Share →

0 Responses to Online-foredrag

  1. Anette siger:

    Kære Mette
    Kan se at mit svar til dig (for snart længe siden) aldrig landede her på siden.
    Det må du undskylde.
    Jeg er glad for, at du kan bruge mine ord – omend jeg ville ønske, at du ikke kunne genkende noget som helst.
    Det ville være dejligt, hvis ingen nogensinde oplevede noget, der ligner.
    Men virkeligheden bider somme tider alt for hårdt.
    Jeg håber, du har fået det bedre, og at du stadig prøver at passe godt på dig selv.
    Også selvom det – set med nogens øjne – fejlagtigt kan ligne egoisme…

    Kh. Anette Christensen
    TrivselsGuide

  2. […] Foredrag: Ha’ hjertet med på arbejde – Uden at dø af stress […]

  3. Anette siger:

    Hej Angeli.
    Du har fuldstændig ret.
    Som omsorgsperson i “privat” regi, kan vi være (mindst) ligeså pressede som i arbejdsmæssige sammenhænge.
    Hvis vi oven i købet oplever høje følelsesmæssige krav og mange stressorer begge steder, er det ekstra slidsomt. Og særlig sensitivitet gør det ekstra vigtigt at være opmærksom.
    De forholdsregler, vi hver især kan tage, afhænger selvfølgelig af den specifikke situation, vi står i.
    I foredraget “Ha’ hjertet med på arbejde – Uden at dø af stress” kommer jeg nærmere ind på, hvad vi med fordel kan gøre.
    Det er også muligt at få personlig sparring – enten pr. tlf. eller hos mig i Vejle.

    Varme hilsner til dig,
    Anette Christensen,
    TrivselsGuide

    Du kan læse om foredraget her: https://trivselsguide.dk/ha-hjertet-med-paa-arbejde-uden-at-doe-af-stress/

    Og om 1:1 sparring her: https://trivselsguide.dk/samtaler-sparring-og-stoette/

  4. Anette siger:

    Hej Anna
    Tak for din kloge kommentar. Det er jo lige præcis sådan, det er.
    Vi kan ikke undgå det. I hvert fald ikke, når vi gerne vil gøre arbejdet godt. Og det vil vi selvfølgelig.
    Så der er god grund til at blive (endnu) bedre til at leve med de nødvendige høje følelsesmæssige krav og i fællesskab finde veje til en positiv modvægt – så vi ikke slides mere end nødvendigt.

    Varme hilsner til dig,
    Anette Christensen,
    TrivselsGuide

  5. Anna siger:

    Som socialpædagog er de emner, du nævner – dem alle sammen – et vilkår. Det er en del af arbejdET. På min arbejdsplads er jeg i alle de nævnte emner hver dag. Jeg går direkte fra sorgarbejde til fødselsdag, fra sagsbehandling til bål, fra nærvær og følelser til lavpraktik og strategiplaner. Og så har jeg slet ikke nævnt fokus på team, samarbejde og kollegaskab. Det er så fint beskrevet, og du rammer helt rent. Tre timers nærvær er jo så lidt, når man er på arbejde i 13. Man slår aldrig til. Nok.

  6. Angeli Nielsen siger:

    Det her var spændende læsning.. jeg overføre lidt betydningen til at være alenemor.. det er 24 timers job med 2 børn, ingen ferie, ingen afløsere bortset fra skole og SFO som oven ikøbet øger belastningsgraden ved at forlange deltagelse i arrangementer og kommen med alt fra toiletruller til t-shirts! Være primær omsorgsperson, og hvis man så har nedsat kognitiv funktionsevne og iøvrigt er særligt sensitiv, ville jeg mene at dette menneske er rigeligt presset. Hvordan finder man ud af, hvor ens stress faktorer ligger, hvad det er? Hvordan lærer man at skærme sig selv så man ikke bliver overbelastet? Det er bare nogen af mine tanker.. 🤔 mvh Angeli

  7. Anette siger:

    Kære Malene
    Selv tak – for din fine kommentar.
    Jeg er glad for at du kan bruge mine ord <3
    Ja, det er helt nødvendigt at fylde op. Selvom det kan være nemt at "glemme".
    Kh. Anette
    TrivselsGuide

  8. Malene siger:

    Det er så sandt Anette og rigtig godt for mig lige nu at blive mindet om. Det er skønt og givende på mange måder, at arbejde med mennesker, men det koster på egenkontoen. Den er så vigtig at fylde op, så der altid er noget at tage af. Tak for god læsning ❤️
    Kærligst Malene

  9. Anette siger:

    Hej Susanne
    Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at du synes beskrivelsen rammer plet.
    Det er genkendeligt for de fleste sensitive, at have udfordringer med beslutninger. For nogen selvfølgelig mere end andre. Men selvfølgelig kan man også være i tvivl, selvom man ikke ser sig selv som ekstra sensitiv.

    Når man har mange tanker og talrige overvejelser (som sensitive typisk har) når man selvsagt længere “omkring” i sine overvejelser forud for en beslutning. Jo flere vinkler man overvejer, jo mere er der at komme i tvivl om. Og jo længere tid tager processen.
    Til gengæld siger det også sig selv, at de beslutninger, man tager efter grundig overvejelse, ofte vil være mere bedre end dem, der tages hurtigt og uden særlig omtanke.

    Skriv gerne igen, hvis du vil vide lidt mere.
    Mvh.
    Anette
    TrivselsGuide

  10. susanne siger:

    Hold da op hvor det rammer plet.. Men jeg vidste ikke at det at være ubeslutsom og særlig sensitiv havde dette link? Jeg tænker ikke umiddelbart mig selv som særlig sensitiv.. Men.. MEGET ubeslutsom ( både vedrørende rejsen, isen, billederne på væggen.. alt det kan total stresse min hverdag :/ ) tak for gode råd.. ( trods denne tråd har nogle år på bagen 😉 )
    Susanne

  11. Anette siger:

    Kære John og Tina
    Jeg ville ønske, at jeg kunne vise jer de vises sten.
    Det allermest vigtige er – set med mine øjne – at møde jeres søn med accept og forståelse for hans forhold til spisning, så det ikke vokser sig til et større problem.
    Og lige netop det er selvfølgelig meget lettere skrevet end gjort.

    Måske kan I finde noget brugbart i denne bog:
    https://www.saxo.com/dk/spisning-og-sensitivitet-hjaelp-til-boern-og-unge_athina-delskov_epub_9788799657605

    Den er skrevet af Athina Delskov, som er en erfaren og kærlig psykolog med fokus på sensitivitet.

    I er velkomne til at kontakte mig på ac@trivselsguide. dk, hvis I har behov for en samtale. Så kan vi finde ud af, om det er mig eller en anden, der bedst kan hjælpe jer videre.

    Mine varmeste tanker til jer,
    Anette Christensen,
    TrivselsGuide

  12. John Nielsen siger:

    Kære Anette,

    Vi har et barn som har rigtig store vanskeligheder ved at spise. Først nu er vi begyndt at blive opmærksom på at han formentlig er meget sensitiv. Han passer ind i rigtig mange af kasserne. Vi leder efter hjælp til hvordan vi skal tackle hans problemer med spisning. Vi har ledt rigtig meget men har ikke fundet de vise sten. Madproblemerrne ved sensitive børn er nævnt mange steder, men der er ikke rigtig nogle løsningsforslag til hvordan man evt. kommer dem til livs. Håber du kan hjælpe os lidt på vej.
    Mvh. John & Tina

  13. Mette Lund siger:

    Kære Anette
    Som altid en fantastisk skrivelse, du laver og som at læse sig selv.
    Som jeg har fortalt dig før, så rammer du bare nøjagtigt, hvordan jeg har haft det i mit daværende job, og kan mærke da du skrev om ledelse og træthed og udbrændthed og relationskvalme, at jeg fik tårer i øjenene. Så selvom jeg går sygemeldt i dag og prøver at passe på mig selv, uden at være helt egoist. Så er der stadig et stykke vej.
    Mvh Mette

  14. Kære Pippi
    Jeg håber, du har fundet en balance nu, som passer bedre for dig.
    Tak for din kommentar <3
    Kh. Anette Christensen
    TrivselsGuide

  15. Pippi siger:

    Jeg genkender hvert et ord, dog kunne jeg ikke geare ned, når jeg kom hjem. I dag har jeg førtidspension
    Kh Pippi

  16. Hej Buffy
    Ærgerligt at du ikke fandt noget brugbart.
    Er du sikker på, at du leder de rigtige steder?
    Meget store fejl kan være ganske svære at komme sig over. Måske skal der mere end et lille skriv på nettet til at hjælpe dig? Måske har du brug for at snakke med nogen i stedet?
    Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, du finder det, du leder efter.

  17. Buffy Schiff siger:

    Hej!
    Jeg leder efter måder at komme over MEGET store fejl, synes mest det handler om småting.. Så nej, dette var heller ikke noget jeg kunne bruge…

  18. Christina siger:

    Modtager gerne nyhedsbrev tak ☺

  19. Anette siger:

    Tusind tak for jeres kommentarer, Helle, Lena og Elsebeth.
    Dejligt at I har taget jer tid til at læse med – og selvfølgelig at I gerne vil høre mere fra mig. Glæder mig til at sende mails med inspiration til jer.
    Det er bare superkrævende at arbejde med mennesker, og private relationer kan være tilsvarende hårde at stå i, Lena.
    Deling på Facebook er jeg rigtig glad for Helle – Tak for det.

    Mange hilsner,
    Anette,
    TrivselsGuide

  20. Elsebeth Kofoed Jensen siger:

    Gerne nyhedsbre

  21. Lena Kathrine Blume siger:

    Spot on! Det kræver rigtig meget at arbejde med relationer. Oplever tit at være helt energi forladt på en fridag.
    At være noget for andre. Både som fagperson men også privat er hårdt arbejde. Jeg vil gerne modtage nyhedsbrev

  22. Helle siger:

    Flot og rigtigt. Tak for det. Deler lige på fb og ja tak, modtager gerne dine nyhedsbreve/ emails. Knus. Helle

  23. Hej Lene
    Hvor er det dejligt at høre, at du har fundet en måde at bruge dine erfaringer på, som virker for dig – og oveni købet kan hjælpe andre.
    Er glad for at mine ord sætter tanker i gang og fortæller gerne om kurser og foredrag.
    Kontakt mig evt. med spørgsmål på ac@trivselsguide.dk eller tlf. 51195956.
    Kh. Anette Christensen,
    TrivselsGuide

  24. Lene Damgaard Jensen siger:

    Stof til eftertanke. Jeg har været hele møllen igennem og fik strenge ordrer fra lægen om, ikke at fortsætte mit virke indenfor relations arbejde. En hård melding, da jeg følte, jeg havde så meget, jeg ville. Jeg gik i årevis og følte, jeg ikke slog til. Hvorfor kunne jeg ikke klare presset, når mine kolleger kunne? I dag er jeg glad for mine erfaringer, for nu kan jeg hjælpe andre, der er på vej nedad, da jeg ser tegnene før de selv gør. Så på den måde arbejder jeg stadig med relationer, men på mine præmisser. Interessant med foredrag og kurser – det vil jeg gerne høre mere om.

  25. Hej John
    Ja, der kan sagtens være undtagelser, hvor vi ikke “passer” helt til beskrivelserne. Det vigtigste er, at vi øver os i at forstå os selv – uanset hvad det “hedder”.
    Der findes jo mange slags foredrag – interessante og kedelige og midt imellem. Hvor er det godt, at du får tiden undervejs til at gå med noget, der er spændende for dig…
    HSP-hilsen retur – og gode tanker til dig 🙂

  26. John Niemiera Piilgaard siger:

    Øhhhhhh
    Jamen så tror jeg at jeg er HSPSS
    Bortset lige fra “Hader rutineopgaver – Keder dig hurtigt.” – den skal jeg lige tænke over / finde noget mere om.
    Jeg kan komme til at kede mig til foredrag. Men føler det er spændende at læse kropssprog mm. af de andre deltagere.
    Er medlem af kunstnergruppen “gruppe8.dk” så jeg kan få meget tid med at iagttage billeder, lys og skygger, mulige portrætter, perspektiv……………..og efter foredraget glem det meste af det.
    HSP hilsen
    John Niemiera Pilgaard
    – ha d godt

  27. Hej Magnus
    Dejligt at høre – Tusind tak for din kommentar.
    Lyder som en god ide med “rød-gul-grøn-sortering”. Fortsat god fornøjelse med det 🙂
    Mvh.
    Anette,
    TrivselsGuide

  28. magnus nordgård siger:

    fedt oplæg. passer godt ind i mit eget hjemmesnedkererede rød-gul-grøn-sortering. bruger det allerede i dag med mit team.

  29. Rune siger:

    Det lyder grimt.
    Men hvor er det dejligt at læse om folk med samme oplevelser som en selv.

    Har en dreng på 8 år
    Der går på en skole der siden 0 klasse ikke har overholdt en eneste aftale for at give vores søn bare lidt forudsiglighed i skoledagen.
    En klasselære der ikke kan lide ham fordi han har en høj IQ og kræver svære opgaver og han mærker hver dag hvordan han bliver fremmedgjort og udskildt af sin lære, så eftermiddagene skal bruges på at trøste og snakke tingene ned fra skoledagen.
    Han gør opmærksom på sig selv, specielt når han bliver overset og lektierne keder ham.
    Men han render ikke rundt og tæsker på nogen.
    Skolen stiller sig på bagben og ønsker ikke at benytte sig af PPR anvisningen som har beskrevet et sensitivt barn der har brug for ro omkring sig, forudsiglighed og svære lektier.
    Og skæld ud og at blive taget fat i er ikke måden at løse tingene på.
    Men det er jo bare en umulig dreng og forældrene er nogle blinde dumme mennesker der ikke vil se realiteterne i øjenene. Og tiltroen til skolen forsvinder når de fortæller at vores søn bare er en møg unge og løgner, som de andre godt må slå på , true og snakke grimt til. for det har han selv lagt op til, fordi han kan svare fra sig og sige nogle ord som de ikke forstår. Men buler og blå øjne/mærker er man vel ikke selv skyld i???
    Efter utallige møder og forsøg fra skolens side.
    Feks skulle vi indtil vi (dog for sent) sagde stop, skælde vores søn ud næsten hver dag når han kom hjem, skolen sendte en mail med de ting han havde sagt og gjort forkert og så skulle vi tage en alvorlig snak med ham.
    Problemet er bare, når det der er sket en fredag først bliver skrevet en mandag eftermiddag så bliver drengen forvirret. De har jo ikke sagt noget i skolen hvorfor “skælder” mor og far mig så ud.
    Det er det mest modbydelige jeg nogensinde har været med til.
    Så der fik vi en søn der i en kort periode mistede sit fristed og det gør ondt at man som forældre har været så dum og naiv at gøre det for skolen kunne slippe for at have et ansvar.
    Vi som forældre var blinde fordi vi vil gøre alt for han hverdag skulle fungere.
    Men at en skole kan skive hjem mandag eftermiddag at vi som forældre skal tage en alvorlig snak med vores søn om noget han har gjort fredag morgen utroligt vi har gjort det.
    Men vi sagde heldigvis fra til sidst også mere en gang og det er desværre ikke faldet i god jord.
    Jeg vil til alle dem der måtte komme ind på trivselsguide.dk opfordre forældre til altid at have en bisidder med til møder, uanset vigtigheden af mødet. Derudover er det vigtigt at man sørger for at få referat af alle møder aftal det inden mødet at referatet sendes indenfor få dage. Og det kan være i aldrig får brug for disse, men det kan blive vigtigt senere hen hvis der kommer tvivl om aftaler.
    Vores skole har igennem 2 1/2 år skrevet referat umder alle møder men da vi spurgte om en kopi for at bevise ingen aftaler var blevet overholdt så eksisterede de ikke mere.

    Jeg glæder mig meget til at udforske denne side meget mere og se hvad muligheder der er for at få hjælp, til løse flere hverdags problemer.

    Mvh Rune

  30. Kære Kagja!

    Ja, der må være frustrerende for dig, at dit barn opleves så anderledes i børnehaven end du gør derhjemme.
    Det kan være forskellige årsager til. Hvis det ikke allerede er gjort, kan det være, at en børne-fysioterapeut kan lave en test, der kan afklare om din søn har brug hjælp i form af sansetræning. Børne-fysioterapeuten kan udarbejde en Sensorisk Profil. Det er en test til vurdering af, hvordan barnet opfatter og reagerer på sanseindtryg.
    Bed om et møde med børnehaven, hvor i taler det hele godt igennem. Har du en god ven/veninde du kan tage med til mødet? Skriv gerne ned, hvad du oplever derhjemme. Det er vigtigt at være godt forberedt, så du får sagt alt det du ser og oplever. Husk: Du er ekspert på dit barn.
    Jeg håber det bedste for dig og din søn,
    Dorthe Gjerlevsen
    Sensitive Care

  31. Kagja siger:

    Hej. Jeg havde et spørgsmål. Jeg har min søn som er 5 år gammel. Med hensyn til det bliver de ved med i børnehaven at sige at han ikke trives godt og at andre børn er bange for ham. Første om gang var jeg indforstået – med en støttepædagog med at hun skulle støtte ham igennem daglig dagen i børnehaven . Efterfølgende tilkaldte de en psykolog til for at få tips og råd .det jeg som hovedregel ikke forstår er at herhjemme er han slet ikke sådan. Han er den mest dejligste dreng man nogensinde har mødt. Jeg mærker næsten ikke at han er hjemme. Hjælpsom, glad, leger godt . Så for jeg Idag dagens kald af hans støttepædagog som mener at han stadig ikke trives godt og at andre børn er bange for ham – og at det kunne måske være mængden af børn der gjorde sådan at han opførte sig sådan. Jeg sagde til hende at han er en skide klog dreng og forstår ikke hvorfor han var anderledes lige så snart jeg afleverede ham i børnehaven . Så siger hun virkelig at det vil være en god ide hvis han kom i en special børnehave blandt andre børn der ikke var normal – som gjorde mig mega sur og at jeg rastede fuldstændig ud Jeg sagde til hende inden han kommer sådan et sted beholder jeg ham heller hjemme. Det kan virkelig ikke passe – jeg græd hele dagen havde konstant tårer i øjnene han er en vild dygtig dreng og mega fremme i sin udvikling det er bare det sociale kontakten med andre børn og det øver vi. Han er da kun 5 år kan man tillade sig at observere et barn sådan og vurdere udfra det

  32. Kære Susanne og Mette
    Tak for Jeres kommentarer, som jeg er rigtig glad for.
    Der er kommet mange henvendelser til mig den seneste tid fra omsorgsfulde, storhjertede mennesker, som er ved at snuble – eller allerede ligger ned.
    Og hvor er det ærgerligt at det somme tider går så galt. Når der nu faktisk er noget, vi kan gøre anderledes.
    Det er bl.a. det kurset “Ildsjæl for alle andre? Relationer der dræner” handler om.
    Det kan bookes til arbejdspladser og jeg laver også åbne kurser ind imellem.
    Se mere her: https://trivselsguide.dk/kursus-ildsjael-for-alle-andre/

    Kh.
    Anette Christensen
    TrivselsGuide

  33. Mette Rossavik Tønder siger:

    Spot on! Jeg har også måtte lære det på den hårde måde og vil rigtig gerne blive endnu klogere.

  34. Susanne Lund siger:

    Kære Anette.
    Hvor er det bare sandt, det du skriver og hvor skal man være god til også at drage omsorg
    for sig selv i arbejdet med mennesker.
    Mvh Susanne

  35. Kære Karen og Signe.
    Tusind tak for Jeres interesse.
    Jeg skriver Jer på min mailliste, så I fremover modtager inspirationsmails fra TrivselsGuide.

    Det er også muligt at tilmelde sig direkte via dette link: http://eepurl.com/vpPcP
    Som ekstra bonus følger min gratis guide til pauser, der virker.

    Mvh.
    Anette Christensen
    TrivselsGuide

  36. Signe Blakø siger:

    Vil gerne modtage nyhedsbrev

  37. Karen Qvist Kristensen siger:

    Gerne modtage nyhedsbrev.

  38. Gitte Skriver siger:

    Dejlig læsning.
    Når jeg oplever dårlig søvn og trykkende på brystkassen ved jeg at jeg skal passe på. Derfor plejer jeg at stoppe op. Holder mig på de timer jeg bliver betalt og så i fuld gang med egenomsorg. Så som gåtur i skoven, ordne mine fødder eller negle, 45 min i badekaret……..osv
    Det plejer at hjælpe mig.
    Jeg har været nede med stress før og er blevet mere sårbar, derfor skal det også tages alvorligt. Men jeg nyder det arbejde jeg har nu.
    Vh Gitte

  39. Selv tak Lisbeth og Tina. Og tusind tak fordi I tog Jer tid til at svare. Dejligt når ordene kan bruges.
    Kh & godt nytår,
    Anette,
    TrivselsGuide

  40. Tina kastanie siger:

    Interesant læsning. Tak for det.🙏🏻

  41. Lisbeth Frederiksen siger:

    Tak for rådene. Selv om jeg synes jeg ved alt om at være sensitiv …hvad der er godt og ikke godt for mig. ..ja så er det som om jeg alligevel ofte kommer til at undskylde mine (fra) valg. Altid godt at blive rusket i og mindet om at det er overflødigt. God jul 🙂

  42. Annette siger:

    Tak for en fantastisk dejlig workshop for ca 5 uger siden. Jeg har efterfølgende både kunnet bruge meget af det nye lærte på mig selv, men også kunnet give andre gode råd der letter hverdagene og festerne. Jeg får stille og roligt mere ” overskud” igen og begynder at kunne fungere i et forhold, hvor jeg har det hele af mig selv med. Det er meget nemmere at klare de uforudsete situationer, når man har fået redskaber til at klare det forebyggende arbejde samt ” reparere”, når man har været igennem noget man ikke lige forestillede sig på forhånd. Du giver rigtigt meget. Tak for det 😄

  43. Tina siger:

    Det er en rigtig god beskrivelse. Troede faktisk det var mig der bare ikke kan føle mig til rette med nogle veninder mere. Har 3, som jeg har kendt i mange år. Den ene er rigtig god til lange enetaler om sine egne problemer, og har også lige så lange enetaler om løsningen på mine – uden at jeg egentlig siger ret meget selv – og her er jeg faktisk fuldstændig udbrændt. Jeg elsker hende, og hun har et hjerte at guld, så det gør mig ked af det, – at jeg virkelig planlægger fridage efter samvær med hende. Den anden er hårdt ramt i livet, – og det har gjort hende utrolig bitter. Bitterheden kryber ind under huden på mig og gør mig rigtig skidt. Selv samme veninde vil helst være sammen i forbindelse med shopping – og der bliver jeg vildt stresset – skal både forholde mig til butikker, indkøbslister osv – og hendes fortællinger. Hun er min ældste og kæreste veninde, og jeg vil for alt i verden ikke undvære hende, – men jeg får svære og svære ved at rumme hende. Den 3. er som jeg – nyder lange gå turer sammen, kaffe hjemme og gode snakke – her oplever jeg så at jeg hele tiden prøver at hjælpe hende med at finde på løsninger til hendes problemer (altså indeni)……og – i alle tre lange venskaber er der sket en udvikling i at jeg egentlig aldrig “når” til mig selv – for der er jeg så overstimuleret af deres fortællinger, at jeg bare ønsker mig hjem…..så ja nikker genkendende til det hele. Og nej – det er ikke fordi venskaberne er blevet anderledes, – eller dårligere – jeg tror bare at jeg er blevet opmærksom på at jeg ikke kan rumme alt det jeg troede – og udadtil altid har givet udtryk for at jeg kunne……og nu, nu holder jeg fast i venskaberne….og prøver at finde ud af hvor jeg er i dem……har i øvrigt prøvet at forklare det særlige sensitive – men møder ingen forståelse……

  44. Kære Mogens
    Tusind tak for din venlige og varme respons på workshoppen i lørdags.
    Jeg er glad for, at du har haft en positiv oplevelse, og føler mig beæret over, at du vil anbefale mine kurser og workshops til andre. Det betyder meget for mig.

    Det kan tænkes, at der findes højskolekurser e.l. indenfor dette felt. Dog har jeg ikke hørt om nogen. Måske skulle jeg strikke et kursus sammen selv, for det er da en glimrende ide.

    Også jeg tog et hvil på sofaen, da jeg kom hjem – Godt at nogen har opfundet dette møbel…!

    Jeg håber at møde dig igen i en eller anden sammenhæng, og glæder mig til at dele endnu mere inspiration med dig.

    Med højagtelse retur (- fantastisk ord…)

    Anette Christensen,
    TrivselsGuide

  45. Mogens Ottesen siger:

    Kære Anette

    Jeg vil hermed sige dig tak for en inspirerende workshop i Herning i dag, som forløb på allerbedste vis.
    Jeg vil løbende læse nogle af dine Blogindlæg, som man kun kan blive klogere af. Har på kurset også tilmeldt mig dine nyhedsbreve fremover.

    Kunne senere forestille mig, at deltage i et længere seminar om introverte og sensitive, da jeg er glad ved, at være blevet opmærksom på denne del af personligheden, som jeg har levet med siden barndommen.

    Måske findes der relevante kurser på højskoler eller lignende, da det er godt at kombinere det levende ord med diverse læsning o.a.
    Måske har du kendskab til nogle muligheder, da du har beskæftiget dig med emnet i en lang årrække.

    Måtte lige tage et langt hvil på sofaen, da jeg kom hjem i dag, og dette fik hovedpinen til at fordampe – så fint kurset ikke var længere.

    Jeg vil anbefale dine kurser og workshops til andre, da det er en god indgang til fremtidens livsførelse. Vil i morgen gennemlæse de udleverede informationer og noter, da ikke mere energi i dag.

    Med højagtelse,

    Mogens Pilemand Ottesen,

  46. Kære Heidi og kære Mette.
    Tusind tak fordi I deler Jeres tanker, bekymringer og store følelser her. Som mor kan jeg i den grad følge magtesløsheden og frustrationerne, og ønsker af hele mit hjerte, at I finder muligheder og løsninger for Jeres børn og de vanskeligheder, I står i lige nu.
    Jeg vil foreslå Jer at kontakte Dorthe Gjerlevsen, som jo er hende, der har skrevet de gode råd til forældre i blogindlægget her.
    Dorthe har stor erfaring med særligt sensitive børn (hvilket ikke er min spidskompetence), men ser ikke automatisk de svar, der kommer her.
    Dorthe kan kontaktes via hendes egen hjemmeside eller ved at ringe til hende:
    Sensitive Care
    http://www.sensitive-care.dk
    tlf. 30 31 03 95

    Mine varmeste tanker,
    Anette Christensen,
    TrivselsGuide

  47. mette møller siger:

    Hej.
    Jeg har en meget følsom dreng på 11 år, som virkelig hader sig selv og sin krop. han er overvægtig og har fået plads på julemærkehjemmet om to mån. Men denne lykke er totalt overskygget af, at han jo så bliver nød til at have underbukser på, hvilken han hader, da han mener at de strammer, selvom jeg har købt dem i str. xxl i voksen str. men han er meget meget følsom i sit skridt og har det bedst i shorts hele året rundt, Dette volder virkelig nogle problemer i vinter tiden. Jeg har prøvet et forklare dette til børne psy. da hans ADD og OCD også har noget indflydelse på det hele, jeg er blevet rådet til at TRYKKE ham og BØRSTE ham, men kan ikke rigtig se effekten af det, selvom han syntes det følges rat, men det hjælper ikke på vores underbukser problem, som pt. fylder rigtigt meget, han har her til aften grædt og grædt, slået på sine kugler og ville ønske at han kunne dø og få en ny krop, alt dette er super hårdt både for ham, men så sandelig også hans mor, jeg føler mig såååå magteløs.

  48. Heidi Jensen siger:

    Pyha … Mit barn mistrives i den grad i skolen. Vi har netop i dag været til psykolog for først gang. Han har stort set ikke været i skole den sidste måned.. Han er næsten 12 og gået helt i baglås. Jeg er dybt frustreret over manglen på hjælp til disse “skæve” børn. Jeg har i alle hans skoleår skulle forklare at ” han er ikke som andre børn” han kan ikke bare sige pyt!! Og ingen hat lyttet. Og nu står vi her og skal have en psykolog til at ( måske ) lukke ham op igen…jeg er så ked af det på mit barns vejne, han har fåret en ny lærer og det har væltet ham helt! Han trives ikke i forandringer i hans hverdag. Og den nye lærer har ikke” læst “min søn !! Så nu står jeg her !! PPR er sat igang, men der kan gå flere måneder( hvis vi er rigtig uheldige) og vi har vores egen læge på og så psykologen…. Meeeen hvad gør jeg hvis nu ingen ser hvad jeg ser, hvis ingen forstår hvad jeg forstår ,hvis ingen kan/vil hjælpe!!!!! Hvad gør vi så, min søn og jeg?????????? Tak for at jeg måtte komme af med lidt frustrationer !!! Knus og god dag til alle .. En MEGET bekymret forældre!!

  49. Hej Lone!
    Også en tak her fra mig, for at du deler din historie og dine erfaringer.
    Jeg håber du vil få tilslutning og opbakning til at starte en forældregruppe. Jeg er ikke i tvivl om at det er guld værd, at kunne dele sine erfaringer. Det er meget givende, at kunne “tænke højt” i et forum hvor andre hurtigt kan tale med, om ens bekymringer, overvejelser og frustrationer. Ligesom det bestemt også er vigtigt – måske det vigtigste – at kunne dele sine succeser. At få øje på sine stærke sider som forælder.
    Lige nu udfordres mange af, at deres barn ikke vil i skole/institution. Det er til stor frustration for forældrene. Problemet kan være komplekst og det kan være godt med opbakning i den proces det er, at få opklaret hvori og hvordan problemet løses.
    Andre igen har små børn der ikke trives. 0- 3 årige, der f. eks. ikke vil sove og/eller spise.

