Bestemmer du selv, hvornår du arbejder?

Bestemmer du selv hvornår du arbejder?

23.57 – blinker tallene nederst på skærmen, og fortæller at det for længst er tid til at klappe låget i. På computeren og også det mentale låg. Godnat!

Nu er det igen lykkedes mig at se stort på alle gode (og rigtige) råd om at sørge for at sove nok og helst fra for nogle timer siden.
Men der var altså lige noget arbejde, der var vigtigt. Og så må jeg sove lidt mere i morgen.

Sådan går det tit når jeg har travlt. Det kender du måske.

Flere og flere af os får efterhånden mulighed for at arbejde fleksibelt, og lægge arbejdstimerne der, hvor det er mest hensigtsmæssigt for os, både hvad tid og sted angår. Også mennesker som arbejder med mennesker – og ikke mindst lederne.
Dette “grænseløse arbejde” er ofte genstand for debat i medierne.
Senest i forbindelse med lockouten af lærerne, hvor det bl.a. har handlet om, hvorvidt lærerne skal være fysisk tilstede på solen  37 timer om ugen eller fortsat have mulighed for selv at planlægge, hvor og hvornår de arbejder.

Uden at kaste mig ud i en diskussion om denne mildest talt varme kartoffel, undrer jeg mig over, hvor lidt spalteplads lærernes trivsel har fået i lige præcis denne debat. De topper i forvejen i flere stress-statistikker.
For netop det grænseløse arbejde har i andre sammenhænge kastet stressforskere ud i blodige, højrystede kampe mod hinanden. De fleste er nok enige om, at det har betydning, om vi selv kan bestemme. Men her stopper det så! For er betydningen positiv eller negativ for stressbalancen? Det er der delte meninger om.

Er det godt, når vi selv kan planlægge hvornår og hvor vi arbejder? 
Eller betyder det, at vi kommer til at arbejde for meget, forkert eller for hårdt?

Set fra min vinkel er det forskelligt, hvad vi har brug for, fordi vi ser og oplever virkeligheden så forskelligt.

For nogen er det guld værd, at kunne arbejde i hjemlige omgivelser, uden forstyrrelser, med et tæppe om benene eller i nattøj og besvare mails, forberede næste dags møder / undervisning, tænke en samtale igennem, osv.. Så går det nemmere at samle tankerne, og nervesystemet kan (gen)finde sin balance.
Hvis du er særligt sensitiv, nikker du sikkert genkendende til det scenarie.
Det kan også betyde alverden, hvis du har små børn, at kunne arbejde med god samvittighed om aftenen efter deres sengetid. Måske er det netop den mulighed, der gør, at du lykkes og trives med et krævende fuldtidsjob?

For andre er det ren gift. 
Hvis du har den mindste tendens til perfektionisme (hvilket i øvrigt også mange særligt sensitive har), kommer du nemt til at øge din reelle arbejdstid til alt for mange timer om ugen, når du har muligheden for at arbejde hjemme / andre steder.
Fordi du altid liiige kan gøre det lidt bedre.
Eller fordi du må være helt sikker på, at du har styr på detaljerne.
Hvis du er bare en smule over gennemsnitligt ambitiøs og engageret, har du grund til at være opmærksom. Og det er de fleste, som arbejder med mennesker, ikke? (“Men det er jo vigtigt, at jeg når det. For børnene / brugerne / medarbejderne /??…”) 

For dig vil det måske være befriende, at få din arbejdstid lagt i mere faste rammer.

For nogen er begge dele genkendeligt. Jeg elsker selv min mulighed for at arbejde på mærkelige tidspunkter og somme tider forskellige steder. Nyder at dagene ikke er ens. På den anden side tør jeg i perioder ikke tælle, hvor mange timer jeg arbejder. Og selvom jeg (som regel) elsker det, jeg gør, kan jeg godt mærke, at jeg ikke er lavet af jern. Stresslamperne begynder at blinke, og jeg må skifte gear.

Der er altså ikke ret meget i verden, der kun er sort eller hvidt. Så det gælder om, at vi sammen skaber mulighed for forskelligheder.

Det, du selv kan gøre, er at være superfuldtidsopmærksom på, hvad der er godt for dig.
Nyd, når virkelighed og behov passer sammen.
Og sørg for at reagere, hvis du opdager, at der er noget, som du ikke trives med.

Altså – reagere, som i “ok, så må jeg ta’ mig selv alvorligt, og lave noget om i min hverdag”.
Selvom det kan være bøvlet og svært. For du fortjener det.

Kærligst
Anette

 

PS. Del meget gerne dele med andre, som du tror, kan ha’ glæde af at læse med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.