Tænk, hvis der var ligeså mange kloge svar, som der er kloge spørgsmål…
Jeg får rigtig mange spørgsmål, og må ind imellem stramme mig gevaldigt an, for at svare så klogt, som jeg gerne vil. Og som spørgsmålet berettiger til.
For nylig blev jeg til et af mine foredrag udfordret lidt. Det var et af de kloge spørgsmål, som jeg tror de fleste af os af og til bruger et par tanker (eller tusind) på.
“Skal man som (indadvendt) særligt sensitiv udfordre sig selv for at blive mere udadvendt, end man i grunden føler sig?”
Ja, sådan spurgte hun. Tyg lige lidt på den!
På den ene side
Min første indskydelse var at sige NEJ med meget store bogstaver. Selvfølgelig skal vi ikke lave om på os selv, for at blive til noget andet, end den person, vi i vores inderste kerne er. Bum!
Selvfølgelig skal vi være tro mod os selv. Autentiske. Ærlige i vores udtryk, så der er overensstemmelse mellem vores følelser, tanker, tale og adfærd. Og det hele. Uanset om vi er udadvendte eller indadvendte. Eller midt imellem, som de fleste af os nok i virkeligheden er.
(Vi kunne også sige ekstroverte, introverte eller ambiverte.)
På den anden side
Jeg kunne også svare JA med ligeså store bogstaver. I hvert fald hvis jeg forholder mig til det, der kan synes som normen i vores temmelig præstationsorienterede, højtråbende og udadvendte samfund. Så skal vi kunne gå forrest, tale højst, tænke hurtigst og elske at performe. Hvis vi vil være en succes.
Jamen hvad blev svaret så…?
Mit svar til den kloge spørger handlede om at mærke efter og tænke over, hvilken strategi, der er mest hensigtsmæssig i en given sammenhæng. Og hvad der er muligt for os hver især at trives med.
Det handler om at vi finder vores egen personlige balance mellem at være “ude” og “hjemme”. Mellem at udfordre os selv ved at kaste os ud i noget, der kan føles svært eller utrygt. Og så at respektere det behov for ro, tryghed, tid og tilbagetrukkethed, som særligt sensitive har. Om vi er udadvendte, indadvendte eller midt imellem.
Hvordan denne balance vil se ud, afhænger helt af, hvordan vores personlighed er skruet sammen.
Nyhedssøgende (HSS – High Sensation Seekers, som ca. 30 % af alle særligt sensitive og mange ikke-særligt sensitive er) vil have lyst til at prøve nye ting af, have mange udadvendte aktiviteter i kalenderen og være forholdsvis spontane i hverdagen. Selvom de drænes for energi og også har brug for ro og alenetid.
Hvis vi er mere “klassisk” særligt sensitive (som ca. 70 % af alle særligt sensitive er), vil vi i højere grad være indadvendte, eftertænksomme og nyde alenetid – hjemme hos os selv.
(Du kan læse mere om HSP og HSS her) (Eller om at blive overstimuleret af nydelse her)
Går du i seng eller bider du livet i låret?
Min erfaring er, at nogle (mange?) særligt sensitive mennesker somme tider (ofte?) kommer til at passe lidt for meget på sig selv. Så de skærmer sig og “går iseng” i bedste “Maude-fra-Matador-stil” lidt for tit. I stedet for at bide livet i låret, og sparke en lille smule mere røv. Bare engang imellem.
Hvis vi overdriver tilbagetrækningen, kan det føles sværere og sværere at komme ud af den.
Desuden kan vi jo gå glip af oplevelser og samvær, som måske ville gøre os godt. Selvom det også ville dræne os for energi.
Min erfaring er på den anden side også, at nogle (mange?) særligt sensitive mennesker somme tider (ofte?) har svært ved at mærke sig selv, og derfor kommer til at forvente eller kræve mere udadvendthed og aktivitet af sig selv, end godt er.
Dette gælder ofte for nyhedssøgende mennesker, som keder sig, når der ikke sker noget.
Og for “tillært nyhedssøgende”. Altså mennesker, som måske er vokset op i en familie, hvor udadvendthed var normen, og derfor (eller af en anden årsag) har tillagt sig en mere udadvendt adfærd end de i virkeligheden trives med.
Det resulterer i overbelastning og på længere sigt stress.
Så gælder det om at sætte farten alvorligt ned, og øve sig i at være i ro, så balancen genoprettes.
Udadvendte udfordringer – Også for indadvendte
Der er dog udadvendte aktiviteter og udfordringer, som vi kan ha’ gavn af at øve os på.
De færreste af os kan helt undgå eksaminer, jobsamtaler, runde fødselsdage og andre sammenhænge, hvor det er en fordel at mestre et vist mål af udadvendthed.
Når vi udfordrer os selv tilpas, vil den slags med tiden blive en bønne nemmere.
Ikke nødvendigvis sjovt eller behageligt.
Men tåleligt og hvem ved – måske helt i orden eller endda interessant.
Jeg vil gerne bare være mig…
Jeg er ikke selv den store eventyrer. Forstået på den måde, at jeg ikke har trang til fx. at kaste mig ud i faldskærm, blive direktør i et stort firma eller optræde som TV-stjerne. Når nogen spørger mig, om jeg ikke er træt af, at jeg går glip af alle de spændende oplevelser i livet, må jeg lede forgæves efter et “Jo”. Jeg føler mig nemlig ikke snydt. Jeg tænker ikke, at jeg går glip af noget, som jeg vil fortryde, når jeg bliver gammel.
Faktisk er det fint for mig at leve et forholdsvist roligt liv. Med plads til at være mig. Og med plads til en forholdsvis beskeden nyhedssøgende side, som jeg efterhånden har lært at balancere med.
Jeg elsker, når nogle af deltagerne til mine foredrag og workshops snakker lidt med. Men det er også ok at være stille og “nøjes med” at lytte. Det værste er, hvis nogen sover. Men det sker heldigvis ikke så tit.
Jeg håber vi ses, når du føler trang til at bide livet lidt i låret og gerne vil ha’ nogen at gøre det sammen med.
I fælles forståelse og med passende pauser.
Kærligst
Anette,
TrivselsGuide
