Det trykker for brystet.
Pulsen er for høj.
Hjertet hamrer.
Tårerne presser på.
Hvor kan jeg forsvinde hen?
Nu er det hele for meget!
At nå dit mætningspunkt kan opleves på mange måder.
Voldsomt eller mindre voldsomt.
Men aldrig rart.
Hvad gør du når det sker?
Mit bedste råd og dyrekøbte erfaring…
Du slipper ikke…
Vi vil alle helst være fri. Fri for at nå derud, hvor alting er for meget. Hvor kræfterne slipper op. Hvor bare det, at trække vejret kan føles uoverskueligt. Og at være sammen med mennesker ikke la’r sig gøre.
Jeg ved hvordan det føles. Det gør du sikkert også…?
Alle mennesker har et mætningspunkt (det kaldes også et lukningspunkt). Og alle mennesker når ofte til det punkt.
Det er der, hvor nok er nok. Hvor du ikke kan rumme eller klare mere.
De fleste når forbi det – tit.
I virkeligheden kender jeg ikke nogen, der aldrig når alt for langt forbi det. (Undtagen måske Dalai Lama..?)
Sådan er det.
Du kan heldigvis gøre meget for at minimere den overstimulering og overbelastning, som bringer dig helt derud.
Ikke slippe for, men minimere.
Når nogen fortæller mig, at jeg helt kan undgå at blive overbelastet og overstimuleret i min hverdag, holder mine ører op med at virke.
For det tror jeg ikke på.
Sådan minimerer du overbelastning
Indrømmet. Det kan jeg ikke fortælle dig i en enkelt tekst. Eller to. Eller tre.
Der findes ikke noget quick-fix, men der findes veje at gå mod mere trivsel og langtidsholdbar balance.
Og det er kodeordet. Balance.
Balance i dig selv og i dit liv sikrer dig ikke mod storme og stormfloder, som vil vælte dig omkuld. Men har du et balanceret fundament, står du bedre fast, når uvejret rammer.
Derfor må du gøre, hvad du kan for at stå godt fast. Måske (nej, ret sikkert) med hjælp fra andre.
Det er det første.
Det er også det sidste.
Og det vigtigste.
Når du går den langtidsholdbare vej, må du omkring disse tre punkter:
- Forebygge at du bliver overstimuleret og overbelastet
- Håndtere når det alligevel sker
- Balancere dig bagefter, så du kommer til at stå godt fast – igen
Begynd fra starten – Øv dig i at forebygge.
Forebyg overbelastning – Vær i ro og balance
Ro og alenetid er uundværlige ingredienser, når du forebygger overbelastning.
Hver dag må du finde en rolig og fredfyldt stund.
Elaine Aron* anbefaler:
En rolig time hver dag
En rolig dag hver uge
En rolig ferie hvert kvartal
Uden planlagte aktiviteter. Uden “skærme”. Uden pligter. Uden stress.
Med afslapning, hyggelæsning, stille gåture i skoven eller ved stranden, yoga, meditation, mindfulness eller andet, som bringer dig i ro.
*Elaine Aron er den amerikanske psykolog, forsker og forfatter, som har sat navn på og beskrevet begrebet “HSP” – Highly Sensitive Person. På dansk: “særligt sensitiv person”. Du kan se Elaine Arons hjemmeside her
Skal vi vædde på, at det kan lade sig gøre?
Hvis du ryster på hovedet og tænker: “Aldrig! Det kommer ikke til at ske i mit liv. Det er umuligt!” kan jeg godt forstå dig.
Sådan tænker jeg også ind imellem, når storme raser over mig, og jeg er tæt på at miste modet.
Men jeg ved, at det kan lade sig gøre at finde tid til ro og mere balance. Både af egen og andres erfaring.
Måske ikke så meget, som Elaine anbefaler. Lige nu.
Mindre kan gøre det til en start.
Jeg vil gerne vædde på, at alle (ja, alle) kan finde mindst ti sammenhængende minutter hver dag til afkobling og ro.
Og mange x 2 minutter med lukkede øjne, sænkede skuldre og dybe vejrtrækninger. Om ikke andet, så på toilettet.
Det gør underværker, og vil (næsten med garanti) føre mere med sig, når du først er kommet i gang.
Præcis som når du beslutter at begynde at løbe, kan du med fordel starte i det små. Så løber du længere og længere, og efter nogle uger kan du løbe meget mere, end du først troede muligt.
Indrømmelse: Jeg aner intet om at løbe. Men jeg ved, at løbere oplever det sådan.
Selv er jeg meget bedre til at slappe af. Og det vil jeg så frygtelig gerne ha’ dig til også at gøre…
Kærligst
Anette Christensen
TrivselsGuide
