Nedsmeltning i skolegården.
Opringning til mor: Kom og hent dit barn! Vi ved ikke, hvad vi skal stille op…
Den slags oplevelser er på en klar top tre over “Ting, der ikke behøver at gentage sig.”

Det gør de bare tit alligevel.

Magtesløshed, fortvivlelse og skamfuldhed kan nemt blive faste følgesvende for forældre til særligt sensitive børn.

Jeg har været der.
Kender frustrationerne og sorgen over dagligt at se et barn, der ikke trives og ikke bliver forstået.
Det går lige i hjertet.


Særligt sensitive børn er ikke uopdragne

Aldrig vil jeg glemme, hvor befriende det var, da brikkerne faldt på plads, og det gik op for mig, hvad det hele handlede om.
Det var ikke ADHD. Ikke dårlig opdragelse.
Men et konstant overstimuleret barn, som ikke magtede at være i de omgivelser, vi bød ham.
Som havde brug for ro, forståelse og rammer, der matchede hans særligt sensitive nervesystem.


Forældre beder om hjælp

Særligt sensitive voksne har ofte særligt sensitive børn (hvis de altså har børn).
Derfor får jeg også tit spørgsmål om de små, når jeg holder foredrag og har samtaler med voksne.
Disse forældre har brug for hjælp til at forstå, møde eller hjælpe deres børn på en måde, der virker.
Ganske som forældre til “almindeligt sensitive” børn kan have det.

Der er bare noget, der kan være anderledes eller føles mere nødvendigt at få hjælp til, når barnet er særlig sensitivt – i omgivelser, der ikke altid er indrettet så smart for netop særligt sensitive.


Dorthe Gjerlevsen – Sensitive Care svarer på spørgsmål

Jeg har inviteret Dorthe Gjerlevsen fra Sensitive Care til at svare på nogle af de spørgsmål, som ofte dukker op. Hun har stor erfaring med særligt sensitive børn.

 

Dorthe Gjerlevsen, Sensitive Care

Dorthe Gjerlevsen psykoterapeut og foredragsholder. Hun ejer firmaet Sensitive Care der tilbyder foredrag, undervisning og rådgivningssamtaler til særligt sensitive unge, voksne, fagpersonale og forældre til sensitive og følsomme børn.


1) Hvad er den mest almindelige grund til, at forældre til særligt sensitive skolebørn kontakter dig for at få hjælp?

Forældre til særligt sensitive børn kontakter mig oftest, når de oplever, at deres barn ikke trives i dagpleje, daginstitution eller skole. Problemet kan f.eks. være, at barnet ikke vil afsted om morgenen, at barnet er frustreret, vredt eller ked af det, når det kommer hjem om eftermiddagen. Ofte føler forældrene sig magtesløse. De søger hjælp til at forstå, deres sensitive barns reaktionsmønster – og har ofte et stort ønske om at få redskaber til at forebygge og tackle konflikter i hjemmet.

Når det drejer sig om de lidt større børn – børn i 10-14 års alderen, ønsker forældrene ofte, at jeg også taler med barnet/den unge. Typisk har forældrene et stort ønske om, at deres barn skal få mere selvindsigt og redskaber til at klarer skoledagen og samvær med venner og klassekammerater.

Med børnene taler jeg først og fremmest omkring det at være særligt sensitiv og samtidig HELT NORMAL.

Sammen med både børn og voksne bruges “tegn og fortæl” flittigt på flip-overen. Og så sker det helt forunderlige. Barnet lytter, reflekterer, sammenligner og konkluderer, når jeg fortæller generelt om det at være et særligt sensitivt barn. Fra at sidde lidt anspændt og lytte, sker det ofte på magiske vis, at barnet/den unge får “tankebobler” i hovedet. Bliver fuld koncentreret, interesseret og opmærksom. Der sker magi, når der er resonans og genkendelighed.  Det er vigtigt, at vi får talt om de mange, mange TANKER, om SANSERNE, der er så fine og gode og om FØLELSERNE, der kan være så store.


2) Hvor tidligt kan man begynde at snakke med sit barn om det særligt sensitive personlighedstræk? Og hvordan griber man det bedst an?

Mindre børn har ikke brug for lange forklaringer omkring det sensitive personlighedstræk. Du er den, der kender dit barn bedst. Du er ekspert i dit barn. Søg oplysning og hjælp, hvis der er områder, hvor du mangler viden eller hvis du har brug for gode råd. Stol rigtig meget på din egen mavefornemmelse.
Når barnet begynder at forstå små anvisninger, kan du begynde med at sige sætninger som: “Nu er det godt at sidde stille/hvile lidt” eller “nu skal du ha’ lidt dejlig ro”. 
Når det er omkring 10 år begynder børnene at kunne forstå, at alle børn er forskellige og nu kan du fortælle om, hvordan alle børn er forskellige og at hun er helt rigtig og “sej”.

At få kendskab til og forståelse for, hvordan sensitivitet kommer til udtryk for netop vores barn/mig som barn, er første skridt mod mere glæde, trivsel og overskud.


3) Har du gode råd til hvordan man bedst hjælper sit barn med at ”overkomme” en skoledag, og minimere overstimulering i løbet af dagen? 

For at det særligt sensitive barn skal kunne trives og klare en skoledag med mange indtryk og megen stimulering, er der en række vigtige områder, hvorpå du kan hjælpe dit barn. Med fokus på de 6 områder  er du som forældre med til at fremme og sikre, at dit barn et parat til læring og udvikling.

De 6 områder er:

  • at sikre dit barn får nok SØVN.
  • at sikre at dit barn får sund og nærende MAD.
  • at sikre dit barn får rammer og tid til RO OG FORDYBELSE.
  • at vælge/fravælge FRITIDSAKTIVITETER; FESTER, ARRANGEMENTER OG SAMMENKOMSTER med omhu, således at barnet ikke overstimuleres og udmattes unødigt.
  • at være en TYDELIG OG NÆRVÆRENDE forælder.
  • at sikre dit barn en vis grad af GENKENDELIGHED og FORUDSIGELIGHED i hverdagen

Det er også yderst vigtigt med et godt samarbejde mellem skole og forældre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet kan opleves meget forskelligt af pædagoger/lærer og forældre. Der er f.eks. mange børn der først reagerer på overstimulering og mistrivsel, når de kommer hjem.

I skolen kan et særligt sensitivt barn i perioder have brug små ekstra-pauser i løbet af dagen, ligesom barnet kan have brug for at kunne arbejde uforstyrret. Nogle børn har brug for de voksnes støtte til at knytte venskaber.


4) Hvordan kan man bedst hjælpe sit barn i ro igen, når det er overstimuleret og midt i en ”nedsmeltning”? 

“Hjælp – hvad gør jeg, når mit barn er frustreret, udmattet og vred? Hvordan kan jeg hjælpe hende med at falde til ro igen?”
Her får du min guide til “1. hjælp”.

Når dit barn er midt i en “nedsmeltning”, hører det ikke betydningen af dine ord.

Derfor kan du hjælpe ved:

  • at tale til hende/ham med rolig stemme og være opmærksom på, at du bevarer et roligt kropssprog. Fortæl stille dit barn, at det er okay at blive træt og frustreret, når hun har oplevet så meget. At du er lige her for at hjælpe hende.
  • at tilbyde at være ved siden af hende. Måske kan dit barn lide en rolig berøring. Ellers bare vær i nærheden. Det giver tryghed og beroliger.
  • forlang ikke, at dit barn skal se på dig eller koncentrere sig, om det du siger lige nu midt i krisen. Minimer øjenkontakt. Det afstresser og beroliger i situationen.

5) Hvordan kan jeg bedst starte dialogen med lærere og pædagoger omkring mit særligt sensitive barn?

Som forældre til et særligt sensitivt barn er det særligt vigtigt med en god dialog og et godt samarbejde med dit barns dagplejer, lærer eller pædagogen i institutionen.

Igen – vær opmærksom på, at dit barn kan udvise helt forskellige adfærd afhængigt af, om det befinder sig i dagpleje, skole/institution eller i hjemmet. Har du en bekymring eller problemstilling, du ønsker en dialog med dagplejeren, læreren eller pædagogen omkring, er der her et par tips:

  1. Fortæl præcist og med neutral stemme hvad det er, at du som forældre konkret har oplevet .
  2. Fortæl derefter, hvordan du har det med det – altså hvilke følelser du har omkring det, du har oplevet.
  3. Fortæl nu hvad du har brug for og spørg, om i kan tale mere om det.

Det er vigtigt, at du som forælder fortæller omkring DINE erfaringer. Hvad presser/bekymrer/udfordrer… barnet.  Hvad virker godt for hende. Hvad giver ro, glæde, tryghed, hvad er passende udfordringer…
Du er ekspert på dit barn.


 

De bedste hilsner,
Anette Christensen
TrivselsGuide

30 Responses to Om at være forældre til særligt sensitive børn. Og komme godt fra det

  1. Anette siger:

    Kære John og Tina
    Jeg ville ønske, at jeg kunne vise jer de vises sten.
    Det allermest vigtige er – set med mine øjne – at møde jeres søn med accept og forståelse for hans forhold til spisning, så det ikke vokser sig til et større problem.
    Og lige netop det er selvfølgelig meget lettere skrevet end gjort.

    Måske kan I finde noget brugbart i denne bog:
    https://www.saxo.com/dk/spisning-og-sensitivitet-hjaelp-til-boern-og-unge_athina-delskov_epub_9788799657605

    Den er skrevet af Athina Delskov, som er en erfaren og kærlig psykolog med fokus på sensitivitet.

    I er velkomne til at kontakte mig på ac@trivselsguide. dk, hvis I har behov for en samtale. Så kan vi finde ud af, om det er mig eller en anden, der bedst kan hjælpe jer videre.

    Mine varmeste tanker til jer,
    Anette Christensen,
    TrivselsGuide

  2. John Nielsen siger:

    Kære Anette,

    Vi har et barn som har rigtig store vanskeligheder ved at spise. Først nu er vi begyndt at blive opmærksom på at han formentlig er meget sensitiv. Han passer ind i rigtig mange af kasserne. Vi leder efter hjælp til hvordan vi skal tackle hans problemer med spisning. Vi har ledt rigtig meget men har ikke fundet de vise sten. Madproblemerrne ved sensitive børn er nævnt mange steder, men der er ikke rigtig nogle løsningsforslag til hvordan man evt. kommer dem til livs. Håber du kan hjælpe os lidt på vej.
    Mvh. John & Tina

  3. Rune siger:

    Det lyder grimt.
    Men hvor er det dejligt at læse om folk med samme oplevelser som en selv.

    Har en dreng på 8 år
    Der går på en skole der siden 0 klasse ikke har overholdt en eneste aftale for at give vores søn bare lidt forudsiglighed i skoledagen.
    En klasselære der ikke kan lide ham fordi han har en høj IQ og kræver svære opgaver og han mærker hver dag hvordan han bliver fremmedgjort og udskildt af sin lære, så eftermiddagene skal bruges på at trøste og snakke tingene ned fra skoledagen.
    Han gør opmærksom på sig selv, specielt når han bliver overset og lektierne keder ham.
    Men han render ikke rundt og tæsker på nogen.
    Skolen stiller sig på bagben og ønsker ikke at benytte sig af PPR anvisningen som har beskrevet et sensitivt barn der har brug for ro omkring sig, forudsiglighed og svære lektier.
    Og skæld ud og at blive taget fat i er ikke måden at løse tingene på.
    Men det er jo bare en umulig dreng og forældrene er nogle blinde dumme mennesker der ikke vil se realiteterne i øjenene. Og tiltroen til skolen forsvinder når de fortæller at vores søn bare er en møg unge og løgner, som de andre godt må slå på , true og snakke grimt til. for det har han selv lagt op til, fordi han kan svare fra sig og sige nogle ord som de ikke forstår. Men buler og blå øjne/mærker er man vel ikke selv skyld i???
    Efter utallige møder og forsøg fra skolens side.
    Feks skulle vi indtil vi (dog for sent) sagde stop, skælde vores søn ud næsten hver dag når han kom hjem, skolen sendte en mail med de ting han havde sagt og gjort forkert og så skulle vi tage en alvorlig snak med ham.
    Problemet er bare, når det der er sket en fredag først bliver skrevet en mandag eftermiddag så bliver drengen forvirret. De har jo ikke sagt noget i skolen hvorfor “skælder” mor og far mig så ud.
    Det er det mest modbydelige jeg nogensinde har været med til.
    Så der fik vi en søn der i en kort periode mistede sit fristed og det gør ondt at man som forældre har været så dum og naiv at gøre det for skolen kunne slippe for at have et ansvar.
    Vi som forældre var blinde fordi vi vil gøre alt for han hverdag skulle fungere.
    Men at en skole kan skive hjem mandag eftermiddag at vi som forældre skal tage en alvorlig snak med vores søn om noget han har gjort fredag morgen utroligt vi har gjort det.
    Men vi sagde heldigvis fra til sidst også mere en gang og det er desværre ikke faldet i god jord.
    Jeg vil til alle dem der måtte komme ind på trivselsguide.dk opfordre forældre til altid at have en bisidder med til møder, uanset vigtigheden af mødet. Derudover er det vigtigt at man sørger for at få referat af alle møder aftal det inden mødet at referatet sendes indenfor få dage. Og det kan være i aldrig får brug for disse, men det kan blive vigtigt senere hen hvis der kommer tvivl om aftaler.
    Vores skole har igennem 2 1/2 år skrevet referat umder alle møder men da vi spurgte om en kopi for at bevise ingen aftaler var blevet overholdt så eksisterede de ikke mere.

    Jeg glæder mig meget til at udforske denne side meget mere og se hvad muligheder der er for at få hjælp, til løse flere hverdags problemer.

    Mvh Rune

  4. Kære Kagja!

    Ja, der må være frustrerende for dig, at dit barn opleves så anderledes i børnehaven end du gør derhjemme.
    Det kan være forskellige årsager til. Hvis det ikke allerede er gjort, kan det være, at en børne-fysioterapeut kan lave en test, der kan afklare om din søn har brug hjælp i form af sansetræning. Børne-fysioterapeuten kan udarbejde en Sensorisk Profil. Det er en test til vurdering af, hvordan barnet opfatter og reagerer på sanseindtryg.
    Bed om et møde med børnehaven, hvor i taler det hele godt igennem. Har du en god ven/veninde du kan tage med til mødet? Skriv gerne ned, hvad du oplever derhjemme. Det er vigtigt at være godt forberedt, så du får sagt alt det du ser og oplever. Husk: Du er ekspert på dit barn.
    Jeg håber det bedste for dig og din søn,
    Dorthe Gjerlevsen
    Sensitive Care

  5. Kagja siger:

    Hej. Jeg havde et spørgsmål. Jeg har min søn som er 5 år gammel. Med hensyn til det bliver de ved med i børnehaven at sige at han ikke trives godt og at andre børn er bange for ham. Første om gang var jeg indforstået – med en støttepædagog med at hun skulle støtte ham igennem daglig dagen i børnehaven . Efterfølgende tilkaldte de en psykolog til for at få tips og råd .det jeg som hovedregel ikke forstår er at herhjemme er han slet ikke sådan. Han er den mest dejligste dreng man nogensinde har mødt. Jeg mærker næsten ikke at han er hjemme. Hjælpsom, glad, leger godt . Så for jeg Idag dagens kald af hans støttepædagog som mener at han stadig ikke trives godt og at andre børn er bange for ham – og at det kunne måske være mængden af børn der gjorde sådan at han opførte sig sådan. Jeg sagde til hende at han er en skide klog dreng og forstår ikke hvorfor han var anderledes lige så snart jeg afleverede ham i børnehaven . Så siger hun virkelig at det vil være en god ide hvis han kom i en special børnehave blandt andre børn der ikke var normal – som gjorde mig mega sur og at jeg rastede fuldstændig ud Jeg sagde til hende inden han kommer sådan et sted beholder jeg ham heller hjemme. Det kan virkelig ikke passe – jeg græd hele dagen havde konstant tårer i øjnene han er en vild dygtig dreng og mega fremme i sin udvikling det er bare det sociale kontakten med andre børn og det øver vi. Han er da kun 5 år kan man tillade sig at observere et barn sådan og vurdere udfra det

  6. Kære Heidi og kære Mette.
    Tusind tak fordi I deler Jeres tanker, bekymringer og store følelser her. Som mor kan jeg i den grad følge magtesløsheden og frustrationerne, og ønsker af hele mit hjerte, at I finder muligheder og løsninger for Jeres børn og de vanskeligheder, I står i lige nu.
    Jeg vil foreslå Jer at kontakte Dorthe Gjerlevsen, som jo er hende, der har skrevet de gode råd til forældre i blogindlægget her.
    Dorthe har stor erfaring med særligt sensitive børn (hvilket ikke er min spidskompetence), men ser ikke automatisk de svar, der kommer her.
    Dorthe kan kontaktes via hendes egen hjemmeside eller ved at ringe til hende:
    Sensitive Care
    http://www.sensitive-care.dk
    tlf. 30 31 03 95

    Mine varmeste tanker,
    Anette Christensen,
    TrivselsGuide

  7. mette møller siger:

    Hej.
    Jeg har en meget følsom dreng på 11 år, som virkelig hader sig selv og sin krop. han er overvægtig og har fået plads på julemærkehjemmet om to mån. Men denne lykke er totalt overskygget af, at han jo så bliver nød til at have underbukser på, hvilken han hader, da han mener at de strammer, selvom jeg har købt dem i str. xxl i voksen str. men han er meget meget følsom i sit skridt og har det bedst i shorts hele året rundt, Dette volder virkelig nogle problemer i vinter tiden. Jeg har prøvet et forklare dette til børne psy. da hans ADD og OCD også har noget indflydelse på det hele, jeg er blevet rådet til at TRYKKE ham og BØRSTE ham, men kan ikke rigtig se effekten af det, selvom han syntes det følges rat, men det hjælper ikke på vores underbukser problem, som pt. fylder rigtigt meget, han har her til aften grædt og grædt, slået på sine kugler og ville ønske at han kunne dø og få en ny krop, alt dette er super hårdt både for ham, men så sandelig også hans mor, jeg føler mig såååå magteløs.

  8. Heidi Jensen siger:

    Pyha … Mit barn mistrives i den grad i skolen. Vi har netop i dag været til psykolog for først gang. Han har stort set ikke været i skole den sidste måned.. Han er næsten 12 og gået helt i baglås. Jeg er dybt frustreret over manglen på hjælp til disse “skæve” børn. Jeg har i alle hans skoleår skulle forklare at ” han er ikke som andre børn” han kan ikke bare sige pyt!! Og ingen hat lyttet. Og nu står vi her og skal have en psykolog til at ( måske ) lukke ham op igen…jeg er så ked af det på mit barns vejne, han har fåret en ny lærer og det har væltet ham helt! Han trives ikke i forandringer i hans hverdag. Og den nye lærer har ikke” læst “min søn !! Så nu står jeg her !! PPR er sat igang, men der kan gå flere måneder( hvis vi er rigtig uheldige) og vi har vores egen læge på og så psykologen…. Meeeen hvad gør jeg hvis nu ingen ser hvad jeg ser, hvis ingen forstår hvad jeg forstår ,hvis ingen kan/vil hjælpe!!!!! Hvad gør vi så, min søn og jeg?????????? Tak for at jeg måtte komme af med lidt frustrationer !!! Knus og god dag til alle .. En MEGET bekymret forældre!!

  9. Hej Lone!
    Også en tak her fra mig, for at du deler din historie og dine erfaringer.
    Jeg håber du vil få tilslutning og opbakning til at starte en forældregruppe. Jeg er ikke i tvivl om at det er guld værd, at kunne dele sine erfaringer. Det er meget givende, at kunne “tænke højt” i et forum hvor andre hurtigt kan tale med, om ens bekymringer, overvejelser og frustrationer. Ligesom det bestemt også er vigtigt – måske det vigtigste – at kunne dele sine succeser. At få øje på sine stærke sider som forælder.
    Lige nu udfordres mange af, at deres barn ikke vil i skole/institution. Det er til stor frustration for forældrene. Problemet kan være komplekst og det kan være godt med opbakning i den proces det er, at få opklaret hvori og hvordan problemet løses.
    Andre igen har små børn der ikke trives. 0- 3 årige, der f. eks. ikke vil sove og/eller spise.

    Hvor er det fint Lone, at du vil lægge hus til.
    Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget du tænker jeg evt. kan bidrage med.
    Go’ vind herfra
    Kærligst
    Dorthe

  10. Kære Lone.
    Tak fordi du deler din historie her på min blog – og for dit forslag til forældre om at mødes.
    Jeg beklager, at du først nu får et svar – og at svaret er fra mig i stedet for Dorthe Gjerlevsen (- somme tider går det for stærkt, og denne gang gik det desværre ud over dig).
    Dorthe Gjerlevsen ser ikke automatisk de svar, der kommer her, medmindre jeg gør hende opmærksom på dem. Det skal jeg nok gøre nu.
    Hvis du vil ha’ fat i Dorthe, kan du finde hende på hendes egen hjemmeside eller ringe til hende:
    Sensitive Care
    http://www.sensitive-care.dk
    tlf. 30 31 03 95

    Jeg håber I finder hinanden og får gang i noget godt 🙂

    Kærligst
    Anette Christensen
    TrivselsGuide

  11. Lone Fredensborg siger:

    Kære Dorthe og forældre til særligt sensitive børn.
    Inden jeg fortæller min historie vil jeg starte med at sige tak Dorthe for det arbejde du gør. Det er utrolig svært hver dag at leve med alle de problemstillinger vi som forældre til særligt sensitive børn er ude for og hvor er det dejligt at finde et sted hvor man bliver forstået og samtidigt også høre at man ikke stå alene med de konflikter vi møder.
    Tak for det.
    Min Historie.
    Vi har en dejlig datter Amalie på snart 7 år som går i første klasse. Lige fra hun var lille har jeg været klar over at hun ikke var som andre børn.
    Hun har altid været meget følsom over for lyde, tøj, mad, andre børn og voksen.
    Har svært ved at falde i søvn om aften. Har svært ved at komme ud at døren om morgen, har i hele sin børnehave tid været tilskuere til de andres leg.
    Havde en svær skole start.
    Som forældre vil du så gerne have at dit barn trives og er glad. Du gør næsten hvad det skal være bare for at se junior være tilfreds glad og trives. Når det så ikke lykkes, lægger du skylden over på dig selv, for hvorfor kan jeg ikke lykkes som mor eller far.
    Du ser misundeligt til hvordan de andre forældre, har et roligt og harmonisk barn, som er med i fællesskabet svarer på spørgsmål med en ivrig finger i været, tager sine sko af og på, har tasken på ryggen med et smil og så ser du dit eget barn, det barn du elsker over alt i verden, bag jer ligger en morgen fuldt med uro og frustration. Det startede med tøj situationen, blusen krasser, ærmerne er for lange, når jeg forsøger at give hende den på krænger hun den af og da jeg efter den femte eller sjette bluse bliver en smule irriterer, fordi tiden er ved at udløbe, har jeg et barn som skriger, råber at du er dum, vrider sig i stolen eller løber væk og gemmer sig i håbet om at mor, heller ikke forlanger at hun skal have bukser på.
    Strømper og sko er det samme, Far har en gang afleveret hende i børnehave i bare tær med sko og strømper i hånden og håret ud til alle sider af frustration, hvorefter han blev mødt af en sur pædagog, som mente at han så sandelig skulle sørger for at han datter havde strømper og sko på når hun blev afleveret. Fint nok men hvordan !!!!!!!
    Så er der tasken som er en byrde at have på ryggen men som i følge lærer, pædagoger og sundhedsplejersken skal bæres af barnet selv da det er sundt for hende. Forståligt nok men svært for Amalie.
    Vi henvendte os til vores sundhedsplejerske på Amalies skole og sagde at vi var sikker på at vores lille pige var særligt sensitiv, jeg havde testede hende på nettet, og kunne svarer ja til 21 spørgsmål ud af 23.
    Hun var venlig nok men forstod ikke rigtig hvad hun skulle vejlede i, for hun gav os en lille bog ved navnet opdragelse med hjertet.
    Vi gik hjem med en følelse af frustration over ikke at have fået den rette vejledning. Men også en grim følelse af at hun ikke mente vi kunne opdrage vores barn.
    Denne afmagt man føler som forældre, bunder jo i at vi ikke ved hvad vi skal gøre.
    Vi tog et kursus for forældre til særligt sensitive børn og her kunne vi genkende vores lille pige.
    Det var som om alt faldt på plads. Nu vidste vi hvad vi skulle arbejde med.
    Det er svært at arbejde med noget man ikke ved hvad er.
    Vi er kommet langt i vores arbejde med os selv, for det handler ikke kun om dit barn, med også om hvordan du reagere i dit forhold til det dit barn gør.
    Nu hvor der er sat ord på, hvad det er der gør at Amalie er som hun er, kan vi bedre forholde os til det. Vores rytme er blevet anderledes, vi går tidligere i seng, så der er god tid til at falde i søvn, vi står tidligere op så der er god tid til at spise og tage tøj på. Tøjet bliver lagt frem om aften og Amalie vælger det selv, det har været en af de ting der har gjort en forskel.
    Vi forsøger at bevarer roen når Amalie gå i nedsmeltning, noget som vi syntes virker er at sætte os på hug og tage hende ind til os mens vi roligt snakker med hende.
    Nogen gange lykkes det andre gange ikke.
    når det ikke lykkes er det godt med en lille pause, lade være med at snakke eller stille spørgsmål.
    Derfor er det vigtig med god tid. Vi spiser aftensmad kl. 16.30. så kan vi nå vores bad inden vi skal i seng kl. 19.15. vi har droppet at deltage i aktiverer i hverdagen da det giver mere ro.
    Ganske langsomt finder vi ud af hvad der tikker Amalie, her er min logbog guld vær, for i den kan jeg følge med i hvad der sker før, under og efter en nedsmeltning. Jeg begyndte at føre logbog over hvilken situationer som skabte uroen, og skrev ned hvordan vi taklede den.
    Noget jeg opdagede var at vi reageret sommetider i vrede, at vi i vores afmagt gav os til at råbe og skrige på samme måde som Amalie. Hvilket bare gjorde hende mere vred.
    Det kan være utrolig stressende at have et barn som ikke vil ud at døren om morgen og du ved at i kommer for sent hvis der går ret meget mere tid.
    Her har jeg lært at fortælle lærer og pædagoger at hvis vi kommer for sent, så skyldes det en vanskelig morgen. Det er bedre at komme lidt for sent end at ødelægge sig selv og sit barn i afmagt og vrede. Her er det vigtigt med en åben dialog.
    det var bare et lille uddrag af vores historie.
    Noget jeg har tænkt meget over er at starte en gruppe for forældre til særligt sensitive børn, hvor vi mødes en gang om måneden, og udveksler af faringer.
    Det er så befriende at høre andres beretninger og vide at man ikke er alene.
    Også hvordan man takler den uvidenhed som desværre stadigvæk hersker i samfundet.
    Min mand og jeg bor på en stor gammel kro tæt på motorvejen, ved afkørsel 55 Aarup på Fyn. Vi har pladsen hvis nogen vil være med, så lad os mødes og hjælpe hinanden.
    Jeg vil gerne lægge hus til og er åben for forslag. Måske kan vi få nogen til at komme og holde foredrag mv. Vi har plads til 55-60 mennesker.
    I er velkommen til at skrive til mig på lfredensborg@gmail.com eller ringe på 20770384.
    Glæder mig til at høre fra jer.

  12. Hej Susanne!

    Ja. Jeg tænker, du har ret. Det er vigtigt at blive ved. Samtidig er det svært og hårdt at blive ved, hvis man føler sig både magtesløs og misforstået.
    Og det er meget hårdt at se på, at ens barn lider og mistrives.

    Balancen mellem hvad der kan tolkes som sensitivitet og angst kan være hårfin.
    Et barn der f. eks. har en naturlig tendens til at:
    – være observerende i nye situationer
    – tænker grundigt før han taler
    – bruger længere tid på at bearbejde nye oplevelser eller indsigter
    – siger fra overfor aktiviteter der ikke giver mening
    – siger fra overfor aktiviteter, der virker uoverskuelige eller farlige
    …kan godt misforstås.

    Adfærden kan tolkes som udtryk for generthed og at den unge er meget tilbageholden, sky, overbeskyttet eller som udtryk for en form for angst.

    Det kræver både menneskeforståelse, vide indsigt og kendskab til den unge at vurder, hvad adfærden er udtryk for.

    Hvis barnet markant ændrer adfærd derhjemme, isolerer sig, får fysiske symptomer som mavepine, hovedpine eller skiftende smerter, udvikler ritualer, søvnbesvær eller værger sig ved at gå i skole, er der grund til at være ekstra opmærksom på barnets trivsel.

    Angst kan have mange former og komme til udtryk på forskellig vis. Det er naturligt for både børn, unge og voksne at møde angstfænomener i en eller form. Hvis angsten tager overhånd og lægger hindringer for hvad barnet foretager sig, er der grund til at være særligt opmærksomme og søge professionel hjælp.

    Angst er en naturlig reaktion på, at noget for en stund eller i en længere periode har været belastende for barnet.

    At være særligt sensitivt er som tidligere nævnt ingen diagnose. Det er en del af barnets personlighed.

    Et barn kan både være særligt sensitiv og lide af angst.

    Jeg håber I må få alt den hjælp I har brug for og at din søn vil blive en glad dreng.

    De bedste hilsener
    Dorthe Gjerlevsen
    Sensitive Care
    http://www.sensitive-care.dk
    tlf. 30 31 03 95

  13. Hej igen.
    Jeg har skrevet før under susanne Andersen.
    Nu har vi fået af vide,at der ikke er noget der hedder sensitiv mere det hedder angst.
    Dette er oplyst af skolepsykolog (ung mand)Efter alle de møder vi har været til på skole osv har det været uden hjælp eller forståelse..incl ppr.Akt,lærene,inspektør,viceinspektør og familiehuset,vil dog sige familiehuset forstod mest…men igennem dem fik vi psykologen ind i klassen og obsevere min søn..Den dag var klassen rimelig og god….ja måske fordi han var der siger de fleste…Nu er mit barn blevet så syg at han skal have hjælp fra psykiater og psykolog.Vi var i tivoli den anden dag..Hvor han nu føler alle kigger på ham…ja han har nu også en slags angst.Vi har aflyst vores ferie,han kan ikke rumme mere efter en ferie med hans far…Ingen pauser,skæld ud…og ville bare være en fair dreng og ville med sin far og kæreste….Vidste ikke det kunne ende så galt….kan se han bliver mobbet over hans tlf. også…Vi venter og venter på ferien er slut så han kan få behandling.Det kan virkelig ende galt,hvis man ikke handler og jeg mener bliver med med,at handle.Jeg har nu talt med psykolog over tlf…Min søn bliver i godt humør og er lidt for glad for sin pc..synes jeg…Men psykologen sagde tag den endelig ikke fra ham p.t.Det gør så ondt at se sit barn lide så meget så vil få akut hjælp hurtigst muligt.

    Jeg læste at en sensitiv dreng der var med på ferie..udlandet …forældrene var i tvivl om at blive hjemme eller ej….Han døde på ferien….det er en privat familie så de skal ikke kontaktes af nogen.Men ja søg vide og hjælp så tidligt som muligt,min er teenager og det gør det hele meget sværere…Sender de sødeste tanker til dig Dorthe og selvfølgelig også alle jer andre…sus

  14. Hej Martina!

    Et meget følsomt barn er opmærksom på rigtig mange indtryk og stemninger(de voksnes humør) omkring dem. Alle disse indtryg skal bearbejdes i barnets indre system. Et særligt sensitivt barn bruger længere tid på dette og derfor kan det tage lang tid, at falde til ro igen når der er sket noget nyt eller noget er forandret.
    Jeg tænker det er vigtigt, at være opmærksom på, at barnet også kan blive uroligt og ekstra træt, når det er noget godt og dejligt det har oplevet. Et følsomt barn har derfor brug for meget ro, venlighed, faste rammer og rutiner.
    Derfor tænker jeg det er vigtigt, at samværet med din datter sker med meget ro og meget få aktiviteter. Sid stille på gulvet, eller hvor hun leger. Vær i nærheden, så hun kan kontakte dig og du kan give hende din opmærksomhed stille og roligt. Jeg kan forestille mig, hvor meget man som forældre gerne vil nå at opleve sammen med sit barn på bare en time pr. uge. Det handler om at hun ikke bliver overstimuleret.
    Nu kender jeg ikke baggrunder for, at dit barn er i familiepleje, men barnets sensitivitet kan ikke alene være hindring for, om barnet kan bo hos dig. Det altafgørende er, om man som forældre stabilt har psykisk overskud og kan aflæse og tage sig af barnets behov. At man kan give barnet omsorg i en tryg og genkendelig hverdag, hvor det kan udvikle sig og trives.
    Med ønske om alt det bedste for jer begge
    Dorthe

  15. Martina siger:

    Hej 🙂
    Først og fremmest tusinde tak for god læsning og informatin om emnet, det har givet mig lidt mere indblik i hvilket situation min skønne datter er i.
    Jeg har et par spørgsmål til dig, nu hvor du ved så meget om sensitive børn, så vil jeg rigtig gerne have din mening om noget;
    Min datter, Melanie på næsten to år,er frivillig anbragt hos en plejefamilie og har været det siden hun var omkring 6 månder gammel. Hun er blevet “erklæret” meget sensitiv, og det bliver lige nu brugt som grund for at jeg kun må se hende en time om ugen. Første spørgsål: Tror du ikke hun ville kunne klare at se mig mere end en time om ugen hvis bare det bliver en del af hendes faste hverdags rutine ? fordi jeg er bang for at hun vil “lukke mig ude “og kun knytte sig til plejefamilien, det er det der er ved at ske nu. Og spørgsmål nr. 2: ville et sensitivt barn ikke kunne vænne sig til med tiden, at bo et andet sted end det hun har gjort hidtil ? Tænker i forhold til at få hende hjem at bo, hvis det forgår i en rolig overgang hvor der bruges lang tid til at vænne hende til situationen ?
    Håber at du vil være behjælpelig med et par svar,
    MVH Martina

  16. Christina siger:

    Hej.
    Tusind tak for dit svar. Jeg har nu tilmeldt min mand og jeg til et kursus hos Lise Auguust om sensitive børn og håber derigennem at få en bedre for ståelse, som du også skriver 🙂

    Mange hilsener
    Christina

  17. Hej Christina!
    Da “særlig sensitiv” ikke er en diagnose, vil du ikke med sikkerhed kunne teste dit barn og få et klart svar på, om din datter er særligt sensitiv. Men – du kan få et “fingerpeg”. Du kan svare på spørgsmålene i >spørgeskemaet for forældre <, som den amerikanske psykolog og forsker Elaine N. Aron har udarbejdet. Skemaet finder du i hendes bog: "Det særligt sensitive barn". Eller du kan finde skemaet på min hjemmeside: http://www.sensitive-care.dk/er-dit-barn-saerligt-sensitivt-tag-testen.
    Jeg tænker, at børn altid gør det bedste de kan. Og jeg tænker, – at det gør forældre også.
    Særligt sensitive børn er på forskellig vis, ekstra følsomme overfor stemninger/"vibrationer" i luften, sansepåvirkninger og følelsesmæssige påvirkninger. Min erfaring siger mig, at en grundlæggende forståelse omkring sensitivitet og hvodan den kan komme til udtryk, er første skridt på vejen til trivsel og et glad barn. Derudover er der mange ting i en børnefamilies hverdag, der skal gå op i en "højere enhed". Små børn kan ikke skynde sig. Nogen gange giver det ikke mening for dem, at slippe en god leg eller andet som barnet er optaget af. Fjernsyn, Ipad… Er der tid til ro og fordybelse i hverdagen? Er barnet overvældet af mange indtryk og oplevelser, "lagrer" de sig i barnets krop. Det giver indre uro og kan komme til udtryk gennem vrede, frustration, utilfredshed og fysisk uro.
    Da jeg jo ikke kender dig og dit barn i detaljer, er disse nogle overordnede tanker, ud fra min erfaring. Jeg taler hver dag med forældre i lignende situationer. Du kan søge mere viden og forståelse gennem bøger, på nettet eller du kan søge professionel rådgivning for mere konkrete anvisninger.
    Kærlig hilsen
    Dorthe, Sensitive Care.dk

  18. Christina siger:

    Hej. Mit største dilemme med en måske sensitiv pige på 5 år er at jeg ikke med sikkerhed ved om hun er sensitiv og derfor hver gang jeg skal opdrage på hende bliver i tvivl om hvordan det bedst gøres……er hun mon bare hysterisk og vil have sin vilje eller er der tale om en reel nedsmeltning efter en alt for stimulerende dag? Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal gå hen for at få vished for om hun mon er sensitiv. tror dog at hun har en snert af det, da hun aldrig har været glad for høje lyde og hvis man skælder ud bliver hun enormt ked af det……men hvordan håndtere man opdragelsen af en måske sensitiv lille pige? Er det stadig ok at sætte grænser for hvordan man opfører sig og hvad hun kan tillade sig i familien? HJÆLP! 🙂

  19. Jeg “tager hatten af”
    – for forældre der virkelig forsøger, at skabe lydhør for deres barns behov. Forældre der forsøger med små som store ændring, at fremme deres barns trivsel.
    Mobning skal tages alvorlig. Her har lærere, kammerater og forældre sammen en opgave at løse – en kultur der skal ændres. Det kan man som forældre ikke klare selv – det kræver samarbejde, opbakning, vilje, indsigt og mod fra de involveredes side.
    Er meget forsøgt, med mere eller mindre held, forstår jeg godt, at man som forældre overvejer et skoleskift. Det kan i nogle tilfælde være ganske godt. Barnet kommer ud af den vanlige rolle/ position i klassen og kan starte på en frisk. Jeg tænker, at chancen for succes er størst, nå erfaringer bruges, så evt. valg af skole, sker ud fra indsigt i den nye skolens værdier og en grundig dialog med personalet. “Nissen” skal jo ikke følge med.
    Valget kompliceres ofte af, at barnet måske kommer til, at gå i en skole væk fra nærområdet. Det kan betyde længere transporttid til skole, længere afstand til nye kammerater eller at fritidskammerater og skolekammerater ikke er de samme.
    Det er også vigtigt, at lytte til barnets eventuelle ønske om eventuel skoleskift, tjekke egen “mavefornemmelse” og så selvfølgelig bruge en god portion sund fornuft. Mavefornemmelser er ikke at “kimse af”, men kan være pokkers svære, at turde stole på – her taler jeg ud fra egne erfaringer fra lignende situationer.

  20. Hanne Geertz siger:

    Åh hvor jeg kender det med et barn der ikke trives i skolen. Min søn på 12 trives absolut ikke og ryger ofte i konflikter med både klasse kammerater og voksne. Han er høfligheden selv i andre sammenhænge, men med skolen er der ganske anderledes. Han får af de voksne at vide, tæl til ti og gå din vej. Kom til os hvis der er noget os. Men hvad hjælper det… intet. Hvor mange gange kan man tælle til ti og gå sin vej, jeg kan som voksen Heller ikke blive ved med at gå væk. Dog reagere jeg ikke med næverne med flækkede øjenbryn og brækkede hænder til følgende, som er sket for mit barn når han får en “nedsmeltning”. Når han udsættes for mobning må dagligt og nu får at vide… det er jo din egen skyld, bliver jeg som mor ramt og enormt vred. Må indrømme at jeg så har svært ved at Være pæn i mælket omkring skolen Heller ikke overfor min søn fordi jeg ved præcis hvordan han har det. Jeg har også rendt til UTALLIGE møder med skolen, lavet aftaler med lærerne, forlanget en skolepsykolog som også kom, og som også gav redskaber til lærere og jeg. Desværre har skolen ikke holdt fast ved redskaberne men er vendt tilbage til gamle vaner. Jeg tænker at flytte ham sommer hans højeste ønske, jeg er bare i tvivl om det vil hjælpe. Og ja jeg er frustreret konstant, træt og har svært ved at Være super positiv omkring hans vanskeligheder -synes det er svært.

  21. Til Susanne!
    Det ER rigtigt svært, at have et barn der ikke trives i skolen og især når dialogen med skolen også bliver kompliceret. Det lyder til, at du har taget initiativ til – og forsøgt forskelligt, både med godt og mindre godt resultat. “Hatten af” for det. Det er altid vigtigt at handle.
    Jeg ved ikke hvor meget din søn kender til den del af sig selv, hvor han måske tænker, føler og oplever verden på lidt anderledes vis end flertallet af hans kammerater. Nu hvor din søn er 13 år, vil han måske finde det brugbart med mere viden og kendskab til det generelle i det særligt sensitive personlighedstræk.
    Kendskab og indsigt kan være med til at fremme et godt selvværd. Det kan også bidrage til, at få øje på en kammerat(eller et par stykker) der evt. ligner ham lidt i tankegang. Det kan f. eks. være i måden at løse opgaver på(herunder evt. også tempo), fælles interesse m. m.

    Ofte oplever jeg, at unge mennesker har meget store forventninger til sig selv omkring:
    • hvor mange kammerater man skal have.
    • hvor mange ting – og hvad man skal gå til i fritiden.
    • hvor mange fester man skal deltage i.
    • hvornår man skal have en kæreste …
    Det kan være en hjælp for nogen, at få en snak omkring, at “det normale” på mange måder er, at være forskellig.
    Med ønske om det bedste for dig og din søn.

  22. Hej!
    Jeg har læst alle jeres kommentarer. Tak for tilbagemeldinger, spørgsmål og at i deler jeres tanker.
    Vedr. “nedsmeltninger”.
    Ja – det er netop når “bølgerne går højest”, det bliver svært, at bevare roen og overblikket.
    Særligt vanskelig er det, når – eller hvis, vi som forældre føler os pressede/stressede, kede af det, frustrerede, ude af balance eller mangler indre ro. Årsagerne hertil kan naturligvis være mange og forskellige. Nogle gange er årsagen åbenlys, andre gange er det mere indviklet og komplekst. Man kan sige at “nøglen” til at finde roen og rummeligheden findes et sted i os selv. Der kan kræve både mod og tid at vende blikket indad for en stund for at forsøge, at finde den forbistrede 🙂 nøgle.

    PÅ “DEN LANGE BANE” ER DER ALT AT VINDE.

    Børn elsker – og trives – når deres forældre har det godt og passer godt på sig selv.
    Det er min erfaring, at især forældre med det særligt sensitive personlighedstræk, ofte vælger et job, hvor de arbejder med mennesker eller et fag hvor de servicerer kunder.
    Hvis du dagligt sætter andre før dig selv, kan der det at ske’ at du med tiden “overforbruger” dig selv, (ordet findes vist ikke 🙂 ).
    Du yder måske meget, fordi du:
    • er god til, at lytte.
    • er god til, at se hvad der kan hjælpe det mennesker du står overfor.
    • er god til, at skabe overblik og koordinerer.
    • er god til, at yde omsorg, videregive ro og tryghed.

    Hertil kommer, at du måske også er den der gerne sørger for harmoni i familien, blandt kolleger, i foreningen…
    Ja, så kan du havne i en fælde, hvor du giver SÅ meget, at du simpelt hen ikke har mere på “overskudskontoen”, når det kommer til dig selv og dit barn.

    Giver det mening for dig?

  23. Hej alle.
    Mit største problem er at der er fpr meget uro og mit barn hader skolen …efter mobning …nu udelukket helt fra klasse…desværre vil han ikke flytte skole…Men han er 13 år teenager også..Han er mest stille og alene i alle frikvarter…Har møde med skolen i januar…Har været der flere gange…Givet dem viden på papir omkring hvor skidt han har det…ingen hjælp…
    Men dumme kommentar som:Går du også rundt og ringer på de andres børns døre,hvis han sidder på en bænk i gården…Ved ikke om det er mig..der bare opfatter det negativt…spurgte om det var en joke..intet svar..tiden var gået…Aner ikke hvad jeg skal ligge mest vægt på til samtalen næste gang..Jeg mener skille ting fra eller til…Han kan næsten ikke mere…Denne gang er inspektøren med…virker sød..hun er ny….Hun hjalp med en samtale med mig..men så løb mit barn efter 3 slåg og sparkede og en anden grinte…Han har aldrig forladt skolen før uden taske,mobil og jakke…Har aldrig boet med hans far…men ham har samvær og ligger og skriver til skolen….Det betød denne gang at en lære talte med hele klassen om mit barn..sikkert i en god mening…Men det har vi prøvet før…og det havde vi aftalt med inspektøen vi netop ikke skulle…fordi det har vi prøver før…det blev meget værre og nu er det sket igen og blevet være…Ingen taler til ham…Hvad gør jeg..så der kan komme hjælp til ham?søde tanker til jer alle..

  24. Dorthe Hoffmann siger:

    Som plejemor til en pige på 10 år, der er særlig sensitiv kan jeg kun tilslutte mig det i skriver. Ved siden af arbejder jeg også som institutionsleder og vi skal hele tiden være opdateret på det nyeste inden for den pædagogiske verden. Jeg vil foreslå jer at printe artikler ud, der siger noget om jeres barn og videregive det i daginstitution/skole, så er jeg sikker på forståelsen bliver større

  25. Hej Mille.
    Tak for den gode ide. Det lyder som noget mange vil kunne bruge. Det er tit de enkle, lavpraktiske ting, som gør en stor forskel 🙂

  26. MilleSmille siger:

    Kunne ikke være mere enig med Mette. Jeg har det helt på samme måde med knægten på 8 år. Jeg faldt over en tegning en far havde lavet, fra grøn og jublende glad igennem gul og orange op til rød og rygende rasende. Har hjulpet os med at tale om tingene, INDEN vi begge når i rødt felt

  27. Hej Mette
    Det er bestemt en udfordring at bevare roen, når det hele “vælter” for barnet. Alle vores egne følelser, mønstre og gamle “triggere” kommer i spil, og Anders And-adfærden overmander os. Kender det alt for godt.
    Selvfølgelig er det ikke hensigtsmæssigt at flippe ud. Eller særlig smart. Men ualmindelig menneskeligt, og ikke nødvendigvis en kæmpe-katastrofe.
    Vi taler så meget om vigtigheden af at være “autentisk” og vise vores følelser. Hvor autentisk er det, at mor altid agerer roligt, balanceret og pædagogisk, når alt er kaos indeni hende…?
    Selvfølgelig er jeg ikke fortaler for at skælde ud og råbe højt. Det er klart. Men en “rimelig” og “tempereret” ærlig reaktion, som der samles op på bagefter, kan være med til at vise barnet, at mor er også bare er et menneske, som en gang imellem kan flippe ud og bagefter komme tilbage til sig selv. Ligesom barnet selv.
    Jeg oplever somme tider, at min søn hurtigere får hold på sig selv igen, når jeg reagerer ærligt i min frustration – selvom det larmer!
    Han bliver måske ked af det og forskrækket i øjeblikket, men samtidig går det op for ham, at han selv er kommet helt ud af kontrol, og at det også gør noget ved de mennesker, der er omkring ham.
    Afhængig af barnets alder, kan der – set med mine øjne – også være en positiv læring i at få øje på det. (Selvfølgelig skal han ikke have ansvar / skyld for min reaktion – Det skal jeg selv tage på mig!)
    Det kan også være positivt at få lært, hvordan mor gør, når hun skal “falde ned” igen, finde ro påny og tilgive sig selv for sit udbrud.
    Måske er det mere denne sidste del, vi har brug for at træne…

  28. Mette siger:

    Det vi kæmper mest med lige nu er så hvordan MOR her netop holder den rolige stemmeføring og alt det der når det sensitive barn får en nedsmeltning eller er sindssygt ufokuseret (på den der irriterende måde hvor man ikke kan få ham til at gøre det man beder om fordi han bare “cykler” rundt…) Måske jeg skulle have noget “anger management” ala Anders And?

    Suk

  29. Anette siger:

    Hej Mia.
    Åh ja, hvor jeg genkender det du skriver om den ro i sindet, vi kan opleve, når vi støder på beskrivelser, som passer på vores børn.
    Det kan oveni købet være lidt lettere at få øje på de fine, gode ting, der også følger med det særligt sensitive personlighedstræk, når magtesløshed og fortvivlelse “deles” med andre i samme båd.
    Heldigvis oplever jeg, at kendskabet til og forståelsen for trækket udbredes mere og mere, og at (også) rigtig mange pædagoger og lærere gør det bedste de kan for rumme og møde børnene i overensstemmelse med deres behov for ro, pauser og forståelse.
    Dejligt, at du kan bruge det, du har læst 🙂
    Kh. Anette,
    TrivselsGuide

  30. Mia siger:

    Hej!
    Det er sådan en øjen åbner når jeg gang på gang falder over artikler som passer så fint på vores dreng på 5 år, et eller andet sted giver det mig utroligt meget sinds ro, men møder desværre utallige gange mennesker/ pedagoer som virker på mig som om jeg er lever i en anden verden og at det eneste der er galt med vores dreng er at han er uopdragen. men andre gange møder jeg også mennesker der overrasker mig. men det er stadig de negative siturationer der fylder, det kunne være så fedt hvis der var flere Dagplejer/Børnehave/skoler som gad at tage det lidt mere alvorligt, og gide sætte sig lidt ind i tingene. men at være Sensetiv er jo ikke en diagnose og derfor kan det være svært at forholde sig til. tak for rigtig god læsning. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.