et andet rum og luk øjnene i 10 minutter.

 

  • Husk at du kun kan give nærvær til andre, når du selv er i balance.
    Ellers løber du tør for energi.
    Som en runken rosin.

 

  • Glæd dig over de små ting.
    Også selvom du gerne ville have nået mere, inviteret flere eller præsteret noget større.
    Se med milde øjne på dig selv og klap dig selv på skulderen.

 

  • Sammenlign ikke dig selv med andre.
    Husk at du er unik, og at det du giver til et fællesskab er noget, som kun netop du kan give.
    Find de positive sider ved dit sensitive træk, og vær glad for dem.

 

  • Søg evt. mere viden om særlig sensitivitet og del dine erfaringer med andre.
    Det betyder mere end du (måske) tror.

 


Der er mange som du

Mange særligt sensitive er ikke klar over, at der er andre, som har det på samme måde.
Selvom ca. hver femte af hele verdens befolkning deler personlighedstrækket. (Ja, det er mere end en million – bare i lille Danmark!)

Hvis du gennem hele dit liv har følt dig anderledes eller måske endda “forkert”, vil det være en fantastisk følelse at genkende dig selv i beskrivelsen af det særligt sensitive personlighedstræk.

Det kan føles som om alting falder på plads.

Den nye indsigt i sig selv gør det lettere at rumme og håndtere de udfordringer og den overbelastning, som er en naturlig følge af at tage ekstra mange sanseindtryk ind.

 


Helt almindelige mennesker

Når jeg fortæller, at jeg er særligt sensitiv, møder jeg ofte medlidenhed.
Det må være svært at være ”sådan en”.
Underforstået, at jeg nok er psykisk syg eller meget svagelig.

Det er jeg ikke.
Og jeg er faktisk voldsomt glad for at kunne mærke mere end de fleste.

Min opgave er at vide, hvad jeg har brug for.
Og hvordan jeg får det bedste ud af at være mig.
Ligesom alle andre…

Særligt sensitive er ganske almindelige mennesker med (eller uden) almindelige jobs, familier og interesser, som typisk lever helt almindelige liv.

Selvfølgelig er der særligt sensitive mennesker, som også har psykiske diagnoser eller besværligheder.
Og nogen som får blindtarmsbetændelse.
Eller gigt.
Men det er noget andet.


 

Jeg ønsker dig en fredfyldt højtid.
Og et vidunderligt nyt år.
Om du er særligt sensitiv eller ej…

Kærligst

Anette Christensen
TrivselsGuide

Ps.
Kan du bruge det, du lige har læst?
Så er der sikkert også andre, som kan. Del meget gerne mine ord via “knapperne” herunder.

Vil du gerne ha’ mere?
Smut ind i butikken og find bl.a. eBogen “Fra overbelastning til ro og balance”.
Skriv dig på maillisten, så du får besked, når der er nyt.

Fremover vil en del af mine blogindlæg findes på livskvalitetsportalen “Lev Lykkeligt”.
Dette er et af dem. Find link til det her.

Reaktionen på det har nærmest blæst mig bagover!
Utrolig mange læsere har skrevet til mig i mails og på Facebook.

“Ja! Det kender jeg også”, “Åh, hvor godt at du sætter ord på.” “Jeg gik ned med stress for xx år siden – Mon dette er en del af grunden?”

Og ikke mindst: “Vil du komme og holde foredraget “Ha’ hjertet med på arbejde – Uden at dø af stress” på vores arbejdsplads?”

Det vil jeg gerne. Bare skriv til mig, hvis du vil høre om mulighederne.
Det er såmænd ikke så dyrt.
Måske dyrere at lade være..?

>>> Klik her og læs om begrebet “Relationskvalme” og om hvorfor det er livsvigtigt at kende til… <<<

Relationskvalme TrivselsGuide.dk

Om overbelastning - TrivselsGuide.dkDet trykker for brystet.
Pulsen er for høj.
Hjertet hamrer.
Tårerne presser på.
Hvor kan jeg forsvinde hen?
Nu er det hele for meget!

At nå dit mætningspunkt kan opleves på mange måder.
Voldsomt eller mindre voldsomt.
Men aldrig rart.

Hvad gør du når det sker?

Mit bedste råd og dyrekøbte erfaring…


Du slipper ikke…

Vi vil alle helst være fri. Fri for at nå derud, hvor alting er for meget. Hvor kræfterne slipper op. Hvor bare det, at trække vejret kan føles uoverskueligt. Og at være sammen med mennesker ikke la’r sig gøre.
Jeg ved hvordan det føles. Det gør du sikkert også…?

Alle mennesker har et mætningspunkt (det kaldes også et lukningspunkt). Og alle mennesker når ofte til det punkt.
Det er der, hvor nok er nok. Hvor du ikke kan rumme eller klare mere.
De fleste når forbi det – tit.
I virkeligheden kender jeg ikke nogen, der aldrig når alt for langt forbi det. (Undtagen måske Dalai Lama..?)

Sådan er det.

Du kan heldigvis gøre meget for at minimere den overstimulering og overbelastning, som bringer dig helt derud.
Ikke slippe for, men minimere.

Når nogen fortæller mig, at jeg helt kan undgå at blive overbelastet og overstimuleret i min hverdag, holder mine ører op med at virke.
For det tror jeg ikke på.


Sådan minimerer du overbelastning

Indrømmet. Det kan jeg ikke fortælle dig i en enkelt tekst. Eller to. Eller tre.
Der findes ikke noget quick-fix, men der findes veje at gå mod mere trivsel og langtidsholdbar balance.

Og det er kodeordet. Balance.
Balance i dig selv og i dit liv sikrer dig ikke mod storme og stormfloder, som vil vælte dig omkuld. Men har du et balanceret fundament, står du bedre fast, når uvejret rammer.
Derfor må du gøre, hvad du kan for at stå godt fast. Måske (nej, ret sikkert) med hjælp fra andre.

Det er det første.
Det er også det sidste.
Og det vigtigste.

Når du går den langtidsholdbare vej, må du omkring disse tre punkter:

  1. Forebygge at du bliver overstimuleret og overbelastet
  2. Håndtere når det alligevel sker
  3. Balancere dig bagefter, så du kommer til at stå godt fast – igen

Begynd fra starten – Øv dig i at forebygge.


Forebyg overbelastning – Vær i ro og balance

Hver dag må du finde en rolig stund... TrivselsGuide.dkRo og alenetid er uundværlige ingredienser, når du forebygger overbelastning.
Hver dag må du finde en rolig og fredfyldt stund.
Elaine Aron* anbefaler:

    En rolig time hver dag

    En rolig dag hver uge

    En rolig ferie hvert kvartal

Uden planlagte aktiviteter. Uden “skærme”. Uden pligter. Uden stress.
Med afslapning, hyggelæsning, stille gåture i skoven eller ved stranden, yoga, meditation, mindfulness eller andet, som bringer dig i ro.

 

*Elaine Aron er den amerikanske psykolog, forsker og forfatter, som har sat navn på og beskrevet begrebet “HSP” – Highly Sensitive Person. På dansk: “særligt sensitiv person”. Du kan se Elaine Arons hjemmeside her

 


Skal vi vædde på, at det kan lade sig gøre?

Hvis du ryster på hovedet og tænker: “Aldrig! Det kommer ikke til at ske i mit liv. Det er umuligt!” kan jeg godt forstå dig.
Sådan tænker jeg også ind imellem, når storme raser over mig, og jeg er tæt på at miste modet.
Men jeg ved, at det kan lade sig gøre at finde tid til ro og mere balance. Både af egen og andres erfaring.

Måske ikke så meget, som Elaine anbefaler. Lige nu.
Mindre kan gøre det til en start.

Jeg vil gerne vædde på, at alle (ja, alle) kan finde mindst ti sammenhængende minutter hver dag til afkobling og ro.
Og mange x 2 minutter med lukkede øjne, sænkede skuldre og dybe vejrtrækninger. Om ikke andet, så på toilettet.
Det gør underværker, og vil (næsten med garanti) føre mere med sig, når du først er kommet i gang.

Præcis som når du beslutter at begynde at løbe, kan du med fordel starte i det små. Så løber du længere og længere, og efter nogle uger kan du løbe meget mere, end du først troede muligt.
Indrømmelse: Jeg aner intet om at løbe. Men jeg ved, at løbere oplever det sådan.
Selv er jeg meget bedre til at slappe af. Og det vil jeg så frygtelig gerne ha’ dig til også at gøre…

 

Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide


 

PS.
Jeg har meget mere på hjerte. Og flere veje til at minimere overstimulering og overbelastning.
Følg mine gratis inspirationsmails ved at klikke her
Så er du også sikker på at få et praj, når der er nyt her på bloggen.

Har du brug for mere viden eller støtte for at finde din egen balance og minimere overbelastning, vil jeg gerne hjælpe dig.
Kontakt mig med det samme eller se i min kalender hvor og hvornår jeg holder foredrag, workshops eller kurser om stress, trivsel og særlig sensitivitet.

Om at lukke øjnene for en indlysende sandhed om trivsel... TrivselsGuideDer er noget, jeg gerne vil dele med dig, som handler om din personlige trivsel.
Det er så enkelt, at du måske himler med øjnene og tænker nedladende tanker om mig, når du læser det.
Hvis du læser det.
For du ved det sikkert godt i forvejen, og hader nok at blive mindet om det.

Uanset hvad du tænker, har jeg et vigtigt spørgsmål til dig. Som du kan stille dig selv, forstås:
Når det nu er så enkelt… Hvorfor gør du det så ikke?

(Hvis du allerede til fulde mestrer det, jeg vil dele med dig, beklager jeg at have snuppet din tid. Du kan dog i så fald glæde dig over, at du tilhører en vist nok forholdsvis lille minoritet…)


 

Dårlig trivsel og positiv forandring

I skrivende stund sidder jeg under den græske sol og funderer over livet og den store betydning, selv små forandringer kan få.
Har revet en måned ud af kalenderen for at få ro på. Ro på mig selv og ro på min søn, som trængte til noget andet end en hverdag, der var slidsom og fyldt med stressende belastninger. Og for at bringe trivsel, ny inspiration og varme ind i stedet. Det er en god forandring. (Måske ikke en af de helt små, men alligevel…)

Det er ikke sikkert, sådan en måned ville gøre en positiv forskel for dig. Det er i hvert fald ikke mit budskab.
Sikkert er det derimod, at hvis du lever i en hverdag, der puster til stress, mellemtilfredshed og dårlig trivsel, har du brug for forandring i dit liv. Hvis du ikke vil havne i en kedelig statistik over stressramte eller alvorligt syge mennesker.


 

Hvorfor skaber du ikke bare forandringer?

Selvom de fleste af os godt ved, at små, vigtige ændringer kan gøre en stor forskel for vores trivsel, hænger vi nemt fast i gamle rutiner og mønstre.  Vores hjerner er bygget sådan, at vi helst holder fast i det, vi kender. Det betyder, at selv uhensigtsmæssige vaner kan virke mere trygge, behagelige og tillokkende end nye måder at tænke og agere på.

Derfor er det altafgørende, at du hjælper dig selv på vej med masser af selvkærlighed, tilgivelse og mange bittesmå skridt i stedet for mammutbeslutninger om epokegørende forandringer her og nu.
Og ved du hvad? Så bliver det faktisk muligt, at skabe og holde fast i positive forandringer!

Du ved sikkert selv, hvor din trivselsbalance er mest truet. Måske i din private sfære? Eller måske på din arbejdsplads?


 

Fem råd, som hjælper dig

Her får du fem gode og virksomme råd, som handler om trivsel og grundlæggende balance på din arbejdsplads (Du kan sagtens selv ”oversætte” dem til også at gælde andre steder):

1)      Hold (flere) pauser

Flere små & store pauser i løbet af dagen – helst før du bliver træt. Det er det vigtigste råd af alle, og faktisk forudsætningen for, at du kan følge de øvrige trivselsråd. Efterhånden som du kommer ind i rutinen med at holde pauser, kan du med fordel lægge åndedrætsøvelser ind i pauserne. Når du trækker vejret ordentligt, beroliger du automatisk dit nervesystem og får mere overskud.
Vejrtrækning – helt ned i maven – er også en uvurderlig førstehjælp i tilspidsede situationer, hvor du er akut overstimuleret og tæt på at miste forbindelsen med dit rolige selv.

2)      Mærk efter – Hvordan har du det lige nu? Hvad har du brug for?

Øv dig i at lægge mærke til, om du er ok med den måde du arbejder på gennem dagen. Er der situationer, hvor du (unødvendigt) driver rovdrift på dig selv og dine ressourcer? Er der tidspunkter, hvor du kan bede andre om hjælp eller sige nej til opgaver, du ikke har tid til? Er der mulighed for at gøre tingene anderledes, så de passer bedre til dig? Er der mennesker, der trækker energi ud af dig – udover hvad du finder i orden?
Jeg tør vædde på, at der er plads til trivselsfremmende forbedringer i løbet af din dag. Det er der altid.
Er du særligt sensitiv, har du måske brug for at huske dig selv på, at du ikke skal sammenligne dig med dine ikke særligt sensitive kolleger. Dine behov er dine – og helt i orden. Selvom de måske er forskellige fra de andres.

3)      Italesæt – Fortæl, hvad du har brug for

Når du har mærket efter, hvad du har brug for, for at skrue op for din trivsel, må du fortælle de andre om det. Især hvis det involverer andre end dig selv.
Husk at andre ikke kan læse dine tanker eller gætte dine behov (selvom du måske selv synes, at du er ret god til at gætte deres).
Er dit behov at bede om færre (unødvendige) forstyrrelser mens du arbejder?
Er det at forsøge at ”bytte” en opgave, du har det dårligt med, med en kollega – måske bare i en periode?
Du behøver ikke nødvendigvis fortælle de andre, hvis du er særligt sensitiv. Ofte er det bedre at fokusere på de konkrete behov og forslag til forbedringer. Ikke alle anerkender eller forstår beskrivelserne af det særligt sensitive personlighedstræk, og ikke alle tidspunkter egner sig lige godt til at udbrede viden om det.
Måske kan I hjælpe hinanden med det næste råd?

4)      Skab forandring – Uden handling, ingen forvandling

Beslut dig for, hvor du vil starte, og husk, at små skridt som regel er nemmere for dig at holde fast i end store.
Måske er dit første skridt 3 dybe vejrtrækninger hver gang du går ind på kontoret (eller toilettet)?
Måske er det at huske dig selv på ikke at lade dig rive med af din negative kollegas brok i middagspausen?
(I parentes må jeg sige, at handling også kan være refleksion over det, som foregår indeni dig selv. I visse tilfælde skabes forandringen her – i dine tanker og i dine følelser. Du ved selv, hvornår det er sådan…)

Forandringsskridt, som knyttes til gamle vaner eller opgaver, har lettere ved at ”hænge fast”. Derfor kan du med fordel forbinde dit nye skridt med noget, du allerede gør pr. rutine.

5)      Klap dig selv på skulderen

Det femte råd er vigtigt!
Anerkend dig selv for hvert eneste lille skridt, du tager i en retning, der er god for dig. Drop tanken om, at du burde kunne præstere mere eller tage større skridt.

Klap også dig selv på skulderen og tilgiv dig selv for de dage, hvor du ikke synes du lykkes helt med dine nye skridt. Der er sikkert en grund til det, og du gør det jo så godt, du kan.
Selvkærlighed og varme får din trivsel til at vokse. Det gør selvbebrejdelser ikke…

Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide


Vil du have mere inspiration til din trivsel?

2015-05-22 18.54.31Skriv dig på min mailliste og få gratis tips, inspiration og nyheder
Som ekstra bonus kan du kvit og frit downloade min superguide ”SÅDAN FÅR DU DET BEDSTE UD AF DINE PAUSER”. Den er propfyldt med inspiration til dig og dine kolleger, og perfekt som oplæg til en snak om Jeres fælles pausekultur.

Jeg vil også gerne møde dig i virkeligheden. Hvornår passer det bedst for dig? 
Se i min kalender hvor og hvornår jeg holder åbne foredrag, workshops, Erfaringsgrupper og dukker op på messer. Der er direkte links til tilmelding, og mange flere er på vej.
Savner du noget i kalenderen? Skriv fluks til mig på ac@trivselsguide.dk 

Giv dine drømme vinger - TrivselsGuide.dk

“Nææh, det kan ikke lade sig gøre for mig!” “Mindre kan jo også gøre det.”
Tidligere var jeg sådan en, der altid spændte ben for mig selv. Næsten uanset hvad jeg fik lyst til eller drømte om, var jeg selv først på pletten til at skyde det ned.

Om to uger tager jeg min yngste søn med til en lille græsk ø og bliver der i en måned. Uden at ha’ råd. Og måske stik mod almindelig fornuft.
For mine drømme skal ha’ vinger…

 

Giver du dine drømme vinger?

Hvad gør du, når der er noget, du rigtig gerne vil? Eller noget, du brændende ønsker at forandre?

  • Vender du alle muligheder (og umuligheder) for at opnå det, du ønsker?
  • Kaster du dig hovedkuls ud i det, uden at vide om du kommer i mål?
  • Eller skynder du dig at beslutte, at det ikke kan lade sig gøre for dig?

Hvis du genkender den sidste mulighed, er du bestemt ikke alene. Det kan være giftigt svært at tro på at det, du drømmer om, virkelig kan lade sig gøre. Det ved jeg, for jeg har jo været der selv.
Selvfølgelig er der drømme, der er så “store”, at du kan blive nødt til at justere dem i forhold til virkeligheden. Eller arbejde på virkeliggørelsen i meget lang tid.
Men ofte er mulighederne langt større, end du forestiller dig.
(Lige præcis den sætning provokerede mig voldsomt, mens jeg stadig hang seriøst fast i min overbevisning om, at mine muligheder var begrænsede. Så hvis du bliver ramt eller vred over at læse dette, kan jeg sagtens følge dig.)


Drømme og ønsker, som folder sig ud

For nylig har jeg mødt en masse dejlige mennesker på mine workshops rundt omkring i landet.
Flere af dem kom med usikkerhed, tvivl og store frustrationer over deres arbejdsliv, deres personlige velbefindende eller deres relationer til andre.
Og flere af dem gik hjem med en helt ny energi på at virkeliggøre drømme og ønsker, som de aldrig havde givet plads før. Eller tillade sig selv at leve i overensstemmelse med de følelser og tanker, som de før havde set som forkerte.

En leder, der drømte om at arbejde som healer, men aldrig før havde turdet sige det højt.
En succesfuld selvstændig, der ville begynde at give sig selv lov til at være følsom og slippe sin forventning om at skulle det umulige.
En ambitiøs erhvervskvinde, som fik næring til sin forfatterdrøm.
En stressramt, der faldt til ro i visheden om, at det er ok i lang tid kun at have fokus på sig selv.
Og alle de andre…


Somme tider er det ikke så meget, der skal til…

…for at folde mulighederne ud og finde veje at gå, som du ikke før har set.

  • Måske er det at snakke med andre om det, der føles vigtigt for dig, og finde styrke i at sige det højt?
  • Måske er det at føle dig selv og dine drømme genkendt i andres liv og fortællinger?
  • Måske er det at bede om hjælp i dit netværk?
  • Måske er det at tage en beslutning om dit helt personlige første lille skridt i en anden retning?
  • Eller måske er det at miste fodfæstet for en stund, for så at lande igen et andet sted – tættere på dig selv?

Svaret findes i dig selv

Det handler om at være så stille, at du kan høre det.
Og så modig, at du begynder at handle på det, du hører…

Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide

 

PS. Kender du nogen med drømme, som har brug for vinger? Eller nogen, som har brug for at drømme lidt mere?
Så del endelig mine ord. Og har du lyst til at dele dine egne drømme, er der masser af plads i kommentarfeltet herunder…

PPS. Vil du være sikker på at få et praj næste gang, der er nyt her på bloggen? (Og gode tilbud i ny og næ…) Skriv dig på min mailliste her

Indadvendte og udadvendte - TrivselsGuide.dkTænk, hvis der var ligeså mange kloge svar, som der er kloge spørgsmål…

Jeg får rigtig mange spørgsmål, og må ind imellem stramme mig gevaldigt an, for at svare så klogt, som jeg gerne vil. Og som spørgsmålet berettiger til.

For nylig blev jeg til et af mine foredrag udfordret lidt. Det var et af de kloge spørgsmål, som jeg tror de fleste af os af og til bruger et par tanker (eller tusind) på.

 

“Skal man som (indadvendt) særligt sensitiv udfordre sig selv for at blive mere udadvendt, end man i grunden føler sig?”

Ja, sådan spurgte hun. Tyg lige lidt på den!


På den ene side

Min første indskydelse var at sige NEJ med meget store bogstaver. Selvfølgelig skal vi ikke lave om på os selv, for at blive til noget andet, end den person, vi i vores inderste kerne er. Bum!
Selvfølgelig skal vi være tro mod os selv. Autentiske. Ærlige i vores udtryk, så der er overensstemmelse mellem vores følelser, tanker, tale og adfærd. Og det hele. Uanset om vi er udadvendte eller indadvendte. Eller midt imellem, som de fleste af os nok i virkeligheden er.
(Vi kunne også sige ekstroverte, introverte eller ambiverte.)

På den anden side

Jeg kunne også svare JA med ligeså store bogstaver. I hvert fald hvis jeg forholder mig til det, der kan synes som normen i vores temmelig præstationsorienterede, højtråbende og udadvendte samfund. Så skal vi kunne gå forrest, tale højst, tænke hurtigst og elske at performe. Hvis vi vil være en succes.

Jamen hvad blev svaret så…?

Mit svar til den kloge spørger handlede om at mærke efter og tænke over, hvilken strategi, der er mest hensigtsmæssig i en given sammenhæng. Og hvad der er muligt for os hver især at trives med.
Det handler om at vi finder vores egen personlige balance mellem at være “ude” og “hjemme”. Mellem at udfordre os selv ved at kaste os ud i noget, der kan føles svært eller utrygt. Og så at respektere det behov for ro, tryghed, tid og tilbagetrukkethed, som særligt sensitive har. Om vi er udadvendte, indadvendte eller midt imellem.

Hvordan denne balance vil se ud, afhænger helt af, hvordan vores personlighed er skruet sammen.
Nyhedssøgende (HSS – High Sensation Seekers, som ca. 30 % af alle særligt sensitive og mange ikke-særligt sensitive er) vil have lyst til at prøve nye ting af, have mange udadvendte aktiviteter i kalenderen og være forholdsvis spontane i hverdagen. Selvom de drænes for energi og også har brug for ro og alenetid.
Hvis vi er mere “klassisk” særligt sensitive (som ca. 70 % af alle særligt sensitive er), vil vi i højere grad være indadvendte, eftertænksomme og nyde alenetid – hjemme hos os selv.
(Du kan læse mere om HSP og HSS her)   (Eller om at blive overstimuleret af nydelse her)


Går du i seng eller bider du livet i låret?

Min erfaring er, at nogle (mange?) særligt sensitive mennesker somme tider (ofte?) kommer til at passe lidt for meget på sig selv. Så de skærmer sig og “går iseng” i bedste “Maude-fra-Matador-stil” lidt for tit. I stedet for at bide livet i låret, og sparke en lille smule mere røv. Bare engang imellem.
Hvis vi overdriver tilbagetrækningen, kan det føles sværere og sværere at komme ud af den.
Desuden kan vi jo gå glip af oplevelser og samvær, som måske ville gøre os godt. Selvom det også ville dræne os for energi.

Min erfaring er på den anden side også, at nogle (mange?) særligt sensitive mennesker somme tider (ofte?) har svært ved at mærke sig selv, og derfor kommer til at forvente eller kræve mere udadvendthed og aktivitet af sig selv, end godt er.
Dette gælder ofte for nyhedssøgende mennesker, som keder sig, når der ikke sker noget.
Og for “tillært nyhedssøgende”. Altså mennesker, som måske er vokset op i en familie, hvor udadvendthed var normen, og derfor (eller af en anden årsag) har tillagt sig en mere udadvendt adfærd end de i virkeligheden trives med.
Det resulterer i overbelastning og på længere sigt stress.
Så gælder det om at sætte farten alvorligt ned, og øve sig i at være i ro, så balancen genoprettes.


Udadvendte udfordringer – Også for indadvendte

Der er dog udadvendte aktiviteter og udfordringer, som vi kan ha’ gavn af at øve os på.
De færreste af os kan helt undgå eksaminer, jobsamtaler, runde fødselsdage og andre sammenhænge, hvor det er en fordel at mestre et vist mål af udadvendthed.
Når vi udfordrer os selv tilpas, vil den slags med tiden blive en bønne nemmere.
Ikke nødvendigvis sjovt eller behageligt.
Men tåleligt og hvem ved – måske helt i orden eller endda interessant.


Jeg vil gerne bare være mig…

Jeg er ikke selv den store eventyrer. Forstået på den måde, at jeg ikke har trang til fx. at kaste mig ud i faldskærm, blive direktør i et stort firma eller optræde som TV-stjerne. Når nogen spørger mig, om jeg ikke er træt af, at jeg går glip af alle de spændende oplevelser i livet, må jeg lede forgæves efter et “Jo”. Jeg føler mig nemlig ikke snydt. Jeg tænker ikke, at jeg går glip af noget, som jeg vil fortryde, når jeg bliver gammel.
Faktisk er det fint for mig at leve et forholdsvist roligt liv. Med plads til at være mig. Og med plads til en forholdsvis beskeden nyhedssøgende side, som jeg efterhånden har lært at balancere med.


Vil du med?

Jeg elsker, når nogle af deltagerne til mine foredrag og workshops snakker lidt med. Men det er også ok at være stille og “nøjes med” at lytte. Det værste er, hvis nogen sover. Men det sker heldigvis ikke så tit.
Har du lyst at møde mig i virkeligheden og måske være med til at stille spørgsmål – eller svare på dem?
Kig i min kalender ved at klikke her og tilmeld dig via direkte links i kalenderen. Det er nemt for både dig og mig.

Jeg håber vi ses, når du føler trang til at bide livet lidt i låret og gerne vil ha’ nogen at gøre det sammen med.
I fælles forståelse og med passende pauser.

Kærligst

Anette,
TrivselsGuide

Ps. Tilmeld dig min mailliste, hvis du gerne vil ha’ besked, når der er nyt her på bloggen. Klik her for at se, hvad du får med i “købet”- Helt gratis…

“Jeg er i tvivl, om jeg skal bestille billetter til toget meget tidligt om morgenen eller lidt senere…?”
Ubeslutsomhed og frustration dampede ud i rummet, da hun ringede til mig for at få hjælp.
Hun havde tidligere spurgt mig til råds om turen, så jeg vidste, at det handlede om detail planlægning af en lang, længe ønsket og derfor for hende altafgørende vigtig rejse.

Den skulle være helt perfekt!

Om ubeslutsomhed og tvivl. Og om at få ro i maven alligevel. Trivselsguide.dkLæs med, hvis du kan bruge 7 gode råd om at vende ubeslutsomhed og tvivl til (mere) ro i maven.

Men først lidt om hvorfor filan det kan være så svært…

 


Drop nu bare den tvivl! Det er da ikke så vigtigt…

Hvilken forskel skulle det gøre, om en togtur gennem dalen foregår en time før eller senere? Nogen vil tænke, at det da kan komme ud på et. Det kan det måske også. Men ikke for kvinden her.

“Måske er solen ikke at se i dalen allerede kl. 6.10? Måske får jeg slet ikke overskud til oplevelsen, fordi jeg har så svært ved at sove, når jeg ved, at jeg skal vågne ekstremt tidligt?
På den anden side… Måske oplever vi ikke den “jomfruelige” stemning, hvis vi kommer senere? Måske vil jeg dunke mig selv for hårdt i hovedet, hvis jeg ikke strammer ballerne og står tidligt op?…”

Hun ringede til mig, fordi hun vidste, at jeg ikke ville grine og be’ hende ta’ sig sammen. Og fordi hun havde brug for at vende sine (alt for) mange tanker, før hun besluttede sig. Det kender jeg godt.

Hun havde et dybfølt ønske om at planlægge en “once in a life time tur”. Derfor skulle alle sten vendes. For tænk hvis en forkert beslutning betød, at en oplevelse undervejs blev alt for overbelastende eller ikke gav det fantastiske sug i maven, som hun forestillede sig muligt? Det handlede også om frygten for at fejle i sin stræben efter det perfekte.Der var store følelser i spil!

 


1000 tanker

Som mange særligt sensitive mennesker har hun 1000 tanker om alle aspekter i ethvert valg, og derfor synes mulighederne for at tage en forkert beslutning nærmest uendelige.
Forestillingsevnen om følgerne af beslutningerne er enorm, og hun kan på forhånd næsten mærke, hvordan hun vil have det – uanset hvad hun vælger.
Desværre kender hun jo ikke de præcise forudsætninger for at mærke det, og bl.a. derfor kommer hun i tvivl om, hvilke valg der i virkeligheden vil være bedst.

 

Tvivl og ubeslutsomhed - TrivselsGuide.dk


Mavefornemmelser i flertal

Rejseplanlæggeren ved godt, at hun skal lytte til sin mavefornemmelse.
Hvis du er særligt sensitiv ved du sikkert, at sådan en kan være voldsomt stærk. Så du ikke er i tvivl om, hvad du bør vælge. (Om du så vælger det, den fortæller dig, er en ganske anden sag.)
Men somme tider kan det føles som om mavefornemmelserne står i kø for at guide dig.
Den ene stærkere end den anden.

En mor kontaktede mig for nyligt, fordi hendes særligt sensitive (næsten voksne) søn ikke kunne finde ud af, om han skulle springe fra sin uddannelse til fordel for en anden. Hans mange mavefornemmelser jagtede ham rundt i manegen, og han led voldsomt i sin ubeslutsomhed. Mor havde svært ved at følge og råde ham i hans tvivl.
Det kunne jeg sagtens forstå. (Se mere om denne “historie” længere nede.)


Den lille og den store tvivl

Der er forskel på beslutninger.
Dagligdags overvejelser efterlader os som regel ikke i krise.
Hvad skal jeg spise til frokost?
Hvilken slags is skal jeg vælge?
Skal jeg tage med kollegerne i byen?

Medmindre de knytter sig til noget større. Fx. overbevisninger om at vi er for tykke, og derfor bør spise noget andet, end det vi har lyst til.

Måske får et skrantende selvværd os til
at drages af det, som vi tror andre synes er mest rigtigt.
Eller som i eksemplet med togturen, hvor perfektionisme og frygt for at fejle var i spil.
I så fald kan vi være styret af ubearbejdede følelser og overbevisninger, som forstyrrer både mavefornemmelsernes troværdighed og vores fornuftsbaserede dømmekraft.

 

De vigtige valg, som har stor betydning for os selv eller andre, efterlader os naturligt nok let i seriøs ubeslutsomhed og tvivl.

“Skal jeg sige mit job op, fordi jeg ikke trives?”
“Hvilken skole er den mest rigtige for mit barn?”
“Skal jeg flytte sammen med (eller fra..) min kæreste?”

Uanset om ubeslutsomheden gælder små eller store valg, kan tvivlen i sig selv stresse os, så vi bliver endnu dårligere til at vælge kompetent.

Der er altså gode grunde til at få hold på uro og ubeslutsomhed, inden det løber helt af med os.


Sådan får du (mere) ro i maven – 7 gode råd mod ubeslutsomhed og tvivl

1) Søvn, mad og balance – Et godt udgangspunkt
Når vi er overstimulerede og overbelastede, lander vi let i ubeslutsomhed. Man ved fra forskning, at mennesker som har sovet nok og spist godt (sundt) generelt tager de mest kompetente beslutninger. Hvis du har vigtige beslutninger foran dig, kan du altså med fordel forsøge at være i fysisk og mental balance.

2) Brug både hjerte og hjerne
Nogle af os træffer oftest fornuftprægede beslutninger, som vi logisk set mener, må være de mest rigtige. Andre vælger med hjertet, intuitionen eller mavefornemmelsen og baserer beslutninger på det, der føles bedst eller umiddelbart virker mest rigtigt på os.
Øv dig i at finde din egen foretrukne kombination af de to strategier. Erfaringsmæssigt virker de nemlig bedst, når de begge får plads og støtter hinanden.

3) Drop jagten på det perfekte
Perfekt findes ikke. Du vil altid kunne forestille dig noget, som er mere perfekt. Tro på at den beslutning, du tager, er ok. Jo mere du bestemmer dig for at være glad for det, du vælger, jo bedre vil din beslutning føles.

4) Lav et realitetstjek
Er der fare for at nogen dør eller kommer til skade, hvis du vælger forkert? Hvor stor betydning har dit valg helt reelt for dig selv, for andre eller for verden? (Her kan det være godt at alliere sig med en, som ser det hele lidt udefra…) Hvis der ikke er fare for noget reelt alvorligt, kan du med fordel give dig selv ordre til at gentænke størrelsen på dit problem og dermed mængden af dine overvejelser.

5) Husk dig selv på, at valg ikke altid er definitive
Mange valg kan gøres om senere, hvis de viser sig at være alvorligt forkerte. Måske koster det penge, tid eller anstrengelse. Men muligheden er der oftere, end du måske tror.
Moren til den unge, ubeslutsomme søn skrev til mig et par dage efter hendes første henvendelse: “Siden din besked har vi gentaget, at man altid kan vælge om, og at beslutninger bliver truffet, når de er modnet over tid.” Han landede heldigvis roligt i en beslutning om at skifte spor.

6) Stil krykkerne fra dig
Tyr du til andres råd om beslutninger, som du godt kan træffe selv? Er din første indskydelse at spørge en coach, en kæreste, en clairvoyant eller en anden, som du har mere tillid til end dig selv?
Andres meninger kan være gode at lytte til, men hvis du lytter mere til dem end til dig selv, nærer du din ubeslutsomhed. Selvom det ikke er det, du ønsker. Det er vigtigt, at du træner din egen beslutningsdygtighed, så du “går på dine egne ben” i stedet for at støtte dig til “krykker”.

7) Giv dig selv lov til at synes, det er svært.
Hvis din ubeslutsomhed og tvivl fylder meget for dig, forfalder du måske til at bebrejde dig selv, at du er slatten eller usikker. Find ro og tilgiv dig selv i din viden om, at dine mange tanker, fornemmelser og din livlige forestillingsevne er en del af dit personlighedstræk. Og at det derfor kan kræve mere af dig at tage store eller hurtige beslutninger, end det gør for andre.
Giv dig selv tid og klap på skulderen, når du forsøger. Men forfald for alt i verden ikke til at lade din særlige sensitivitet blive en sovepude eller et martyrium. Du er ikke et offer, men bare en, som har brug for at øve dig lidt ekstra!


 

Gi’r det mening for dig?
Fortæl mig hvad du tænker i kommentarfeltet herunder.

Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide

PS.
Du kan også ringe til mig, hvis du har brug for en snak. Eller få mig til at ringe til dig.
Læs om 1:1 samtaler her

Vil du ha’ besked i din mailbox når der er nyt på bloggen? Og meget andet?
Skriv dig på min mailliste her

 

 

 

drengNedsmeltning i skolegården.
Opringning til mor: Kom og hent dit barn! Vi ved ikke, hvad vi skal stille op…
Den slags oplevelser er på en klar top tre over “Ting, der ikke behøver at gentage sig.”

Det gør de bare tit alligevel.

Magtesløshed, fortvivlelse og skamfuldhed kan nemt blive faste følgesvende for forældre til særligt sensitive børn.

Jeg har været der.
Kender frustrationerne og sorgen over dagligt at se et barn, der ikke trives og ikke bliver forstået.
Det går lige i hjertet.


Særligt sensitive børn er ikke uopdragne

Aldrig vil jeg glemme, hvor befriende det var, da brikkerne faldt på plads, og det gik op for mig, hvad det hele handlede om.
Det var ikke ADHD. Ikke dårlig opdragelse.
Men et konstant overstimuleret barn, som ikke magtede at være i de omgivelser, vi bød ham.
Som havde brug for ro, forståelse og rammer, der matchede hans særligt sensitive nervesystem.

 


Forældre beder om hjælp

Særligt sensitive voksne har ofte særligt sensitive børn (hvis de altså har børn).
Derfor får jeg også tit spørgsmål om de små, når jeg holder foredrag og har samtaler med voksne.
Disse forældre har brug for hjælp til at forstå, møde eller hjælpe deres børn på en måde, der virker.
Ganske som forældre til “almindeligt sensitive” børn kan have det.

Der er bare noget, der kan være anderledes eller føles mere nødvendigt at få hjælp til, når barnet er særlig sensitivt – i omgivelser, der ikke altid er indrettet så smart for netop særligt sensitive.

 


Dorthe Gjerlevsen – Sensitive Care svarer på spørgsmål

Jeg har inviteret Dorthe Gjerlevsen fra Sensitive Care til at svare på nogle af de spørgsmål, som ofte dukker op. Hun har stor erfaring med særligt sensitive børn.

Læs med og del meget gerne guldkornene i dit netværk – fx. via deleknapperne til sociale medier nederst på siden her. 

Dorthe Gjerlevsen, Sensitive Care

Dorthe Gjerlevsen psykoterapeut og foredragsholder. Hun ejer firmaet Sensitive Care der tilbyder foredrag, undervisning og rådgivningssamtaler til særligt sensitive unge, voksne, fagpersonale og forældre til sensitive og følsomme børn.


1) Hvad er den mest almindelige grund til, at forældre til særligt sensitive skolebørn kontakter dig for at få hjælp?

Forældre til særligt sensitive børn kontakter mig oftest, når de oplever, at deres barn ikke trives i dagpleje, daginstitution eller skole. Problemet kan f.eks. være, at barnet ikke vil afsted om morgenen, at barnet er frustreret, vredt eller ked af det, når det kommer hjem om eftermiddagen. Ofte føler forældrene sig magtesløse. De søger hjælp til at forstå, deres sensitive barns reaktionsmønster – og har ofte et stort ønske om at få redskaber til at forebygge og tackle konflikter i hjemmet.

Når det drejer sig om de lidt større børn – børn i 10-14 års alderen, ønsker forældrene ofte, at jeg også taler med barnet/den unge. Typisk har forældrene et stort ønske om, at deres barn skal få mere selvindsigt og redskaber til at klarer skoledagen og samvær med venner og klassekammerater.

Med børnene taler jeg først og fremmest omkring det at være særligt sensitiv og samtidig HELT NORMAL.

Sammen med både børn og voksne bruges “tegn og fortæl” flittigt på flip-overen. Og så sker det helt forunderlige. Barnet lytter, reflekterer, sammenligner og konkluderer, når jeg fortæller generelt om det at være et særligt sensitivt barn. Fra at sidde lidt anspændt og lytte, sker det ofte på magiske vis, at barnet/den unge får “tankebobler” i hovedet. Bliver fuld koncentreret, interesseret og opmærksom. Der sker magi, når der er resonans og genkendelighed.  Det er vigtigt, at vi får talt om de mange, mange TANKER, om SANSERNE, der er så fine og gode og om FØLELSERNE, der kan være så store.


2) Hvor tidligt kan man begynde at snakke med sit barn om det særligt sensitive personlighedstræk? Og hvordan griber man det bedst an?

Mindre børn har ikke brug for lange forklaringer omkring det sensitive personlighedstræk. Du er den, der kender dit barn bedst. Du er ekspert i dit barn. Søg oplysning og hjælp, hvis der er områder, hvor du mangler viden eller hvis du har brug for gode råd. Stol rigtig meget på din egen mavefornemmelse.
Når barnet begynder at forstå små anvisninger, kan du begynde med at sige sætninger som: “Nu er det godt at sidde stille/hvile lidt” eller “nu skal du ha’ lidt dejlig ro”. 
Når det er omkring 10 år begynder børnene at kunne forstå, at alle børn er forskellige og nu kan du fortælle om, hvordan alle børn er forskellige og at hun er helt rigtig og “sej”.

At få kendskab til og forståelse for, hvordan sensitivitet kommer til udtryk for netop vores barn/mig som barn, er første skridt mod mere glæde, trivsel og overskud.


3) Har du gode råd til hvordan man bedst hjælper sit barn med at ”overkomme” en skoledag, og minimere overstimulering i løbet af dagen? 

For at det særligt sensitive barn skal kunne trives og klare en skoledag med mange indtryk og megen stimulering, er der en række vigtige områder, hvorpå du kan hjælpe dit barn. Med fokus på de 6 områder  er du som forældre med til at fremme og sikre, at dit barn et parat til læring og udvikling.

De 6 områder er:

  • at sikre dit barn får nok SØVN.
  • at sikre at dit barn får sund og nærende MAD.
  • at sikre dit barn får rammer og tid til RO OG FORDYBELSE.
  • at vælge/fravælge FRITIDSAKTIVITETER; FESTER, ARRANGEMENTER OG SAMMENKOMSTER med omhu, således at barnet ikke overstimuleres og udmattes unødigt.
  • at være en TYDELIG OG NÆRVÆRENDE forælder.
  • at sikre dit barn en vis grad af GENKENDELIGHED og FORUDSIGELIGHED i hverdagen

Det er også yderst vigtigt med et godt samarbejde mellem skole og forældre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet kan opleves meget forskelligt af pædagoger/lærer og forældre. Der er f.eks. mange børn der først reagerer på overstimulering og mistrivsel, når de kommer hjem.

I skolen kan et særligt sensitivt barn i perioder have brug små ekstra-pauser i løbet af dagen, ligesom barnet kan have brug for at kunne arbejde uforstyrret. Nogle børn har brug for de voksnes støtte til at knytte venskaber.


4) Hvordan kan man bedst hjælpe sit barn i ro igen, når det er overstimuleret og midt i en ”nedsmeltning”? 

“Hjælp – hvad gør jeg, når mit barn er frustreret, udmattet og vred? Hvordan kan jeg hjælpe hende med at falde til ro igen?”
Her får du min guide til “1. hjælp”.

Når dit barn er midt i en “nedsmeltning”, hører det ikke betydningen af dine ord.

Derfor kan du hjælpe ved:

  • at tale til hende/ham med rolig stemme og være opmærksom på, at du bevarer et roligt kropssprog. Fortæl stille dit barn, at det er okay at blive træt og frustreret, når hun har oplevet så meget. At du er lige her for at hjælpe hende.
  • at tilbyde at være ved siden af hende. Måske kan dit barn lide en rolig berøring. Ellers bare vær i nærheden. Det giver tryghed og beroliger.
  • forlang ikke, at dit barn skal se på dig eller koncentrere sig, om det du siger lige nu midt i krisen. Minimer øjenkontakt. Det afstresser og beroliger i situationen.

5) Hvordan kan jeg bedst starte dialogen med lærere og pædagoger omkring mit særligt sensitive barn?

Som forældre til et særligt sensitivt barn er det særligt vigtigt med en god dialog og et godt samarbejde med dit barns dagplejer, lærer eller pædagogen i institutionen.

Igen – vær opmærksom på, at dit barn kan udvise helt forskellige adfærd afhængigt af, om det befinder sig i dagpleje, skole/institution eller i hjemmet. Har du en bekymring eller problemstilling, du ønsker en dialog med dagplejeren, læreren eller pædagogen omkring, er der her et par tips:

  1. Fortæl præcist og med neutral stemme hvad det er, at du som forældre konkret har oplevet .
  2. Fortæl derefter, hvordan du har det med det – altså hvilke følelser du har omkring det, du har oplevet.
  3. Fortæl nu hvad du har brug for og spørg, om i kan tale mere om det.

Det er vigtigt, at du som forælder fortæller omkring DINE erfaringer. Hvad presser/bekymrer/udfordrer… barnet.  Hvad virker godt for hende. Hvad giver ro, glæde, tryghed, hvad er passende udfordringer…
Du er ekspert på dit barn.

 


 

Har du brug for en snak?

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for at snakke med en, som forstår hvad det vil sige at være forælder til et barn, der er ekstra påvirkeligt eller sensitivt.
Tryk her og læs mere om mulighederne

De bedste hilsner,
Anette Christensen
TrivselsGuide

Om brølere. Og om at komme over dem.To timer før det vigtige møde. Vores fælles præsentation var endelig færdig. Med slides der emmede af entusiasme og faglighed. Flot, klog, gennemarbejdet og klar til at slå benene væk under tvivlerne på vores projekt, som der unægtelig var en del af…
Og så væltede jeg en kop te ned i den bærbare. På et splitsekund, som jeg ville ha’ givet min højre arm for at kunne spole tilbage. (Bagefter er jeg taknemmelig for at det ikke var en mulighed.)
Trods ninja-hurtig reaktion var maskinen død, og den eneste eksisterende udgave af præsentationen væk.


Men hvorfor nu skrive om væltede kopper og klummerhoveder?

Fordi det for rigtig mange af os er et stort emne. Altså det her med at lave fejl. At dumme os. At udstille vores manglende evner ufrivilligt. At blive til grin. At være ude af stand til at løse en opgave ordentligt. At føle os uperfekte. At komme til at ødelægge noget. At gøre nogen ondt.

For særligt sensitive synes modvilje eller angst for at begå fejl at være endnu mere hyppig. Ligesom smerten, skammen eller flovheden kan føles endnu større end hos “almindeligt” sensitive.


Gamle plader om fejl – og nye toner

Når jeg nu tænker på te-miseren igen, mærker jeg en velkendt en rødglødende fornemmelse i kroppen. Præcis som da det skete – for flere år siden.
Rædsel og skyld. En besynderlig blanding af magtesløs lammelse og og febrilsk adrenallinchok.
Hvordan kunne jeg være så klodset? Hvor er jeg et usselt menneske. Vores fælles projekt tabt på gulvet fordi jeg ikke tænkte mig om.
Jeg ved jo godt, at man ikke skal drikke te tæt på en pc. Og gjorde det alligevel. Respektløs, uansvarlig…

Bebrejdelserne over min fatale fejl haglede ned over mig.
Men kun fra mig selv. Jeg lagde pr automatik en gammel plade i grammofonen og afspillede de stemmer og følelser, som gennem hele mit liv havde hørt til i sådan en situation.

De dejligste kolleger stod straks klar med medfølelse, hjælp og opbakning. Præcis det, jeg havde allermest brug for.
Selvfølgelig vælter verden ikke fordi en præsentation må genskabes efter hukommelsen i huj og hast. Det vidste de heldigvis godt.
Og de vidste frem for alt, at ingen nogensinde er vokset af at blive nedgjort og skældt ud.


Endnu et “klummerhoved” begik en fejl

For nylig kom en af deltagerne i en af mine Erfaringsgrupper for særligt sensitive ved et uheld til at vælte sin varme kakao ud over bordet og det materiale, jeg lige havde delt ud. Det var i starten af det første møde i gruppen, så stemningen var stadig lidt “fremmed”, hvilket hun med sikkerhed også havde mærket.
Hendes skyldbetyngede og undskyldende reaktion sendte mig lukt tilbage til min egen vildfarne tekop, og jeg mærkede med det samme alle følelserne vælde op igen.

Men verden væltede heller ikke denne gang. Og både jeg og de andre deltagere vidste, at hun havde allermest brug for medfølelse, hjælp og opbakning.
Så det fik hun.
Flere gange derefter fortalte hun, hvor meget det havde betydet for hende at blive mødt på den måde.
Senest i sin evaluering af gruppeforløbet, hvor hun skrev:

“…jeg fik ikke den negative følelse som et klummerhoved, som jeg klart ville føle blandt fremmede ellers. Behagelige mennesker, som bare tænkte: Nå ja pyt, det kan ske for enhver. Det er rart at mærke.”


Når vores (angst for) fejl får for godt fatFalling

Vi kan blive så bange for at lave fejl, at vi “stivner” og lader være med at kaste os ud i noget ukendt eller “gemmer os”, så ingen opdager, hvis vi laver fejl. Det kan være så slemt, at der er tale om en angstlidelse, som vi har brug for professionel hjælp til at håndtere.

I langt de fleste tilfælde kan vi dog selv øve os på at være ganske almindelige “fejltastiske” mennesker. Det er ikke nødvendigvis nemt.
Den rationelle del af os kan sagtens i overbevisende stil melde ud, at “vi er jo allesammen bare mennesker…” eller “ingen er jo perfekt…”
Det er bare ikke altid, at følelserne og tankerne om os selv er lige så overbeviste.


Fire tips til eftertanke – og handling

Som jeg ofte før har hørt mig selv sige, så findes der ikke nemme opskrifter på at ændre det, vi ikke bryder os om. Men du får alligevel et par tips til, hvad du kan arbejde med, hvis du bøvler for meget med de her fejl:

1) Ligger der noget større bag? Overvej om der ligger noget bag din modvilje mod at dumme dig eller dit ubehag når du gør det, som du har brug for hjælp til at håndtere. Gamle traumer, ubehagelige oplevelser eller en uopdaget angst. Og søg i så fald (professionel) hjælp til at få kigget på det.

2) Giv dig selv tilladelse til at slippe den fejl, du har begået. Stop ulykken (så godt du kan), beklag overfor dem, den er gået ud over og ret op på det, du kan rette op på. Derefter må du lade dig selv tænke på noget andet. Træk vejret dybt. Syng eller dans. Se en film. Eller gør noget andet, som får dig til at slippe fejlen. Ingen bliver gladere af, at du har det skidt.

3) Du er et godt menneske! Mind dig selv om, at du helt grundlæggende er ok. Måske endda fantastisk? Du prøver ihærdigt på at undgå fejl og forsøger altid at gøre alting bedst muligt. Og for det meste lykkes det. Læg mærke til, hvad der er gået godt for dig den seneste tid. Er det svært for dig at få øje på noget, er det også ok. Du behøver ikke altid være en succes i andres eller dine egne øjne. Giv dig selv nogle kæmpe-krammere og tag imod dem, du måske får fra andre. Selvkærlighed, medfølelse og varme kan du aldrig få for meget af.

4) Tro på at det går over. Selvom det kan synes umuligt, så fortæl dig selv, at smerten, flovheden, følelsen af fiasko eller pinlighed i elefantstørrelse skrumper efterhånden, som du arbejder med at tilgive dig selv. Hvis du altså ikke selv holder det hele i live. Ofte kan fejl set i bakspejlet virke uendeligt små og ubetydelige, selvom de i situationen for dig var enorme. (Særligt sensitive kan være eksperter i fejlforstørrelse…)


“The greatest mistake you can make in life is to be continually fearing you will make one.” Elbert Hubbard 


Kan du bruge det, du har læst? Har det sat nogle tanker i gang? Er du blevet rørt?
Så vil jeg blive rigtig glad, hvis du vil dele mit indlæg med andre, som måske kan bruge det til noget. Det kan du gøre via “knapperne” til sociale medier herunder.
Skriv meget gerne en kommentar – Det er skønt at få lov at læse andres tanker…

Vil du være sikker på at få en mail, næste gang jeg skriver noget? Så kan du tilmelde dig min gratis mailliste ved at klikke her

Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide

 


PS.
Husk at alle tekster her på www.trivselsguide.dk er omfattet af copyright, og derfor kun må kopieres efter aftale med mig og med kildeangivelse.
Hvis du gerne vil gengive (dele af) min tekst på en anden hjemmeside eller andre steder, eller ha’ mig til at skrive noget andet specielt til dit formål, kan vi sikkert snildt finde ud af det.
Kontakt mig på ac@trivselsguide.dk 

 

Foto credit: Maroon Surreal

Overstimulering TrivselsGuide.dkFor et par dage siden var jeg på (en meget lang og helt vidunderlig dejlig) “kaffedate” med en kær veninde, som jeg har kendt i over 30 år. 

Det er den slags, som der bare må og skal være plads til i mit liv.
Ellers visner jeg, og bliver til en lille, indtørret citron, som ikke kan ret meget andet end at være sur.
Og slå hårdt, hvis den rammer nogen.

Sådan vil jeg ikke være!

 


Nydelse

Hver gang jeg er sammen med min “gamle” veninde, overraskes jeg over, hvor mange ord og tanker vi begge har at dele.
Vi har kendt hinanden så længe, at mange forklaringer og “mellemregninger” kan springes over, og derfor kommer vi hurtigt ind til det, der er interessant. Det, der rører os. Det, som virkelig er værd at snakke om. Det er altid en udsøgt fornøjelse – som tit gi’r nye indsigter og får gamle indsigter til at falde på plads.

Oveni købet var der lækre sager på bordet, så der var nydelse på mange planer!


Overstimuleret – Af at nyde…?

Da jeg kom hjem var jeg overstimuleret og fladmast af træthed.

Selvom jeg også var glad indeni og dejlig mæt af tusind tanker og kloge ord – udover alt det, jeg havde spist. Og ikke havde lavet noget som helst, der plejer at defineres som “hårdt”.
Sådan er det med mig – og med mange andre, har jeg efterhånden fundet ud af.
Det er helt almindeligt for særligt sensitive mennesker.

Selvom det kan være hårdt at være overstimuleret, og selvom jeg bliver nødt til at budgettere med min energi for at ha’ nok til hele ugen, vil jeg ikke bytte med nogen.
Faktisk er jeg ret godt tilfreds med, at være den jeg er. Og være til stede i samtaler og relationer på den måde, jeg er.

Efterhånden bliver jeg bedre og bedre til at finde et niveau, der passer til mig. Så stimulering og genopladning passer sammen. Kaffe-dates hører ikke til genopladnings-kategorien, for selvom jeg elsker dem, koster de også energi.
Jeg ved, at jeg må lægge tid ind i kalenderen til at være i ro alene, slappe af, suge ny energi til mig derhjemme og bare “være”.
Det er ligeså vigtigt i min kalender som at holde foredrag, gruppemøder, undervise og skrive blogindlæg – og snakke.

Det er blevet lettere at holde fast i, efter at jeg har indset, hvorfor jeg bliver så overstimuleret – også når jeg nyder det, jeg laver og er begejstret.


Der er (mindst) 4 gode grunde til at du kan blive overstimuleret – Fx bare af en kaffe-date:

1)
“Baggrunds-stimuli”
Når særligt sensitive mennesker fx sidder på en cafe (som jeg gjorde sammen med min veninde) er der en mængde indtryk at kapere: Lyde, lugte, stemninger, andre mennesker og deres følelser, snak ved de andre borde, osv.
Selvom jeg faktisk ikke aktivt registrerede så meget af det, arbejdede mit sansesystem alligevel med at placere og bearbejde alle indtrykkene.

2)
De mange tankercloud-34424_640
Når “almindeligt” sensitive undervejs i en samtale tænker en tanke om noget, tænker særligt sensitive mange flere. (Jeg plejer at sige “tusind tanker”, men synes det ser lidt voldsomt ud på skrift…)
Fordi vi typisk vender hver en mulighed og tænker hele vejen rundt om emnet.
Måske for at være helt sikker på, at intet undgår vores opmærksomhed i forståelsen af det, vi snakker om?
Måske for at være sikre på, at vi ikke får sagt noget sludder, som ved nærmere eftertanke ikke passer helt?
Måske fordi…?

3)
“Antenner”
Når man som særligt sensitiv snakker (seriøst) med et andet menneske, er “antennerne” ekstremt langt ude for at forstå alt det, der tænkes, menes, føles og siges.
Vi kan som regel slet ikke lade være med at forholde os til, hvad den andens øjne, kropssprog, mimik, tonefald, og energi fortæller os.
Uden at tænke over det, har vi derfor gang i en masse sideløbende processer, som betyder, at vi danner os et helhedsbillede af samtalen, samtalepartneren, situationen, stemningen, omstændighederne før og efter osv.
Selvfølgelig gør alle mennesker det – i et eller andet omfang.
Men særligt sensitive gør det ekstraordinært meget – og har ofte svært ved at forestille sig, at det ikke er sådan for alle.

4)
Empati og berørthed
Hvis vores samtalepartner fortæller om oplevelser eller erfaringer, som er triste, tunge, oprivende eller på andre måder sætter store følelser i gang i os, bliver vi mere og dybere berørt en “almindeligt” sensitive.
Vores medfølelse og empati kan være så virkelig og stærk, at vi næsten mærker, hvordan det er for den anden. (Eller hvordan vi tror, det er for den anden.)
Nogen mærker ligefrem kropslige reaktioner på andres fortællinger.


Alle tankeprocesser, “antennemålinger” og føle-øvelser foregår i “lyntempo” mens vi lytter og snakker, og derfor er vi konstant på overarbejde. (Som min kloge veninde også konkluderede.)

De samme processer aktiveres når vi arbejder med mennesker og relationer. Og i masser af andre sammenhænge.
Tror så po***r, at vi kan føle os trætte efter en arbejdsdag, ikke? Også selv om vi elsker arbejdet og er gode til det.


Er der noget at gøre ved det?

Ja, men det lader sig ikke gøre helt at undgå overstimulering, når du fordyber dig i samtaler og samvær med andre. Men at minimere er bestemt muligt.

Første skridt i den retning er du i gang med at tage lige nu (hvis dette er nogenlunde nyt for dig).
Det handler om at få indsigt i og forståelse for, hvad der helt præcist gør, at netop du bliver overstimuleret og træt.
Hvad trigger dig mest?
Er du ikke helt sikker, så kig igen på de fire punkter, du lige har læst. Hvor “ligger hunden begravet” for dig?

Afhængig af hvor du genkender dig selv mest, kan du gøre forskelligt for at minimere din overstimulering.
Måske er du allerede på sporet af, hvad du kan gøre, når du har genkendt dine mønstre?

Eller måske tænker du, at det er helt ok at blive overstimuleret, når der er gode og forståelige grunde til, at du bliver det?


Uanset hvad du tænker, vil jeg vældig gerne høre om det.
Skriv fluks dine tanker i kommentarfeltet herunder.
Hvis du fik nye indsigter – eller bare gang i tankerne – af at læse dette, kan det jo være, at andre i dit netværk også vil ha’ gavn af at læse med. Så del endelig med hele verden…

Kærligst
Anette
TrivselsGuide

 

PS.

Når jeg holder workshops, er minimering af overstimulering altid en del af indholdet.
Selvfølgelig. For det er jo vigtigt at vi bruger vores energi og ressourcer på en måde, der giver bedst mening for os.

Vil du ha’ et hint, når der er nyt her på bloggen? Følg mine gratis inspirationsmails. Så er du sikker på at få besked om alt nyt.

HSP og HSSDen ene ser eftertænksom ud, mens hun tydeligvis har alle antenner ude, er interesseret og fuldt opmærksom. Hun siger ikke noget, før hun har overvejet alle aspekter grundigt, og passer på ikke at afbryde nogen, når hun (måske) beslutter at delagtiggøre os andre i sine dybe tanker.

Ved siden af hende er en anden ved at flyde over af urolig begejstring. Hun fylder rummet med latter og ord, og kommer uden at ville det til næsten at overtage den historie, der lige nu fortælles af en anden. Lettet og næsten euforisk over (endelig) at være sammen med nogen, som oplever og forstår verden på samme måde som hun selv.


Hvem af dem er HSP?

De ser ud til at være grundlæggende forskellige, og alligevel “scorer” de begge højt i Elaine Arons selvtest for særligt sensitive / HSP (HSP = Highly Sensitive Person).
Begge har valgt at være med i en Erfaringsgruppe for særligt sensitive voksne, og scenariet udspiller sig midt i et gruppemøde.

Men er en af dem “gået forkert”?
Nej.
Begge kan svare ja til de fleste basale kendetegn for det særligt sensitive personlighedstræk:

  • Samvittighedsfuld og ansvarlig.
  • Kreativ og kunstnerisk anlagt – Fantasifuld (har et rigt indre liv).
  • Udtrættes hurtigt – Overstimuleres let.
  • Fornemmer stemninger og andres følelser.
  • Har mange tanker – og svært ved at slippe dem. Reflekterer dybt (over meget).
  • Perfektionistisk – Undgår og hader fejl.
  • Påvirkes af lyde / lugte / smag / lys / temperaturer / smerte.
  • Stort behov for søvn + regelmæssige, sunde måltider.
  • Har besvær med at sige fra og sætte grænser.
  • Behov for at præstere – Høje krav til dig selv og andre.
  • Lægger meget mærke til andres udsagn, handlinger og reaktioner.
  • Har tendens til at overfortolke og skuffes let.
  • Bekymres og stresses let.
  • Har stort behov for ro og alene-tid.

 


Men så forskellige…?

Særligt sensitive mennesker (HSP) kan være lige så forskellige som alle andre. Personlighedstrækket er jo kun et ud af mange træk, som tilsammen danner hele vores personlighed. Derfor er det ikke altid så nemt at genkende sig selv som særligt sensitiv.

Den traditionelle opfattelse af særligt sensitive (HSP) er, at de, udover at kendetegnes ved punkterne ovenfor, overvejer nye skridt grundigt, er glade for struktur og systemer, har behov for stabilitet og varsel ved forandringer, ofte er stille og hellere vil være sammen med få mennesker end mange på en gang.

Men sådan er en HSP’er ikke altid.

Særligt-sensitiv-tTrivselsGuide.dk


Hvad er HSS?

