Anette Christensen, TrivselsGuide

Den personlige historie…

Både du og jeg har en historie, som har gjort os til dem vi er. Den historie kan fortælles på mange forskellige måder, og hver gang vi gør det, bliver vi klogere på os selv. Vores måde at fortælle vores egen historie på, er afgørende for, hvordan vi ser på os selv. 

Hvordan fortæller du din historie?

Måske har du lyst til at læse nogle brudstykker af min? Jeg fortæller den, fordi den siger noget om mig. Om hvordan jeg blev den, jeg er.

Mit barndomshjem var en gård i Midtjylland, der var så lille, at bedriften snildt kunne passes af min far. Min mor passede hus, have og to børn og drømte om mere. Der var en lille skov med store træer. Fyldt med tanker og godt udsyn. Og kirsebær. Der var også uløste konflikter og uudtalte dramaer. Som i mange andre familier.

Barndomsbillede Anette ChristensenNår jeg gik på venindebesøg, var dukke “Kirsten” med, og de andre (og der var mange) sad i grupper på min seng og kiggede i Anders And blade. Så blev de ikke så kede af det, fordi de ikke kom med.
Mit “omsorgs-gen” var tidligt i spil.
Og min trang til at lege alene – selvom jeg ikke tænkte over det dengang.

Da jeg var ni blev jeg opgraderet til barnepige. Passede to “rigtige” børn, som senere blev til mange andre. For ti kroner i timen, som blev lagt til side til en hest.

Hesten kom, da jeg var 12. Blev striglet, flettet og fik kærlig omsorg. Også.
De fleste af mine vågne timer gik med omsorg for andre og drømme om de børn, jeg selv skulle ha’.

Den første kom, da jeg var 24, og 2½ år senere dukkede endnu en lille vidunderlig søn op. Da havde jeg været pædagogmedhjælper et stykke tid, og var i gang med uddannelsen til børnehavepædagog, som nu blev sat på stand by.

Pludselige indskydelser førte mig nu i en retning, hvor  kreativitet og personlig udvikling blev vævet ind i hinanden og gav dyb mening for mig. Og forhåbentlig også for de voksne kursister, der blev udsat for min undervisning og vejledning. Kommende pædagoger, SOSU-medarbejdere, HK’ere og en masse andre, som typisk var i gang med en forandring i livet – fra et sted til et andet.

Senere blev jeg skoleleder. Mest fordi der ikke var andre, der ville. Men da jeg først var leder, ville jeg (også her) gøre en forskel. Det var ikke vigtigt for mig at stå forrest, men jeg brændte for, at medarbejderne var glade og gav deres begejstring videre. Det var jeg god til. Mærkede for alvor, hvad det koster at være ildsjæl, men holdt balancen.

Nogle fantastiske månedlange ture i en gammel VW-camper med min familie var med til at gøre det klart for mig, at drømmene skaber vi selv. At det, der er vigtigt for os, skal vi pleje og passe på.
Endnu en dejlig søn var med til at sætte det hele i perspektiv, og så drejede jeg igen en anden vej.

Jeg har med garanti en af Danmarks længste pædagoguddannelser.
Starten gik i 1991 og først i 2005 afleverede jeg min bacheloropgave, som handlede om mønsterbrydning.
Havde job ved siden af, som pludselig blev et lederjob (igen fordi der ikke var andre til at tage det), tre børn og et ambitionsniveau på størrelse med Eiffeltårnet. Og stress. Ikke at jeg vidste det dengang, men sådan er det jo tit. Jeg gjorde det, jeg gerne ville, men røg igen i fælden. Ville det hele – til perfektion.

I 2010 trak jeg for alvor i nødbremsen. Fandt mig selv stående på kanten af en skrænt, hvor et skridt mere med sikkerhed ville få mig til at trille ned i en så alvorlig stresstilstand, at jeg ikke selv ville være i stand til at kravle op igen. Årsagen var mangesidet, men voldsomt belastende arbejdsforhold i et krævende job med udsatte voksne, og en ledelse, der trådte i karakter på den dårlige måde, var udslagsgivende.

Sammen med Annette Bøgstrup, som var en af de kolleger, der også stod der på kanten, fik jeg samling på enderne og så klarere end nogenside, hvordan det var kommet så vidt.  Og hvorfor det trods alt ikke gik helt galt. Vi startede firmaet HeartCompany, som vi stadig har sammen, for at hjælpe virksomheder og private til mere trivsel og mindre stress.

Det næste hjertebarn blev TrivselsGuide.dk, hvor mennesker, der arbejder med mennesker, kan finde inspiration til at håndtere præcis de udfordringer, der følger med det at bruge sig selv på jobbet. At arbejde med relationer og selv være redskabet til gode resultater. For det trækker tænder ud, hvis man ikke passer på.

Jeg arbejder med mange mennesker nu. Unge og ældre. Ledere, medarbejdere, jobsøgere og andre. Mennesker, som kommer til mine Erfaringsgrupper, foredrag, kurser og undervisning eller booker mig til sparringssamtaler. Og mennesker, som jeg møder i andre sammenhænge.

Det er jeg glad og taknemmelig for.

Mange af dem har som jeg et særligt sensitivt personlighedstræk. Men selvfølgelig langt fra alle.

Test om du er særligt sensitiv (klik på link) 

 


Inspiration pr. mail

Har du lyst til at følges med mig?
Jeg sender jævnligt inspiration til alle, som har skrevet sig på min mailliste.
Vil du ha’ noget med – i din mailbox?
Så kan du tilmelde dig listen lige her (klik på linket).
Som en ekstra gave får du min guide: “PAUSER der virker”.