Og om hvordan du lander i din egen.

“Den indre sofakrog” er et begreb, der stille, men sikkert har sneget sig ind i ordforrådet hos mig – uden i starten at gøre sig nævneværdigt bemærket.
Faktisk er det kendetegnende for denne type sofakrog, at den næppe opdages før indehaveren af en eller anden grund tvinges til at gøre dens bekendtskab.

Den grund er ofte stress.
Eller udmattethed, der har stået på (for) længe.

Indre sofakrog

Den indre sofakrog har ikke nødvendigvis det mindste med en sofa at gøre.
Nærmere kan den forbindes med en indre tilstand af ro, varme og (selv)kærlighed, som for mit eget vedkommende rimer på den fornemmelse, jeg nemt får, når jeg befinder mig i min egen godt udtrådte sofakrog med et lunt tæppe, en god kop kaffe og absolut ingen forstyrrelser.

Hverken tæppet, kaffen eller selve sofaen er det essentielle for, at den nævnte tilstand dukker frem.

Snarere er det fraværet af krav, forventninger og udfordringer, som har det med at hjemsøge mange af os i en grad, hvor vi fanges ind af en voldsom (nærmest kontinuerlig) trang til at præstere.
Enten overfor andre eller overfor os selv.

Præstationstrang slår dig (nemt) ud

Den sniger sig ind på dig som en tyv om natten. Trangen til at være imponerende og anerkendelsesværdig. Dygtig nok. God nok.

Måske tænker du ikke, at det er et problem for dig. Måske har du ret. Og måske har du ikke.
Hvis du genkender præstationslisten her, er der grund til at mærke efter.
Har du (for) travlt med at gøre dig fortjent til andres (eller din egen) anerkendelse?

Jeg skal være færdig med alle pligter før jeg kan slappe af. Jeg må ikke være doven. Jeg skal motionere og spise sundt. Mit hjem skal være pænt. Jeg skal være velplejet og pæn. Der må ikke være ukrudt mellem fliserne. Jeg skal efteruddanne mig og være opdateret på nyeste viden. Jeg skal være forberedt til fingerspidserne. Jeg skal bage sunde kager til personalemødet. Jeg skal hjælpe andre. Jeg kan altid gøre det bedre.

Indre sofakrog – hvorfor?

Når jeg sidder i min sofakrog – eller befinder mig i min indre sofakrog, mens jeg fysisk er et helt andet sted – slipper jeg denne præstationstrang.

I stedet for at ville præstere noget stort, “nøjes” jeg med at “være”.
At være til stede.
At være mig selv.
At være rolig.
At være kærlig over for mig selv.
At være til…

Jeg vil gerne inspirere dig til at øve dig i det samme.

På næsten magisk vis vil det betyde, at du vil mærke øget trivsel og blive i stand til at lade dine batterier op i et omfang, der gør, at du på et andet tidspunkt kan præstere meget mere. Hvis du stadig synes, at det er din mission.

Ingen er i stand til at præstere noget storslået uden strøm på batterierne.
Hvor imponerende intentionen så ellers er.

Så derfor er den indre sofakrog guld værd at stifte bekendtskab med.

En nærende pause

Er opholdet i den indre sofakrog så bare en pause?
Nja.
Det er ikke en hvilken som helst pause.

De færreste af os lander i den indre sofakrog blot fordi uret viser tid til pause.
Hvis du tænker på de pauser, du (måske?) holder, vil du formentlig blive mindet om hængepartier, der lige skal aflives; telefonopkald, der lige skal nås; jobrelaterede emner, der lige skal vendes; socialt samvær, som måske dræner mere end det nærer (selvom kollegerne er søde); osv.

Når en pause tilbringes i den indre sofakrog, er der intet af den slags.
Der er ro. Varme. (Selv)kærlighed.
Og ikke ret meget andet.
Udover dyb vejrtrækning og mental afslapning gerne tilsat et stort mål næring og nydelse.

Hvordan lander jeg i min indre sofakrog?

Det er enkelt. Omend muligvis vanskeligt i al sin enkelthed:

  • Du beslutter dig for, at du vil slippe præstationstrangen og sætter (god) tid af til det.
  • Du sætter dig ned. Trækker vejret dybt. Slipper alle tanker om alt det, du “bør” gøre. Og tillader dig selv at være unyttig, uproduktiv og uimponerende. (Det er der muligvis ikke noget, der hedder. Men du forstår selvfølgelig meningen, ikke?)
  • Du bliver siddende, selvom du måske mærker stærke impulser til at rejse dig. Hvis “dovenskab” ikke er en del af dit (positive) billede af dig selv, kan det føles helt forkert og dumt.
    Indtil du mærker de første gevinster og forstår, hvor vigtigt det er, at kunne være doven med den reneste samvittighed i verden.
  • Du gentager overfor dig selv, at ingen kan præstere kontinuerligt uden at knække.
    Ingen.
    Men nogen lader som om, de kan, og håber det går.
    Det gør det bare ikke. I det lange løb.
  • Du prøver igen. Også når det ikke føles godt. Øvelse gør mester.
    Og når det (begynder at) føles godt, gentager du succesen – ofte og vedholdende.
    Selv når storme blæser om ørerne på dig og din pligtfølelse river i dig.
    Du har brug for at være i ro i din indre sofakrog.
    Ligesom alle andre har.

Værktøjer og redskaber?

Der er ikke nogen hurtige genveje.
Hvis der var, ville jeg med allerstørste fornøjelse give dig dem.
Somme tider tror vi, at mangler et værktøj eller et redskab, der på næsten magisk vis kan bringe os frem til målet i rekordfart.

Men her handler det om det modsatte af rekordfart.

Det handler om langsomhed. Dovenskab. Ladhed. Ineffektivitet. Uproduktivitet.
Begreber som ikke (i vores del af verden) er forbundet med hverken prestige, magt eller succes.

Det er muligt, at du kan finde hjælp i meditation, mindfulness eller yoga. Temmelig sadnsynligt, endda.

Men kun hvis det giver mening for dig. Hvis du allerede ved hvordan, du skal bruge det. Eller kan overskue at lære det uden at føle dig (mere) presset og slidt over at skulle klare det også.

Du er ikke alene

Føles det nemt at slippe præstationstrangen, er du godt i gang. Så er udfordringen langt mindre, end hvis du må kæmpe med dårlig samvittighed og indre stemmer, som fortæller dig, at du er forkert, når du hviler dig.

Føles det svært, vil du måske have gavn af at finde nogen, som vil støtte dig og huske dig på, hvor vigtigt det er, at du finder hjem i din indre sofakrog.
Hjem i dig selv.

Hvis du har en ven, partner eller en anden, du føler dig tæt på, som også trænger til at lande i sin indre sofakrog, er det oplagt at invitere til gensidig opbakning og opmuntring i processen.

Kender du en, som allerede mestrer disciplinen “Land i din indre sofakrog”, kan vedkommende måske bruges som sparringspartner?

Jeg ønsker for dig, at du vil lande blødt og blidt i din helt egen indre sofakrog. Så du selv kan udforske alt det, du kan få glæde og gavn af der.

Del meget gerne indlægget med andre, som også kan trænge til en kærlig reminder om at find ro. Og om at finde hjem…

TrivselsGuide
Anette Christensen

One Response to Om den indre sofakrog

  1. Ulla Olivia Jensen siger:

    Åhhh hvor blev jeg godt nok glad, da jeg læste om “den indre sofakrog”
    Jeg er fornyelig flyttet, og det nærmest næsten vigtigste af alt, var at få indrettet, stuen og “mit sted” det sted, til det formål hvor jeg kunne slippe alverdens tanker, der efter en endt arbejdsdag, eller uge havde taget plads i mit hoved og mit sind.
    Sofaen står fuldstændig perfekt til det samme formål,
    Kald det hvad i vil,
    men
    Det virker, det er helt perfekt til at regenerer ny energi, og slippe tunge tanker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.