Hvis du udover at være HSP også er Nyhedssøgende (HSS = High Sensation Seeker), vil du være anderledes strikket sammen.
Ganske som den sidstnævnte af de to kvinder i mit eksempel ovenfor.

I så fald vil du sikkert – udover de punkter, du læste først – også kunne genkende dig selv i dette:

  • Elsker at forandre / forbedre og sætte i gang.
  • Hader rutineopgaver – Keder dig hurtigt.
  • Er nysgerrig og videbegærlig (Opsøger ny viden).
  • Idemylder – påbegynder mange projekter.
  • Har stort behov for frihed.
  • Går gerne foran (Tager aktivt ansvar).
  • Giver meget til andre.
  • ”Fylder meget” (Store følelser + reaktioner).
  • Har svært ved at slappe af – Bryder dig ikke om alenetid / ro.

Måske har du undret dig over, at du efter en spændende og aktiv dag er væsentlig mere “smadret” end andre?
Også selvom du har været sammen med mennesker, du holder af og har arbejdet med det, du godt kan lide.

Når du er både HSP og HSS svarer det billedlig talt til, at du både har foden på bremsen (påvirkes af alle indre og ydre stimuli, reflekterer dybt, undgår fejl for enhver pris, har brug for ro osv.) og samtidig på speederen (opsøger nye stimuli, har fuld fart på, kaster dig ud i nye ting osv.).

Du er begavet med et spændende – og bestemt også udfordrende – personlighedstræk!

Du er konstant på overarbejde, fordi du har modstridende behov, som er svære at tilgodese på samme tid.
Somme tider oplever du sikkert, at andre har svært ved at følge med, når “speederen” tager over, og måske derfor tager lidt afstand fra dig.
Det kan være frustrerende, fordi du helst vil gøre alting godt for alle.

 


Sådan balancerer du som HSSHSP og HSS TrivselsGuide.dk

At balancere som HSP og HSS er en livslang opgave, som du med garanti sagtens kan blive bedre til.

1.
Det første og vigtigste skridt er at lære dig selv og din sensitivitet (endnu bedre) at kende.
Så har du nemmere ved at opdage, hvornår du bliver overstimuleret og derfor må “trække stikket”.
Og du har nemmere ved at give dig selv den varme, medfølelse og selvkærlighed, som er essentiel for os alle.

2.
Det næste – og vigtige – skridt er at øve dig i at give plads til både din HSP- og din HSS-side.
HSS-siden har brug for, at der sker noget nyt: At rejse eller opleve, at flytte rundt på møblerne, at påtage dig udfordrende opgaver, at sætte projekter i gang osv.
For at holde balancen i det, må du hjælpe din HSP-side, bl.a. med ro og alenetid ind imellem.
Fx. ved: At holde rolige pauser, gå tidligt i seng på rejser, ikke flytte alting rundt på en gang, sørge for rimelige tidsfrister / deadlines, sortere i hvad der er vigtigt at sætte i gang osv.

 


“Hvor er facitlisten?”

Ja, den findes desværre ikke.
Det er vidt forskelligt, hvad vi har brug for, og hvad der gør os godt.
Så du er simpelthen nødt til at lave din egen facitliste, som hjælper lige præcis dig.
I det arbejde kan du have stor gavn af at sparre med andre, som også er i gang med at lave deres egen udgave af listen.
Og måske undgå at bruge energi på at opfinde dybe tallerkener, som allerede er opfundet…

 


Erfaringsgrupper for sensitive

Lige præcis derfor er jeg så glad for at kunne invitere dig til at være med i en Erfaringsgruppe.
(I hvert fald hvis du bor i nærheden af en af dem, jeg starter.)

Du kan læse om grupperne ved at klikke lige her

 


Foredrag

Jeg holder af og til foredrag om HSP og HSS.
Og har lavet en onlineversion af foredraget, som du kan høre hjemme i din sofa.
Find begge dele her

 


Inspirationsmail

Hvis du gerne vil have inspiration + besked, når der er nyt i kalenderen, kan du skrive dig på min mailliste via linket lige her.
Så holder jeg dig opdateret.
Du får også – oveni hatten – min guide til pauser, der faktisk virker.

 


Facebook

Måske vil du lige se mig lidt an? (Sådan har mange HSP’er det…)
Så kan du fx. finde mig på TrivselsGuides facebookside ved at klikke her

 


Har du genkendt dig selv i mine ord?
Eller “fået øje på” nogen, du kender?

Måske nogle af de mennesker, du arbejder med?
Så lad mig det endelig vide i kommentarfeltet herunder.
Og lad også gerne andre læse med ved at dele rundt omkring.
Hvis du har lyst 🙂

De bedste hilsner,
Anette
TrivselsGuide

 

Maria Gammelgaard - Når erkendelsen af at være særligt sensitiv rammerEn gang imellem må man vige pladsen for andre, som har noget på hjerte.
Denne gang har jeg (med stor glæde) budt velkommen på bloggen til Maria Gammelgaard, som har fået en ny indsigt i sig selv og sit liv – om at være særligt sensitiv.
Den vil hun dele.
Måske kan du genkende noget?

 

 

Af Life- & Stresscoach Maria Gammelgaard.

At finde ud af at man er særlig sensitiv, kan være en proces. Måske kan man godt mærke indeni, at man er mere sensitiv end andre, men at skulle acceptere at være særlig sensitiv, kan tage tid
.

Det havde været en dejlig dag. Solen skinnede højt på himlen en skøn sommerdag.
Det havde været en god dag på job, og efterfølgende havde jeg været ude at synge med vores ”husorkester” på min arbejdsplads.
Da jeg kom hjem hyggede jeg med mine drenge, vi fik jordbær og lækker is til dessert, uhm!
Glade drenge blev puttet i god ro og orden.
Bagefter oplevede jeg pludselig mig selv synke træt sammen på badeværelsesgulvet, og som et lyn fra en klar himmel, kom der modløse og opgivende tanker til mig. Tankerne var egentlig ikke særligt konkrete, men nærmere en følelse af: ”Nu kan jeg ikke mere, jeg har brug for ro!”

Fyldt op?

Sådan får jeg det ofte. Følelsen af at være brugt op, og bare have brug for at være i fred. Det interessante ved det er, at det ikke kun er på dårlige dage, at jeg har det sådan.
De fleste kender nok til, at hvis det har været en lorte dag, så vil man bare gerne være i fred og ro. For mig kommer det også på de gode dage. På dage hvor jeg har oplevet positive ting, og har været sammen med mennesker, jeg holder meget af.
Jeg får ofte en følelse af at være blevet fyldt op, og har brug for at være alene for at tømme af igen.

Når erkendelsen af at være særligt sensitiv rammer. Maria Gammelgaard på www.trivselsguide.dk

For mig var det vildt hårdt, da mine børn var små og krævede mig og min opmærksomhed hele tiden. Ofte var jeg alene med mine drenge, mens min mand var på arbejde.
Hvis du selv har eller har haft små børn, så kender du til det, at man ikke engang kan gå på toilet i fred, og madlavningen ofte er med et sultent barn på armen.
Jeg var på mange måder rigtig god til at være småbørns mor, jeg tog tingene ovenfra og ned, var ikke overdrevent pyldret og bekymret, og jeg havde begge ben på jorden, men det at jeg konstant stod til rådighed, dag og nat tog pusten fra mig.

Du har sikkert også hørt udtrykket: Små børn – små problemer. Store børn – store problemer. Jeg hader det udtryk!
For mig var det nemlig opslidende og stressende konstant at være på.
Mine drenge er nu 7 og 9 år, og jeg elsker det. De har stadig brug for mig, men er selvhjulpne og kræver mig ikke konstant længere.
Så nu er der plads til mig igen. Og det har jeg brug for. Pladsen til mig. For det er her jeg tømmer mit hoved for indtryk.

Det ændrer ingenting

Nå, men tilbage til den dejlige sommerdag, som jeg startede med.
Det blev dagen, hvor jeg for alvor var nødt til at se i øjnene, at jeg er særlig sensitiv. Måske ikke i voldsom grad, men i en sådan grad, at jeg er nødt til at huske at passe på mig selv. At jeg er nødt til at se i øjnene, at jeg ikke kan blive ved med at fylde på, når jeg er fyldt op, uanset at det er positive ting, jeg prøver at fylde i.
Jeg har vel egentlig vidst det længe, men har alligevel haft svært ved at erkende det.
Men nu vil jeg gå ud i verden og sige: ”Jeg er særlig sensitiv.”
Det ændrer ingenting. Det ændrer ikke hvem jeg er, eller hvad jeg står for.
Det er blot endnu en erkendelse, som hjælper mig med at acceptere mig, som den jeg er.

______________________________________________________________________________

Marias billede til blog - portrætOm Maria Gammelgaard

Maria er uddannet socialrådgiver, stress- og lifecoach. Hun er indehaver af firmaet KABALEN – et liv i balance, som tilbyder coaching, foredrag og workshops. Privat er hun gift, er mor til to drenge og bor i nærheden af Billund.

Læs mere på www.kabalen.net og www.kvindeibalance.dk Du kan også finde KABALEN – et liv i balance på Facebook.

______________________________________________________________________________

Kan du mon genkende noget? Fortæl endelig løs i kommentarfeltet herunder…

Kender du nogen, som du tænker vil ha’ glæde af at læse Marias ord?
(Eftersom ca. 20 % af verdens befolkning ifølge amerikansk forskning er særligt sensitive, sku’ der være en chance.)
Så del bare indlægget med hele verden – eller i hvert fald en del af den 🙂

Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide

 

Champagnebrunch TrivselsGuide Hvis du kender mig eller har fulgt mig i et stykke tid, så har du nok fået en fornemmelse af, at jeg er (blevet) rigtig god – faktisk somme tider måske lidt for god – til at sætte mig ned med en dejlig kop kaffe og nyde øjeblikket.

Uden stress. Midt i det hele.
Selvom det roder omkring mig.
Og vasketøjet endnu ikke er blevet til vasketøj, men stadig bare ligger i en beskidt bunke på gulvet.
Og tv’et er så støvet, at det efterhånden ligner atmosfæriske forstyrrelser på skærmen.

 

Ja. Det kan jeg sagtens.
Det er længe siden, jeg gjorde op med det gamle ord ”Du skal yde, før du kan nyde!”.
I langt de fleste tilfælde gi’r det mere mening at nyde, før vi yder.
For hvis ikke vi har overskud på vores personlige trivselsbalance, hvad skal vi så dele ud af? Hvordan skal vi så kunne yde noget?

Det er også længe siden, jeg slap den dårlige samvittighed over, at der ikke er superrent hjemme hos os, og over at jeg snildt kan finde på at købe mig til nybagt kage – hvis altså det er nemmere at komme til bageren end at kaste en dej sammen selv i en fart.
Og så videre.
Men i sidste weekend blev jeg udfordret på noget, jeg ikke var klar over, ville sende mig til tælling.
Jeg følte mig virkelig snigløbet. Af ingen andre end…mig selv.

Min mand og vores 3 efterhånden store drenge gav mig til morsdag et gavekort på en weekendtur, hvor jeg ikke skulle røre en negl, men have alt serveret – næsten på et sølvfad. Jeg skulle læne mig tilbage og lade andre sørge for alt. Mens jeg kun tænkte på mig selv og min helt personlige trivsel.
Dejlig gave!

Dronning i vildrede
Allerede mens jeg sad med benene oppe og ventede på, at første programpunkt blev kørt i stilling (Champagnebrunch med alt, hvad der hører til sådan en – lavet af min søde mand), ramte det mig første gang: ”Jeg kunne jo lige hente…” ”Jeg kunne lige hjælpe med…”
Min dårlige samvittighed blomstrede i fuldt flor over bare at sidde der, mens en anden vartede mig op.
”Det er skønt at være dronning!” forsøgte jeg at overbevise mig selv om. Og alle, der gad høre på mig.
Men jeg var helt i vildrede indeni.
Jeg, som plejer at smække benene op midt mellem ufærdige projekter og ugjorte pligter! Og flade ud med den bedste samvittighed.

Hej autopilot – stop nu!
Jo længere vi kom i det forkælelses-program, jeg var hovedperson i, jo tydeligere blev det for mig, hvor svært jeg har ved at være den, der bliver forkælet.
Det gik op for mig, at mit store hjerte og min veludviklede fornemmelse for andres behov arbejder på autopilot, selv når jeg (udtrykkeligt) beder om standby-funktionen. Og får mig til – helt pr. impuls – at være klar til at servicere og hjælpe andre.
I stedet for at læne mig tilbage, og lade andre gøre noget for mig.
Det er ude af min kontrol!

Men sådan skal det ikke blive ved med at være.

Og det første store skridt er taget. Opmærksomheden på balladen og erkendelsen af, at jeg her har et arbejdspunkt, har i sig selv allerede flyttet en masse for mig. Så nu skal jeg øve mig i at tage imod!

I virkeligheden ikke det værste at skulle øve sig på, vel?

Hvis du også har en smule svært ved at være dronning, er du mere end velkommen til at dele din oplevelse herunder.
Det gælder selvfølgelig også, hvis du ikke har svært ved det, men har lyst til at give et godt råd videre fra din trone.
(Del også meget gerne bloggen på de sociale medier, hvor du måske kender andre – kommende – dronninger.)

Kærligst
Anette
TrivselsGuide

Ps.
Har du brug for hjælp til at få kigget nærmere på, hvordan du  snigløber dig selv? Mens du (måske) skubber dig selv i retning af mere stress og mindre trivsel end du har lyst til?
Så kig nærmere her…

 

TrivselsGuide Anette ChristensenSom barn var jeg ualmindelig pivet. Og også sart. Og genert.
Sådan var der i hvert fald mange, det opfattede mig.
I virkeligheden var jeg bare særligt sensitiv. Det er jeg stadig.
Mange særligt sensitive har gennem livet følt sig anderledes og måske forkerte.
I virkeligheden er det nærmere rammerne eller andre menneskers syn på dem, der forkerte.
Det særligt sensitive personlighedstræk er helt ok, og deles af omkring 20 % af verdens befolkning.

Dengang jeg var barn – langt ude på landet – var rammerne fantastisk velegnede til sådan en som mig.Jeg var hjemme på gården indtil jeg skulle i 1. klasse på en lille overskuelig skole. (Det var nu slemt nok alligevel, selvom den var lille.)Og i fritiden futtede jeg rundt med kattene, hundene og senere min hest. I fred og ro.

Oveni købet havde jeg en mor, der selv var særligt sensitiv og derfor næsten pr. automatik forstod, hvad jeg havde brug for, selvom ingen dengang havde hørt om det. Det særligt sensitive personlighedstræk, som senere skulle få så stor betydning.
For mig. Og måske også for dig?

TrivselsGuide – Nu som gæsteblogger om at være særligt sensitiv
Jeg er blevet inviteret til at gæsteblogge om særlig sensitivitet på siden kabalen.net. Det er jeg pivstolt over og superglad for.

Vil du læse hvad jeg har skrevet?
Hop med over på www.kabalen.net lige her
Indlægget hedder “Ualmindelig pivet eller særlig sensitiv?

Måske vil du først finde ud af, om du også selv er særligt sensitiv? Det kan du teste lige her

Det vil også gøre mig superglad – og pivstolt – hvis du vil dele dette med dem, du kender. Og måske efterlade en bette kommentar herunder. Det er så hyggeligt med hilsner…

Kærligst

Anette
TrivselsGuide

 

PS.
Mit foredrag “Er du særligt sensitiv? Find fordelene og din egen balance” er ofte på plakaten rundt omkring i landet.
Nu kan du også høre en særlig 1:1 version af mit foredrag online Klik her og se hvordan
Jeg glæder mig til at dele min viden og erfaring med dig – hjemme i din sofa…

Jeg starter af og til erfaringsgrupper for særligt sensitive voksne, som gerne vil mødes med andre, der også føler, tænker og mærker mere. Læs om det her Du er hjertelig velkommen i en af grupperne.

Har fået nok...

“Jo tak, jeg vil da rigtig gerne kigge forbi og drikke en hyggelig kop venindekaffe sammen med dig… Når jeg er færdig med at totalrenovere vores nyerhvervede nedlagte landsbyskole..!”

Samtidig med at jeg er supermor for mit ammebarn og hans storebror.

Og laver al maden fra bunden.

Mens jeg anlægger køkkenhaven, passer hønsene og liiige syr lidt babytøj selv.

 

Anette, du er ikke rigtig klog

Min søde veninde rystede på hovedet.
Hun fortalte med et skævt smil, at jeg var galt afmarcheret.
Hun vidste, at renovering af gamle huse er en “never ending story”.
Og at venindekaffe (og andre trivselsfremmende nødvendigheder) aldrig skal placeres bagest i køen på den måde.
Kaffen ville jo tørre ud i kanden, hvis hun skulle vente på det.

Men det forstod jeg først for alvor et par gedigne stress-erfaringer senere.
Efter endnu et spædbarn, en uddannelse, et par lederjobs, en længere udlandsrejse med tre børn, en flytning inkl. endnu en omgang istandsættelse, en solid omgang ildsjæleri og en chef med benspænder-ekspertise. Med mere. Oveni hinanden.

“Perfekte Anette”

Det var såmænd ikke alle de (vanvittigt mange) ting, jeg havde gang i på en gang, som gjorde mine projekter halsløse. Og som trak tæppet væk under min trivsel.
Det var mere den indstilling, jeg havde til mig selv, mit liv og mit ambitionsniveau.

Jeg ville være så tæt på perfekt som muligt. Og det skulle helst se legende let og “casual” ud, så andre ikke fandt ud af, hvor meget energi, det kostede mig. Og hvor stresset jeg rent faktisk var.

Jeg var forblændet af det billede, jeg havde på nethinden af, hvordan jeg gerne ville være og hvordan jeg gerne ville klare mit liv. Det handlede om ikke at ligne alle andre, men gøre tingene på en unik måde, som jeg slet ikke kunne leve op til.
Og lade min indre ildsjæl flamme for andre – på bekostning af mig selv.
Det vidste jeg ikke dengang. Mønstret i hvordan jeg (næsten systematisk) nedbrød min egen trivsel, så jeg først senere.
Jeg mærkede ikke efter, hvordan jeg havde det, og opdagede derfor ikke, hvor meget jeg i virkeligheden drev rovdrift på mine egne ressourcer.

“Perfekte dig…?”

Og sådan er det desværre tit. Vi har svært ved at tage det ind, når andre fortæller, at vi er langt ude. Selvom alarmklokkerne bimler og bamler, så vores ører blafrer. Selvom trivsel er blevet en by i Rusland.
Så min historie ligner rigtig mange andres. Måske også din?
I hvert fald “rammer” jeg mange, når jeg fortæller om, at jeg nu er blevet hamrende god (i al beskedenhed) til at nyde før jeg yder.

Det oplevede jeg en bekræftelse på, da jeg en doven, solfyldt eftermiddag på terrassen lagde et opslag på TrivselsGuides facebookside. I al sin enkelthed handlede det om, at jeg med den bedste samvittighed valgte at dovne og gav f***** i alle de praktiske opgaver, der brølede til mig: “Kom nu i gang…!!!!!”

Det væltede ind med “synes godt om”, kommentarer og delinger af opslaget. Du kan se det her:

Opslag af Trivselsguide – For mennesker som arbejder med mennesker.

Er du også er en af de mange, som har tendens til at bikse en usund blanding sammen af overansvarlighed, perfektionisme, lidt “ildsjæleri” og måske et slunkent selvværd? For det er tit lige der, det hele strander.

Nu vil jeg gerne dele min erfaring med trivsel 

Jeg vil så gerne gøre mit til, at andre i samme (livsforkortende og – forpestende) situation, som jeg sad i til halsen, får øje på de mønstre, der gør livet surt for dem. Før det går galt. Før det ender med alvorlig stress.

Det er nemlig meget lettere og dejligere at leve på en anden måde. Når først man får øjnene op for sin egen trivsel…

Hvis du har lyst til at hjælpe andre på vej, og kender nogen, som måske vil ha’ gavn af at læse med, så del endelig der, hvor du kommer frem. Det er desværre relevant for alt for mange…

Kærligst

Anette
TrivselsGuide

PS.
Har du lyst til at få besøg af mine tips, erfaringer og gode ideer i din mailboks en gang i mellem?
Det gratis tilbud om inspiration til bedre trivsel finder du lige her
PPS.
Har du fået lyst til at møde mig i virkeligheden? Se her hvornår jeg dukker op rundt omkring i landet (Klik her og se kalenderen)