Der er noget, jeg gerne vil dele med dig, som handler om din personlige trivsel.
Det er så enkelt, at du måske himler med øjnene og tænker nedladende tanker om mig, når du læser det.
Hvis du læser det.
For du ved det sikkert godt i forvejen, og hader nok at blive mindet om det.
Uanset hvad du tænker, har jeg et vigtigt spørgsmål til dig. Som du kan stille dig selv, forstås:
Når det nu er så enkelt… Hvorfor gør du det så ikke?
(Hvis du allerede til fulde mestrer det, jeg vil dele med dig, beklager jeg at have snuppet din tid. Du kan dog i så fald glæde dig over, at du tilhører en vist nok forholdsvis lille minoritet…)
Dårlig trivsel og positiv forandring
I skrivende stund sidder jeg under den græske sol og funderer over livet og den store betydning, selv små forandringer kan få.
Har revet en måned ud af kalenderen for at få ro på. Ro på mig selv og ro på min søn, som trængte til noget andet end en hverdag, der var slidsom og fyldt med stressende belastninger. Og for at bringe trivsel, ny inspiration og varme ind i stedet. Det er en god forandring. (Måske ikke en af de helt små, men alligevel…)
Det er ikke sikkert, sådan en måned ville gøre en positiv forskel for dig. Det er i hvert fald ikke mit budskab.
Sikkert er det derimod, at hvis du lever i en hverdag, der puster til stress, mellemtilfredshed og dårlig trivsel, har du brug for forandring i dit liv. Hvis du ikke vil havne i en kedelig statistik over stressramte eller alvorligt syge mennesker.
Hvorfor skaber du ikke bare forandringer?
Selvom de fleste af os godt ved, at små, vigtige ændringer kan gøre en stor forskel for vores trivsel, hænger vi nemt fast i gamle rutiner og mønstre. Vores hjerner er bygget sådan, at vi helst holder fast i det, vi kender. Det betyder, at selv uhensigtsmæssige vaner kan virke mere trygge, behagelige og tillokkende end nye måder at tænke og agere på.
Derfor er det altafgørende, at du hjælper dig selv på vej med masser af selvkærlighed, tilgivelse og mange bittesmå skridt i stedet for mammutbeslutninger om epokegørende forandringer her og nu.
Og ved du hvad? Så bliver det faktisk muligt, at skabe og holde fast i positive forandringer!
Du ved sikkert selv, hvor din trivselsbalance er mest truet. Måske i din private sfære? Eller måske på din arbejdsplads?
Fem råd, som hjælper dig
Her får du fem gode og virksomme råd, som handler om trivsel og grundlæggende balance på din arbejdsplads (Du kan sagtens selv ”oversætte” dem til også at gælde andre steder):
1) Hold (flere) pauser
Flere små & store pauser i løbet af dagen – helst før du bliver træt. Det er det vigtigste råd af alle, og faktisk forudsætningen for, at du kan følge de øvrige trivselsråd. Efterhånden som du kommer ind i rutinen med at holde pauser, kan du med fordel lægge åndedrætsøvelser ind i pauserne. Når du trækker vejret ordentligt, beroliger du automatisk dit nervesystem og får mere overskud.
Vejrtrækning – helt ned i maven – er også en uvurderlig førstehjælp i tilspidsede situationer, hvor du er akut overstimuleret og tæt på at miste forbindelsen med dit rolige selv.
2) Mærk efter – Hvordan har du det lige nu? Hvad har du brug for?
Øv dig i at lægge mærke til, om du er ok med den måde du arbejder på gennem dagen. Er der situationer, hvor du (unødvendigt) driver rovdrift på dig selv og dine ressourcer? Er der tidspunkter, hvor du kan bede andre om hjælp eller sige nej til opgaver, du ikke har tid til? Er der mulighed for at gøre tingene anderledes, så de passer bedre til dig? Er der mennesker, der trækker energi ud af dig – udover hvad du finder i orden?
Jeg tør vædde på, at der er plads til trivselsfremmende forbedringer i løbet af din dag. Det er der altid.
Er du særligt sensitiv, har du måske brug for at huske dig selv på, at du ikke skal sammenligne dig med dine ikke særligt sensitive kolleger. Dine behov er dine – og helt i orden. Selvom de måske er forskellige fra de andres.
3) Italesæt – Fortæl, hvad du har brug for
Når du har mærket efter, hvad du har brug for, for at skrue op for din trivsel, må du fortælle de andre om det. Især hvis det involverer andre end dig selv.
Husk at andre ikke kan læse dine tanker eller gætte dine behov (selvom du måske selv synes, at du er ret god til at gætte deres).
Er dit behov at bede om færre (unødvendige) forstyrrelser mens du arbejder?
Er det at forsøge at ”bytte” en opgave, du har det dårligt med, med en kollega – måske bare i en periode?
Du behøver ikke nødvendigvis fortælle de andre, hvis du er særligt sensitiv. Ofte er det bedre at fokusere på de konkrete behov og forslag til forbedringer. Ikke alle anerkender eller forstår beskrivelserne af det særligt sensitive personlighedstræk, og ikke alle tidspunkter egner sig lige godt til at udbrede viden om det.
Måske kan I hjælpe hinanden med det næste råd?
4) Skab forandring – Uden handling, ingen forvandling
Beslut dig for, hvor du vil starte, og husk, at små skridt som regel er nemmere for dig at holde fast i end store.
Måske er dit første skridt 3 dybe vejrtrækninger hver gang du går ind på kontoret (eller toilettet)?
Måske er det at huske dig selv på ikke at lade dig rive med af din negative kollegas brok i middagspausen?
(I parentes må jeg sige, at handling også kan være refleksion over det, som foregår indeni dig selv. I visse tilfælde skabes forandringen her – i dine tanker og i dine følelser. Du ved selv, hvornår det er sådan…)
Forandringsskridt, som knyttes til gamle vaner eller opgaver, har lettere ved at ”hænge fast”. Derfor kan du med fordel forbinde dit nye skridt med noget, du allerede gør pr. rutine.
5) Klap dig selv på skulderen
Det femte råd er vigtigt!
Anerkend dig selv for hvert eneste lille skridt, du tager i en retning, der er god for dig. Drop tanken om, at du burde kunne præstere mere eller tage større skridt.
Klap også dig selv på skulderen og tilgiv dig selv for de dage, hvor du ikke synes du lykkes helt med dine nye skridt. Der er sikkert en grund til det, og du gør det jo så godt, du kan.
Selvkærlighed og varme får din trivsel til at vokse. Det gør selvbebrejdelser ikke…
Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide