Restitution

Energi, 100 % fokus, selvforglemmelse. Ildsjælen flammer og alt er godt.
Sådan er det de gange hvor det går godt.
De gange, hvor deltagerne tager fra, er med, forstår mit budskab og byder ind.

Andre gange sveder jeg.
Knokler for at nå de ører og sjæle, som (måske tvangsindlagte) er til stede. Og nok hellere ville være et andet sted. Trækker småpanikslagen på års erfaring. Søger efter små flige af motivation og signaler om samarbejde.

Somme tider lykkes det. Somme tider ikke.

 

Jeg elsker at undervise. Elsker at få mulighed for at tænde deltagerne og bringe deres bedste sider i spil.
Uanset om det er svært eller ej. Selvfølgelig mest når det går strygende og energien er høj.
(I al hemmelighed ønsker jeg også af og til deltagerne hen, hvor der er meget varmt, og det ikke er en ildsjæl, der gør det hedt. Men sådan er det vist bare, ikke?)

Og bagefter er jeg flad.
Mast.
Glad og træt.
Balancen er rykket.
Energikontoen lyser i røde tal.
Sådan kan overstimulering opleves.

Det kender du sikkert, hvis du arbejder med mennesker.

Når vi agerer i feltet mellem mennesker, trækker vi hårde veksler på vores overskud.
Fordi det er så intenst krævende at være nærværende og rumme det, som relationsarbejde sætter i gang.
At fornemme, registrere, være empatisk og møde den anden.
Vi kan ikke bare slippe det undervejs og lade det falde.
Holde pause, når der er noget vigtigt i spil.
Hvis vi vil lykkes.
Og det vil vi jo gerne.

 


Er du særligt sensitiv?

Hvis du synes, at du har tendens til hurtigere at blive “fyldt op” og føle dig flad end dine kolleger, kan det være, at du er særligt sensitiv.
Sandsynligheden er også stor for, at du genkender det hos andre i din omgangskreds.

Ifølge psykologen Elaine Aron har ca. 20 % af befolkningen et særligt sensitivt træk, som netop gør, at vi har en større modtagelighed for følelsesmæssig påvirkning (og måske for lyde, lys, lugte og andre påvirkninger) end andre.
Det er ikke en sygdom eller en diagnose, men bare et særligt karaktertræk, som er medfødt.
Læs mere om særlig sensitivitet her.

Af erfaring ved jeg, at det er en gave at være ekstra sensitiv. Men kun hvis du bruger det positivt, og lærer at passe på dig selv.

 


Her får du 3 råd, som hjælper dig med at minimere overstimulering

 

1) Lær din sensitivitet at kende.
Ingen sensitive er ens. Find ud af hvad der især påvirker dig.
Bliver du let overvældet af mange indtryk eller mange mennesker?
Påvirkes du voldsomt af stemninger og andres følelser?
Forstyrres du af støj? Lugte? Tøj, der sidder forkert?
Hvornår bliver netop du overbelastet?

2) Respekter dine grænser.
Øv dig i at kommunikere om dit behov for at sige fra, trække dig, få frisk luft, skrue ned for musikken etc.
Du kan være generet af noget, som andre ikke reagerer på, og derfor kan de ikke altid automatisk forstå dig.
Du undgår at føle dig såret eller skuffet, hvis du accepterer den manglende “automatiske” forståelse.
Hvis du får forklaret dig, vil du selv opleve mere ro indeni, og det bliver nemmere for dig at undgå overbelastning.

3) Bliv opmærksom på dine egne reaktioner, når du er overbelastet / overvældet.
Find ud af, hvordan du kan forebygge, at du bliver overstimuleret.
Øv dig i at håndtere overstimulering (du undgår ikke at komme i situationer, hvor det sker).
Og lær hvordan du bagefter kan genfinde ro og balance, så du hurtigere bliver klar igen.

 


Absolut intet træls

Når jeg bliver overbelastet (f.eks. efter dage med meget undervisning), sørger jeg for at finde tid til at lave absolut ingenting, som er træls.
Listen over u-trælse, energigivende, trivselsoptimerende og livsnydende – helt vildt betydningsfulde – trivsels-ideer er monsterlang:

Tulle rundt og nippe lidt i haven.
Trykke på knappen på robotstøvsugeren (en af de bedste investeringer, jeg har gjort) og nyde at den arbejder for mig.
Drikke yndlingste af min dejligste kop.
Sove længe og spise morgenmad hele formiddagen.
Læse højt for min yngste og kramme ham, så han bliver helt slidt.
Bage kager til de to ældste, som er flyttet hjemmefra, og tit kommer forbi.
Snakke dybt eller let med min mand og huske, at vi stadig er kærester.
“Gemme mig” i hængekøjen eller finde alene-tid på anden vis.
Skrive tanker ned.
Eller noget helt andet.

Det virker for mig.
Hvad virker for dig?

 

Kærligst

Anette Christensen

Ps. Hvis du kan bruge dette til noget, kan andre måske også. Del endelig rundt omkring…

Share →

2 Responses to Sær eller særlig sensitiv – Om overstimulering og om at komme over det

  1. Pia siger:

    Dejlig tekst, som passer præcis på mig. Har gennem det sidste år erkendt / erfaret at jeg er særlig sensitiv. Nu er mit projekt at lære mig selv bedre at kende, som jeg nu er, med den nye “erkendelse”. Jeg har svært ved at slappe af, så søger også ideer til, hvordan jeg bliver bedre til det 🙂 Jeg ved endnu ikke helt hvad der virker for mig, men elsker at gå lange ture, og samle sten ved vandet, eller dekorationsmateriale i skoven, så det vil jeg gøre mere i det nye år <3 Jeg underviser også, og brænder for det, og som du skriver, med det resultat at jeg ofte er "flad" bagefter, da jeg giver mig selv 100 % Så der er noget at lære for læreren 😉 Tak for inspitation. Godt nytår <3

  2. Anette Christensen siger:

    Hej Pia.
    Tusind tak for tilbagemeldingen – og også godt nytår til dig 🙂 Dejligt at høre, at du er ved at finde dig selv i at være særligt sensitiv. Det lyder for mig som om du er på sporet af nogle gode “virkemidler”, og selve det at du er opmærksom på dit behov for at samle på ideer, kan være med til at gøre ideerne synlige for dig.

    Måske er det noget for dig at være med i en af de Erfaringsgrupper for særligt sensitive, som jeg starter op et par gange om året?
    Se evt. mere her: Erfaringsgrupper for særligt sensitive voksne

    Kærligst
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *