Når du arbejder med mennesker, har du selvfølgelig travlt med at være professionel og udføre de konkrete opgaver, der knytter sig til dit fag.
At undervise, udføre pleje, gøre rent, tage på ture med børn, sørge for mad, sætte hår, holde samtaler, lave arbejdsplaner.
Eller det, som er opgaven der, hvor du er.
Hvis sværhedsgraden i den slags opgaver passer til dine kompetencer og kvalifikationer, vil de sikkert ikke virke stressende i sig selv.
Selvom du har travlt og bliver træt.
Hvis du har væsentlig flere opgaver end tiden rækker til, er der grund til ekstra opmærksomhed.
Og grund til at få kigget på det sammen med ledelsen.
Det samme gælder, hvis det fysiske arbejdsmiljø er belastende.
Og det psykiske.
Her kan ligge masser af brikker til dit stress-puslespil.
Dertil kommer alle de andre ting, der kan stresse de fleste – uanset erhverv.
Stressorer for mennesker der arbejder med mennesker
Udover alt dette skal du som “menneske-arbejder” også cope med nogle helt specifikke belastninger, som ikke er for tøsedrenge.
Og som ikke nødvendigvis har noget med travlhed at gøre.
Den største og hårdeste (og mest spændende) opgave er for de fleste af os at skabe, vedligeholde og udvikle relationer. Og være nærværende i dem.
Det, der slider er:
-
Langvarigt nærvær
Selv erfarne professionelle slides af nærvær.
Psykolog Ole Schouenborg siger, at f.eks. pædagoger maximalt kan være nærværende i forhold til børnene 3 timer om dagen.
Og selvom vi “bare” er på standby og har “radaren tændt” bruger vi enorme mængder mental energi på at fornemme og følge med i, hvad der sker omkring os.
(Især hvis vi er særligt sensitive)
-
Følelsesmæssig dissonans
Vi viser de følelser, som er hensigtsmæssige, selvom vi i nogle situationer føler noget andet.
Hvis vi har mest lyst til at råbe vredt efter en borger / et barn, gør vi det ikke.
I stedet lægger vi bånd på vreden og frustrationen og viser en behersket udgave af os selv.
Hvis vi ikke bryder os om en klient, kan vi ikke vise det, fordi vi ved, at han har brug for at føle sig positivt mødt.
-
At rumme traumer
Vi møder tragiske skæbner og voldsomme historier.
Og selvom vi ihærdigt prøver at holde dem “udenfor” os selv, sker det alligevel for de fleste, at nogle kommer lidt for meget “ind under huden”. Vi kommer til at svinge mellem at give omsorg og holde afstand, og det er hårdt. Og den viden vi får om tragedier og traumer kan flytte på vores egen personlige oplevelse af sikkerhed og tryghed i verden.
-
Ikke at kunne hjælpe (nok)
Når vi har et stort hjerte, vil vi gerne redde mennesker, der har det svært, og hjælpe dem til et bedre liv.
Når det ikke lader sig gøre, kommer vi let til at føle, at vi ikke slår til.
At vi ikke lykkes.
Hvorfor skal jeg vide det?
Sådan tænker du måske.
Det skal du, fordi bevidstheden om, hvad der dræner din energi og gør dig stresset, er det første vigtige skridt til bedre trivsel.
Hvis du ikke ved, hvad du er oppe imod, kan du ikke gøre noget ved det.
Og når du for alvor forstår, at der er gode grunde til at føle dig drænet og stresset, forfalder du ikke så let til at tænke, at det bare er dig, der er slatten og ikke dygtig nok.
Det har i høj grad betydning for din trivsel.
Selvfølgelig slutter historien ikke her
Den fortsætter i senere blogindlæg, hvor du får nogle af mine bud på, hvordan du kan passe på dig selv, så du undgår stress.
Selvom de indbyggede belastninger er store for mennesker der arbejder med mennesker.
De bedste hilsner,
Anette Christensen
TrivselsGuide
Ps. Hvis du synes indlægget var værd at læse, kan andre måske også få glæde af det. Del det endelig, hvis du har lyst.
Og skriv meget gerne en kommentar herunder.