Ordet “relationskvalme” findes ikke i ordbøgerne.
Det er “opfundet” af Lise D. Bundgaard, som i 2015 deltog i et af mine foredrag om relationsarbejdere og stress.
Hun beskrev til foredraget – vældig rammende – sin tilstand efter en lang arbejdsdag fyldt med professionelt relationsarbejde, og det gjorde indtryk på alle i salen.

Jeg elskede det fra første sekund (ordet – ikke tilstanden.)
For det beskriver uhyrlig præcist følelsen af at være fyldt helt op til halsen af andres liv. Andres alvorlige virkelighed.
Og være drænet for energi. Drænet for overskud.

Lise gav mig lov til at bruge ordet, og skrev senere til mig:

“… Jeg er på min side glad for så umiddelbart forstået og genkendt jeg blev, da jeg fortalte dig det.
Det får man ikke alle vegne og det føltes godt.
Og jeg er stolt af at du kan bruge mit input i dit arbejde, at dele, det er der god energi i!
Keep up the good work!”

Relationskvalme TrivselsGuide.dk


Blogindlægget, der ramte plet

Ordet “relationskvalme” ramte mig.
Og det ramte mange.

Så jeg skrev et blogindlæg på livsstilsportalen “Lev Lykkeligt” om det:

Tryk her og læs indlægget om “Relationskvalme”

Reaktionen på det har nærmest blæst mig bagover!
Utrolig mange læsere har skrevet til mig i mails og på Facebook:

“Ja! Det kender jeg også”, “Åh, hvor godt at du sætter ord på.” “Jeg gik ned med stress for xx år siden – Mon dette er en del af grunden?”

Og ikke mindst:
“Vil du komme og holde foredraget “Ha’ hjertet med på arbejde – Uden at dø af stress” på vores arbejdsplads?”

Det ville jeg gerne. Endda meget gerne.
For det er vigtigt.

>>> Klik her og læs om begrebet “Relationskvalme” og om hvorfor det er livsvigtigt at kende til… <<<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.