Hvorfor stress – og hvorfor ikke?

Anette Christensen TrivselsGuide - Foto Andreas Steen Christensen

Om særlig sensitivitet og stress – for mennesker som arbejder med mennesker

Foredrag / Oplæg, ca. 2 timer inkl. pause.
V. TrivselsGuide Anette Christensen


 

Måske er du en af de mange på det social- og sundhedsfaglige arbejdsområde, som har et forfærdelig stort hjerte?

Måske har du også mærket hvordan det er, når luften går af ballonen efter en dag, hvor du har brugt dig selv, dit nærvær og din intuition uafbrudt for at nå i mål med dit ønske om at gøre en virkelig forskel for de mennesker, du arbejder med.

Måske har du undret dig over, hvordan andre klarer den slags, når du må kæmpe så hårdt for at holde sammen på det hele – og på dig selv.

Book et oplæg til din arbejdsplads / forening (Klik på linket)


 “Tak for et rigtig godt foredrag tirsdag aften i Vejle. Så vigtigt at få fokus på disse personlighedstræk, når op mod 1/5 af os lever med denne større eller mindre udfordring i vores liv fra vugge til grav.”

Charlotte, Sygeplejerske.


Rigtig mange af os, som arbejder med mennesker, har et særligt sensitivt karaktertræk.

Det betyder, at nervesystemet er mere fintfølende, og indtryk opleves stærkere, mere detaljeret og dybere end hos mennesker, der ikke er særligt sensitive. Vi registrerer og optager i højere grad nuancerne i andres sindstilstand, og er hurtig til at fornemme, hvordan andre har det.

Det er en styrke i arbejdet med mennesker (og i mange andre sammenhænge). Men det betyder også at særligt sensitive påvirkes mere af følelser og stemninger end de fleste andre og derfor er ekstra udsatte for stress, psykisk overbelastning og nedslidning.

Det første skridt til at passe på dig selv er at vide, hvad du skal holde øje med, og hvorfor du reagerer, som du gør.

Hør mere om dette og de næste skridt, når jeg afslører mine bud på, hvad særligt sensitive er oppe imod på det social- og sundsfaglige område, og hvad du selv kan gøre for at holde dig (eller dine kolleger) fri af stress.


 

Forhør nærmere / Book her 

Læs også om foredraget: Særligt sensitiv? Find fordelene og din egen balance