Og om at give dig selv lov til at være med dem
Bekymringer og kaostanker kan ramme – eller lamme – selv den dygtigste og mest engagerede ildsjæl.
Somme tider overhales vi indenom og har så travlt med at præstere, levere og tænke på andres velbefindende frem for vores egen, at vi dårligt opfatter hvor hårdt vi rent faktisk selv er ramt.
Når vi overhales indenom af bekymringer
”Jeg er ikke voldsomt bekymret…”
Ordene kom fra en hårdtarbejdende kvinde, som midt i corona-krisen knokler for stadig at hjælpe de mennesker, hun plejer at hjælpe.
Nu under skærpede omstændigheder og med en konstant lurende risiko for corona-smitte som en usynlig, men mærkbar skygge overalt.
To sætninger senere græd hun.
For selvfølgelig var hun bekymret.
Oveni købet meget.
Hun havde ikke mærket, hvor meget hun i virkeligheden var påvirket af den verdensomspændende krise, som præger alt omkring os lige nu.
Faktisk ringede hun til mig, fordi hun ikke helt forstod, hvorfor selv små besværligheder i hendes hverdag virkede så uoverkommelige. Og hun forstod ikke, hvad der var årsagen til hendes fysiske og psykiske symptomer på stress, som føltes mere voldsomme, end hun syntes, der var grund til.
Når antennerne er lange
Hvis du er et forholdsvis letpåvirkeligt menneske med lange, fintfølende “antenner”, oplever du måske også, at du mentalt er på (ekstra) overarbejde i bestræbelserne på at navigere i denne ekstraordinære situation.
Er du et sansestærkt, sensitivt menneske, opfanger du sandsynligvis alle de bekymringer og al den frygt, som mennesker omkring dig kæmper med. Og som alle medier i denne tid er fyldt af.
Udover dine egne bekymringer og kaostanker, som i sig selv kan fylde mere end godt er.
Påvirkningen og reaktionen kan derfor være væsentligt forstærket.
Taget i betragtning, at din hjernes forarbejdningsprocesser formentlig oveni købet er tilsvarende dybere end gennemsnittets, er det temmelig logisk, at overstimulering og overvældelse følger med.
Alt dette er du måske bevidst om. Eller måske ikke?
Det var kvinden, som søgte sparring hos mig, i hvert fald ikke.
Hun havde ikke været opmærksom på, at den del af hende, der sagde, at hun ikke var voldsomt bekymret lige nu, var den del, som styres af hendes rationelle fornuft.
Hun forsøgte at overbevise sig selv om, at det ikke ville hjælpe noget at lade sig gribe af bekymringer og kaostanker.
Og at hun – som et menneske, der hjælper andre – i det mindste måtte være i stand til at bevare kontrollen over sig selv og sin mentale balance.
Da vi i fællesskab fik sat ord på, hvordan hendes hjerne og nervesystem er strikket sammen – og på overarbejde, mærkede hun pludselig, hvor hårdt det var.
Det var det, der bragte tårerne frem.
Du er ikke alene om bekymringer og kaostanker
Når alt er usikkert og ingen kan vide, hvordan vi lander “på den anden side”, kan det være vanskeligt at holde fast i roen og tilliden til, at verden består.
Selvfølgelig er der ingen nemme veje til at håndtere alt det her.
Der skrives tonsvis af gode, velmente råd og guidelines om, hvordan du klarer krisen bedst og måske endda får noget godt ud af den.
Kan du følge nogen af dem, er det sikkert vældig gavnligt.
Men hvis du somme tider står med følelsen af, at selv det magter du ikke engang, så vid, at du ikke er alene.
Du er langt fra den eneste, som (somme tider) føler dig overvældet af bekymringer og kaostanker.
Det er okay at føle dig presset (udover det sædvanlige) og det er okay at reagere på det.
Mine bedste råd til mindst muligt…
Når du føler dig presset, giver det ikke mening at presse dig selv endnu mere.
Hvis du orker flere gode, velmente råd, så får du her en række af mine.
Overskriften for dem kunne være noget i retning af:
“Spring for pokker over hvor gærdet er lavest”.
Eller “Vent lidt med at springe nogen som helst steder hen, hvis du kan”.
- Tillad dig selv at føle dig overvældet. Det er naturligt lige nu.
- Del dine tanker med nogen, som du har tillid til.
- Lad tårerne løbe, hvis de gerne vil ud.
- Giv selvomsorgen et ekstra hak når det er muligt. (Eller syv.) Især hvis du er en af dem, som knokler for at passe på andre midt i krisen.
- Giv pokker i alle de projekter og hængepartier, som alle andre tilsyneladende får klaret nu, hvis du er hjemme. (Personligt tror jeg, at mange pynter på rækken af deres præstationer på sociale medier…)
- Har du børn eller andre familiemedlemmer hjemme, som ikke plejer at være der så meget, så forsøg at skabe “øer” med alenetid for jer alle – især for dig selv. (Og tillad, at det bare ikke altid er dejligt, at ha’ tid til at være sammen med dine kære.)
- Find de steder, hvor du mærker mest ro og ophold dig mest muligt der.
- Mærk efter om det gavner dig at være udenfor. (“Hvis alt håb er ude, hvorfor så sidde inde…?)
- Og husk: Det bliver godt igen…
Mine allerkærligste tanker til dig, som genkender noget i mine ord.
Jeg ved, hvad jeg skriver om, for selvfølgelig kommer ordene lige fra mit eget hjerte.
Mit håb er at bidrage til, at vi, der er lidt (eller meget) ekstra påvirkelige, bliver bedre til ikke at forsøge præstere så forbistret meget hele tiden.
Især i perioder, hvor vi ikke har kræfter til det.
På andre tidspunkter kommer vi stærkt igen…!
Anette Christensen
TrivselsGuide
Tusind tak Jane – Og tak for dig 🙂
Så fine ord! Jeg har altid stor glæde/udbytte af dine kloge og dejlige ord…..Tak for dig!!