For et par dage siden var jeg på (en meget lang og helt vidunderlig dejlig) “kaffedate” med en kær veninde, som jeg har kendt i over 30 år.
Det er den slags, som der bare må og skal være plads til i mit liv.
Ellers visner jeg, og bliver til en lille, indtørret citron, som ikke kan ret meget andet end at være sur.
Og slå hårdt, hvis den rammer nogen.
Sådan vil jeg ikke være!
Nydelse
Hver gang jeg er sammen med min “gamle” veninde, overraskes jeg over, hvor mange ord og tanker vi begge har at dele.
Vi har kendt hinanden så længe, at mange forklaringer og “mellemregninger” kan springes over, og derfor kommer vi hurtigt ind til det, der er interessant. Det, der rører os. Det, som virkelig er værd at snakke om. Det er altid en udsøgt fornøjelse – som tit gi’r nye indsigter og får gamle indsigter til at falde på plads.
Oveni købet var der lækre sager på bordet, så der var nydelse på mange planer!
Overstimuleret – Af at nyde…?
Da jeg kom hjem var jeg overstimuleret og fladmast af træthed.
Selvom jeg også var glad indeni og dejlig mæt af tusind tanker og kloge ord – udover alt det, jeg havde spist. Og ikke havde lavet noget som helst, der plejer at defineres som “hårdt”.
Sådan er det med mig – og med mange andre, har jeg efterhånden fundet ud af.
Det er helt almindeligt for særligt sensitive mennesker.
Selvom det kan være hårdt at være overstimuleret, og selvom jeg bliver nødt til at budgettere med min energi for at ha’ nok til hele ugen, vil jeg ikke bytte med nogen.
Faktisk er jeg ret godt tilfreds med, at være den jeg er. Og være til stede i samtaler og relationer på den måde, jeg er.
Efterhånden bliver jeg bedre og bedre til at finde et niveau, der passer til mig. Så stimulering og genopladning passer sammen. Kaffe-dates hører ikke til genopladnings-kategorien, for selvom jeg elsker dem, koster de også energi.
Jeg ved, at jeg må lægge tid ind i kalenderen til at være i ro alene, slappe af, suge ny energi til mig derhjemme og bare “være”.
Det er ligeså vigtigt i min kalender som at holde foredrag, gruppemøder, undervise og skrive blogindlæg – og snakke.
Det er blevet lettere at holde fast i, efter at jeg har indset, hvorfor jeg bliver så overstimuleret – også når jeg nyder det, jeg laver og er begejstret.
Der er (mindst) 4 gode grunde til at du kan blive overstimuleret – Fx bare af en kaffe-date:
1)
“Baggrunds-stimuli”
Når særligt sensitive mennesker fx sidder på en cafe (som jeg gjorde sammen med min veninde) er der en mængde indtryk at kapere: Lyde, lugte, stemninger, andre mennesker og deres følelser, snak ved de andre borde, osv.
Selvom jeg faktisk ikke aktivt registrerede så meget af det, arbejdede mit sansesystem alligevel med at placere og bearbejde alle indtrykkene.
2)
De mange tanker
Når “almindeligt” sensitive undervejs i en samtale tænker en tanke om noget, tænker særligt sensitive mange flere. (Jeg plejer at sige “tusind tanker”, men synes det ser lidt voldsomt ud på skrift…)
Fordi vi typisk vender hver en mulighed og tænker hele vejen rundt om emnet.
Måske for at være helt sikker på, at intet undgår vores opmærksomhed i forståelsen af det, vi snakker om?
Måske for at være sikre på, at vi ikke får sagt noget sludder, som ved nærmere eftertanke ikke passer helt?
Måske fordi…?
3)
“Antenner”
Når man som særligt sensitiv snakker (seriøst) med et andet menneske, er “antennerne” ekstremt langt ude for at forstå alt det, der tænkes, menes, føles og siges.
