Først troede jeg det var en joke.
Tanken om en engageret, hastigt læsende pædagog siddende på toilettet var så virkelighedsfjern i mit univers, at det ikke kunne være alvor.
Men det var skinbarlige realiteter, hun fortalte om. Pædagogen, hvis ambitiøse leder vist havde fået et par Lean-inspirerede ideer om pauser på tværs i halsen.
Tøndelitteratur og sandwichpauser-i-farten
I bekvem læseafstand på væggen ved personaletoilettet i daginstitutionen hængte lederen vigtige breve og faglige artikler, som pædagogerne forventedes at krydre “pausen” på tønden med.
Ingen spildtid her!
Samme leder havde indført, at pædagoger, der holdt forældresamtaler eller møder i løbet af dagen pr. automatik droppede frokostpausen. For de havde jo siddet ned under mødet.
Desværre gætter jeg på, at du også har hørt om den slags eksempler, og måske endda kan bidrage med (ligeså groteske) eksempler fra din egen daglige verden?
Jeg har oplevet masser af arbejdspladser, hvor pauser ikke er rigtige pauser.
Eller hvor der slet ikke opereres med begrebet pauser, fordi det opleves som spild af tid.
Måske ud fra en forståelse af, at der simpelthen ikke ER tid til den slags.
For nogle år siden læste jeg om en undersøgelse, der viste, at hver tredje dansker ikke holdt andet end en-hurtig-sandwich-i-farten-pause i løbet af en arbejdsdag.
Desværre tror jeg ikke, det er blevet ret meget bedre siden da.
Det er noget skidt.
Vi har alvorligt brug for at slippe arbejdet og tænke på noget helt andet – eller ingenting – i løbet af dagen.
Mentale pauser alene eller sociale åndehuller, hvor vi snakker med kollegerne om alt muligt, der ikke har med arbejdet at gøre.
Om vi har brug for det ene eller det andet afhænger bl.a. af hvilken persontype, vi er.
(Det kan du læse mere om i min ebog med ideer til bedre pauser – eller høre om i oplægget “PAUSER der virker”, som jeg fortæller om længere nede…)
Pauser er guld fordi:
- Du får mere overskud til at organisere arbejdet og løse opgaverne
- Overblikket vokser, når du træder et skridt tilbage og slipper arbejdet – for så at tage fat på det igen
- Du når mere, fordi det hele falder lidt lettere
- Ideer opstår, når tankerne sættes fri – kreativiteten vokser
- Du forebygger stress. Pauserne får dit system til at falde til ro – hvis du altså bruger dem rigtigt.
Nå ja, den der kaffe…
Adskillige vittigheder og hånlige bemærkninger er efterhånden fløjet rundt i luften om al den kaffe, som pædagoger (og lærere eller andre, som er havnet i søgelyset) drikker, mens de “bare står på legepladsen og snakker”.
Det er efterhånden veldokumenteret, at mennesker, som arbejder med mennesker, har tendens til at blive overbelastet, bl.a. af kontakten og nærværet med børn, brugere eller klienter.
Derfor er det en eminent, stress-minimerende og sundhedsfremmende diciplin at holde en pause.
Uden at være “på”.
At pædagoger kan holde en lille smule pause på legepladsen SAMTIDIG med at de er tilgængelige, hvis noget brænder på – Ja, det kan både børn, forældre, ledere og andre vist kun være ovenud tilfredse med.
Uanset om der samtidig ryger en kop kaffe (eller te) ned.
Derudover må det være lovligt – og anbefalelsesværdigt – at trække stikket helt mens man sidder på tønden.
Hvis du spørger mig.
Hvis du kender andre, som vil ha’ gavn at at kigge nærmere på pausekulturen – eller følge med her på min blog, så del endelig til højre og venstre!
Pausevenlige hilsner,
Anette Christensen
TrivselsGuide