Vi kan som regel slet ikke lade være med at forholde os til, hvad den andens øjne, kropssprog, mimik, tonefald, og energi fortæller os.
Uden at tænke over det, har vi derfor gang i en masse sideløbende processer, som betyder, at vi danner os et helhedsbillede af samtalen, samtalepartneren, situationen, stemningen, omstændighederne før og efter osv.
Selvfølgelig gør alle mennesker det – i et eller andet omfang.
Men særligt sensitive gør det ekstraordinært meget – og har ofte svært ved at forestille sig, at det ikke er sådan for alle.
4)
Empati og berørthed
Hvis vores samtalepartner fortæller om oplevelser eller erfaringer, som er triste, tunge, oprivende eller på andre måder sætter store følelser i gang i os, bliver vi mere og dybere berørt en “almindeligt” sensitive.
Vores medfølelse og empati kan være så virkelig og stærk, at vi næsten mærker, hvordan det er for den anden. (Eller hvordan vi tror, det er for den anden.)
Nogen mærker ligefrem kropslige reaktioner på andres fortællinger.
Alle tankeprocesser, “antennemålinger” og føle-øvelser foregår i “lyntempo” mens vi lytter og snakker, og derfor er vi konstant på overarbejde. (Som min kloge veninde også konkluderede.)
De samme processer aktiveres når vi arbejder med mennesker og relationer. Og i masser af andre sammenhænge.
Tror så po***r, at vi kan føle os trætte efter en arbejdsdag, ikke? Også selv om vi elsker arbejdet og er gode til det.
Er der noget at gøre ved det?
Ja, men det lader sig ikke gøre helt at undgå overstimulering, når du fordyber dig i samtaler og samvær med andre. Men at minimere er bestemt muligt.
Første skridt i den retning er du i gang med at tage lige nu (hvis dette er nogenlunde nyt for dig).
Det handler om at få indsigt i og forståelse for, hvad der helt præcist gør, at netop du bliver overstimuleret og træt.
Hvad trigger dig mest?
Er du ikke helt sikker, så kig igen på de fire punkter, du lige har læst. Hvor “ligger hunden begravet” for dig?
Afhængig af hvor du genkender dig selv mest, kan du gøre forskelligt for at minimere din overstimulering.
Måske er du allerede på sporet af, hvad du kan gøre, når du har genkendt dine mønstre?
Eller måske tænker du, at det er helt ok at blive overstimuleret, når der er gode og forståelige grunde til, at du bliver det?
Uanset hvad du tænker, vil jeg vældig gerne høre om det.
Skriv fluks dine tanker i kommentarfeltet herunder.
Hvis du fik nye indsigter – eller bare gang i tankerne – af at læse dette, kan det jo være, at andre i dit netværk også vil ha’ gavn af at læse med. Så del endelig med hele verden…
Kærligst
Anette
TrivselsGuide
Tak for en fantastisk dejlig workshop for ca 5 uger siden. Jeg har efterfølgende både kunnet bruge meget af det nye lærte på mig selv, men også kunnet give andre gode råd der letter hverdagene og festerne. Jeg får stille og roligt mere ” overskud” igen og begynder at kunne fungere i et forhold, hvor jeg har det hele af mig selv med. Det er meget nemmere at klare de uforudsete situationer, når man har fået redskaber til at klare det forebyggende arbejde samt ” reparere”, når man har været igennem noget man ikke lige forestillede sig på forhånd. Du giver rigtigt meget. Tak for det 😄
Det er en rigtig god beskrivelse. Troede faktisk det var mig der bare ikke kan føle mig til rette med nogle veninder mere. Har 3, som jeg har kendt i mange år. Den ene er rigtig god til lange enetaler om sine egne problemer, og har også lige så lange enetaler om løsningen på mine – uden at jeg egentlig siger ret meget selv – og her er jeg faktisk fuldstændig udbrændt. Jeg elsker hende, og hun har et hjerte at guld, så det gør mig ked af det, – at jeg virkelig planlægger fridage efter samvær med hende. Den anden er hårdt ramt i livet, – og det har gjort hende utrolig bitter. Bitterheden kryber ind under huden på mig og gør mig rigtig skidt. Selv samme veninde vil helst være sammen i forbindelse med shopping – og der bliver jeg vildt stresset – skal både forholde mig til butikker, indkøbslister osv – og hendes fortællinger. Hun er min ældste og kæreste veninde, og jeg vil for alt i verden ikke undvære hende, – men jeg får svære og svære ved at rumme hende. Den 3. er som jeg – nyder lange gå turer sammen, kaffe hjemme og gode snakke – her oplever jeg så at jeg hele tiden prøver at hjælpe hende med at finde på løsninger til hendes problemer (altså indeni)……og – i alle tre lange venskaber er der sket en udvikling i at jeg egentlig aldrig “når” til mig selv – for der er jeg så overstimuleret af deres fortællinger, at jeg bare ønsker mig hjem…..så ja nikker genkendende til det hele. Og nej – det er ikke fordi venskaberne er blevet anderledes, – eller dårligere – jeg tror bare at jeg er blevet opmærksom på at jeg ikke kan rumme alt det jeg troede – og udadtil altid har givet udtryk for at jeg kunne……og nu, nu holder jeg fast i venskaberne….og prøver at finde ud af hvor jeg er i dem……har i øvrigt prøvet at forklare det særlige sensitive – men møder ingen forståelse……
Hej Heidi.
Hvor er det ærgerligt, at du synes betegnelsen “særligt sensitiv” er med til at fortælle, at vi er forkerte. For mig er det lige modsat. Da jeg fandt ud af at jeg er en ud af ca. 1 million mennesker – bare i Danmark – som er særligt sensitive, blev jeg så glad. Fordi jeg netop ikke er forkert eller mærkelig, men bare er forsynet med et mere følsomt nervesystem end resten. Det er jo netop IKKE en diagnose, men et helt almindeligt personlighedstræk, som ca. en femtedel af verdens befolkning deler.
I mine øjne har vi netop alle sammen bare forskellige behov og forskellige måder at opleve, føle og tænke på. Og det er lige præcis det, vi har brug for at hele verden ved. <3
Åh hvor bliver jeg træt af diagnosticeringsdanmark… særligt sensitiv, introvert, ad fucking HD, add bare for at nævne nogle af dem. Hvorfor kan vi ikke bare acceptere at mennesker er forskellige og bearbejder indtryk forskelligt? Skal man nu til at kalde sig et eller andet for at folk kan sige: “nåh, det er derfor du er så underlig, sikke en lettelse, at det var dig der var sær og ikke mig”. Og hvorfor er det ikke de ekstroverte med store armbevægelser der er dem der skal have en særlig betegnelse. Så kunne vi kalde dem mindre følsomme individer. Dem der bare skøjter henover det hele og ser stort på om de har forstået hvad den anden snakker om. Aj, det er fint nok det du skriver, men jeg er træt af betegnelsen for den er kun med til at fortælle at man skal føle sig anderledes og forkert.
Kære Aase.
Din beskrivelse lyder vældig bekendt 🙂
Har du været omkring en “selvtest”? Ellers kan sådan en måske gi’ dig en fornemmelse for om du er HSP. På http://www.hsp-foreningen.dk ligger der også en del materiale om emnet.
Hvis du gerne vil lidt mere i dybden, så kan du overveje at være med i en af de workshops, jeg laver i foråret 2015 eller evt. i en af Erfaringsgrupperne. Der starter grupper i forskellige byer i 2015, så der er en chance for, at du bor i nærheden.
Kh. Anette, TrivselsGuide
Ja, jeg ved heller ikke om jeg er særligt sensitiv.
Men kan nikke genkendende til flere af ovennævnte – især det med empatien. Humørmæssigt påvirkes jeg meget af andres stemninger. Så går jeg hjem og mediterer.
Jeg elsker dog også at være ude blandt mennesker og trives mens jeg er der. Når jeg så kommer hjem er jeg træt, og har meget brug for at være HELT alene. Jeg har i det hele taget et stort behov for at være helt alene – det giver ro i hjernen.
Hvis jeg fx er på et kursus, hvor mange er sammen i flere dage – så er jeg begyndt at søge for mig selv i nogle af pauserne – finde et sted, hvor jeg fx kan meditere i 10 min. Så kan jeg bedre kapere at følge undervisningen.
Kære Eva.
Hmmm… Jeg ved heller ikke om du er særligt sensitiv, men hvis du selv mener det, vil jeg ikke blive overrasket – ud fra de få eksempler, du nævner.
Har du mon prøvet Elaine Arons test? Ellers kan du evt. gøre det her:
https://trivselsguide.dk/test-dig-selv-er-du-saerlig-sensitiv/
Kh. Anette, TrivselsGuide
Kære Pia.
Åh ja, det er så nemt at komme til at dunke sig selv i hovedet. Og det er ingen nogensinde blevet et bedre menneske af. Der er tre “ting” at være opmærksom på, når vi vil mindske overstimulering:
1) Forebyggelse af at det sker. 2) Håndtering i situationen når det sker alligevel. 3) Balancering af “systemet” bagefter.
Ville ønske, at det var nemt…
Kh. Anette
TrivselsGuide
Kære Gitte. Tak – også for at dele en vigtig indsigt: “…forskellen er at jeg ikke længere er bange for det er fordi noget er galt med mig.” Det gav også mig en helt anderledes ro, at forstå det.
Kh. Anette, TrivselsGuide
Jeg ved faktisk ikke om jeg er særlig sensitiv, men jeg oplever jo de samme ting, som det der bliver omtalt her på siden. Var i går til brunch sammen med et par gode venner, der var mange andre , vi sad ret tæt, snakken og lydene rundt omkring os var høje. Vi var hjemme efter 4 timer, jeg var mega træt, så jeg lagde mig med en god bog, det hjalp. Når vi er samlet i vores kortklub, vi er 10 pers, fornemmer jeg straks hvis der er en dårlig tone mellem et par, eller hvis en er træt,eller har det dårligt. Bryder mig ikke om store varehuse som Bilka, det suger energien ud af mig. Jeg er 56 år, er incest krænket, er dog kommet igennem min proces, arbejder i dag som rådgiver og healer.
Åh hvor kan jeg dog genkende mig selv… Det nemmeste er at dunke sig selv i hovedet over ikke at kunne rumme hvad andre mennesker kan… Men jeg har virkeligt også alle processer kørende når jeg er ude… Går hjemme til hverdag så har meget brug for nye indtryk ellers ender jeg som eneboer… Mistede mit arbejde pga udbrændthed, måske netop fordi jeg arbejdede på et storkontor og har alt for store antenner…
Jeg kan som regl ikke geare ned efter oplevelser, selvom jeg ved jeg er overstimuleret og burde være træt, men så kommer trætheden dagen efter.. kan faktisk få angst efter nye oplevelser, hvilket holder mig fra at gøre ret meget, og det er netop pga alle de sidekørende processer tror jeg… Jeg savner gode råd til hvordan man “lander” ovenpå en dejlig men overstimulerende oplevelse…
syntes det er en rigtig god artikel… Og glæder mig på mange måder over den ro det gav mig for mange år siden da jeg endelig blev bekendt med min sensitivitet…
Bliver dog selv stadig som beskrevet helt udmatter efter en arb dag hvor jeg er assistent på et plejecenter med 28 dårlige beboere.
Nogle dage er jeg bedre til at lukke lidt a en andre, men forskellen er at jeg ikke længere er bange for det er fordi noget er galt med mig. Kærligt Gitte