    Hvor er det fint Lone, at du vil lægge hus til.
    Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget du tænker jeg evt. kan bidrage med.
    Go’ vind herfra
    Kærligst
    Dorthe

  50. Kære Lone.
    Tak fordi du deler din historie her på min blog – og for dit forslag til forældre om at mødes.
    Jeg beklager, at du først nu får et svar – og at svaret er fra mig i stedet for Dorthe Gjerlevsen (- somme tider går det for stærkt, og denne gang gik det desværre ud over dig).
    Dorthe Gjerlevsen ser ikke automatisk de svar, der kommer her, medmindre jeg gør hende opmærksom på dem. Det skal jeg nok gøre nu.
    Hvis du vil ha’ fat i Dorthe, kan du finde hende på hendes egen hjemmeside eller ringe til hende:
    Sensitive Care
    http://www.sensitive-care.dk
    tlf. 30 31 03 95

    Jeg håber I finder hinanden og får gang i noget godt 🙂

    Kærligst
    Anette Christensen
    TrivselsGuide

  51. Lone Fredensborg siger:

    Kære Dorthe og forældre til særligt sensitive børn.
    Inden jeg fortæller min historie vil jeg starte med at sige tak Dorthe for det arbejde du gør. Det er utrolig svært hver dag at leve med alle de problemstillinger vi som forældre til særligt sensitive børn er ude for og hvor er det dejligt at finde et sted hvor man bliver forstået og samtidigt også høre at man ikke stå alene med de konflikter vi møder.
    Tak for det.
    Min Historie.
    Vi har en dejlig datter Amalie på snart 7 år som går i første klasse. Lige fra hun var lille har jeg været klar over at hun ikke var som andre børn.
    Hun har altid været meget følsom over for lyde, tøj, mad, andre børn og voksen.
    Har svært ved at falde i søvn om aften. Har svært ved at komme ud at døren om morgen, har i hele sin børnehave tid været tilskuere til de andres leg.
    Havde en svær skole start.
    Som forældre vil du så gerne have at dit barn trives og er glad. Du gør næsten hvad det skal være bare for at se junior være tilfreds glad og trives. Når det så ikke lykkes, lægger du skylden over på dig selv, for hvorfor kan jeg ikke lykkes som mor eller far.
    Du ser misundeligt til hvordan de andre forældre, har et roligt og harmonisk barn, som er med i fællesskabet svarer på spørgsmål med en ivrig finger i været, tager sine sko af og på, har tasken på ryggen med et smil og så ser du dit eget barn, det barn du elsker over alt i verden, bag jer ligger en morgen fuldt med uro og frustration. Det startede med tøj situationen, blusen krasser, ærmerne er for lange, når jeg forsøger at give hende den på krænger hun den af og da jeg efter den femte eller sjette bluse bliver en smule irriterer, fordi tiden er ved at udløbe, har jeg et barn som skriger, råber at du er dum, vrider sig i stolen eller løber væk og gemmer sig i håbet om at mor, heller ikke forlanger at hun skal have bukser på.
    Strømper og sko er det samme, Far har en gang afleveret hende i børnehave i bare tær med sko og strømper i hånden og håret ud til alle sider af frustration, hvorefter han blev mødt af en sur pædagog, som mente at han så sandelig skulle sørger for at han datter havde strømper og sko på når hun blev afleveret. Fint nok men hvordan !!!!!!!
    Så er der tasken som er en byrde at have på ryggen men som i følge lærer, pædagoger og sundhedsplejersken skal bæres af barnet selv da det er sundt for hende. Forståligt nok men svært for Amalie.
    Vi henvendte os til vores sundhedsplejerske på Amalies skole og sagde at vi var sikker på at vores lille pige var særligt sensitiv, jeg havde testede hende på nettet, og kunne svarer ja til 21 spørgsmål ud af 23.
    Hun var venlig nok men forstod ikke rigtig hvad hun skulle vejlede i, for hun gav os en lille bog ved navnet opdragelse med hjertet.
    Vi gik hjem med en følelse af frustration over ikke at have fået den rette vejledning. Men også en grim følelse af at hun ikke mente vi kunne opdrage vores barn.
    Denne afmagt man føler som forældre, bunder jo i at vi ikke ved hvad vi skal gøre.
    Vi tog et kursus for forældre til særligt sensitive børn og her kunne vi genkende vores lille pige.
    Det var som om alt faldt på plads. Nu vidste vi hvad vi skulle arbejde med.
    Det er svært at arbejde med noget man ikke ved hvad er.
    Vi er kommet langt i vores arbejde med os selv, for det handler ikke kun om dit barn, med også om hvordan du reagere i dit forhold til det dit barn gør.
    Nu hvor der er sat ord på, hvad det er der gør at Amalie er som hun er, kan vi bedre forholde os til det. Vores rytme er blevet anderledes, vi går tidligere i seng, så der er god tid til at falde i søvn, vi står tidligere op så der er god tid til at spise og tage tøj på. Tøjet bliver lagt frem om aften og Amalie vælger det selv, det har været en af de ting der har gjort en forskel.
    Vi forsøger at bevarer roen når Amalie gå i nedsmeltning, noget som vi syntes virker er at sætte os på hug og tage hende ind til os mens vi roligt snakker med hende.
    Nogen gange lykkes det andre gange ikke.
    når det ikke lykkes er det godt med en lille pause, lade være med at snakke eller stille spørgsmål.
    Derfor er det vigtig med god tid. Vi spiser aftensmad kl. 16.30. så kan vi nå vores bad inden vi skal i seng kl. 19.15. vi har droppet at deltage i aktiverer i hverdagen da det giver mere ro.
    Ganske langsomt finder vi ud af hvad der tikker Amalie, her er min logbog guld vær, for i den kan jeg følge med i hvad der sker før, under og efter en nedsmeltning. Jeg begyndte at føre logbog over hvilken situationer som skabte uroen, og skrev ned hvordan vi taklede den.
    Noget jeg opdagede var at vi reageret sommetider i vrede, at vi i vores afmagt gav os til at råbe og skrige på samme måde som Amalie. Hvilket bare gjorde hende mere vred.
    Det kan være utrolig stressende at have et barn som ikke vil ud at døren om morgen og du ved at i kommer for sent hvis der går ret meget mere tid.
    Her har jeg lært at fortælle lærer og pædagoger at hvis vi kommer for sent, så skyldes det en vanskelig morgen. Det er bedre at komme lidt for sent end at ødelægge sig selv og sit barn i afmagt og vrede. Her er det vigtigt med en åben dialog.
    det var bare et lille uddrag af vores historie.
    Noget jeg har tænkt meget over er at starte en gruppe for forældre til særligt sensitive børn, hvor vi mødes en gang om måneden, og udveksler af faringer.
    Det er så befriende at høre andres beretninger og vide at man ikke er alene.
    Også hvordan man takler den uvidenhed som desværre stadigvæk hersker i samfundet.
    Min mand og jeg bor på en stor gammel kro tæt på motorvejen, ved afkørsel 55 Aarup på Fyn. Vi har pladsen hvis nogen vil være med, så lad os mødes og hjælpe hinanden.
    Jeg vil gerne lægge hus til og er åben for forslag. Måske kan vi få nogen til at komme og holde foredrag mv. Vi har plads til 55-60 mennesker.
    I er velkommen til at skrive til mig på lfredensborg@gmail.com eller ringe på 20770384.
    Glæder mig til at høre fra jer.

  52. Hej Susanne!

    Ja. Jeg tænker, du har ret. Det er vigtigt at blive ved. Samtidig er det svært og hårdt at blive ved, hvis man føler sig både magtesløs og misforstået.
    Og det er meget hårdt at se på, at ens barn lider og mistrives.

    Balancen mellem hvad der kan tolkes som sensitivitet og angst kan være hårfin.
    Et barn der f. eks. har en naturlig tendens til at:
    – være observerende i nye situationer
    – tænker grundigt før han taler
    – bruger længere tid på at bearbejde nye oplevelser eller indsigter
    – siger fra overfor aktiviteter der ikke giver mening
    – siger fra overfor aktiviteter, der virker uoverskuelige eller farlige
    …kan godt misforstås.

    Adfærden kan tolkes som udtryk for generthed og at den unge er meget tilbageholden, sky, overbeskyttet eller som udtryk for en form for angst.

    Det kræver både menneskeforståelse, vide indsigt og kendskab til den unge at vurder, hvad adfærden er udtryk for.

    Hvis barnet markant ændrer adfærd derhjemme, isolerer sig, får fysiske symptomer som mavepine, hovedpine eller skiftende smerter, udvikler ritualer, søvnbesvær eller værger sig ved at gå i skole, er der grund til at være ekstra opmærksom på barnets trivsel.

    Angst kan have mange former og komme til udtryk på forskellig vis. Det er naturligt for både børn, unge og voksne at møde angstfænomener i en eller form. Hvis angsten tager overhånd og lægger hindringer for hvad barnet foretager sig, er der grund til at være særligt opmærksomme og søge professionel hjælp.

    Angst er en naturlig reaktion på, at noget for en stund eller i en længere periode har været belastende for barnet.

    At være særligt sensitivt er som tidligere nævnt ingen diagnose. Det er en del af barnets personlighed.

    Et barn kan både være særligt sensitiv og lide af angst.

    Jeg håber I må få alt den hjælp I har brug for og at din søn vil blive en glad dreng.

    De bedste hilsener
    Dorthe Gjerlevsen
    Sensitive Care
    http://www.sensitive-care.dk
    tlf. 30 31 03 95

  53. Hej igen.
    Jeg har skrevet før under susanne Andersen.
    Nu har vi fået af vide,at der ikke er noget der hedder sensitiv mere det hedder angst.
    Dette er oplyst af skolepsykolog (ung mand)Efter alle de møder vi har været til på skole osv har det været uden hjælp eller forståelse..incl ppr.Akt,lærene,inspektør,viceinspektør og familiehuset,vil dog sige familiehuset forstod mest…men igennem dem fik vi psykologen ind i klassen og obsevere min søn..Den dag var klassen rimelig og god….ja måske fordi han var der siger de fleste…Nu er mit barn blevet så syg at han skal have hjælp fra psykiater og psykolog.Vi var i tivoli den anden dag..Hvor han nu føler alle kigger på ham…ja han har nu også en slags angst.Vi har aflyst vores ferie,han kan ikke rumme mere efter en ferie med hans far…Ingen pauser,skæld ud…og ville bare være en fair dreng og ville med sin far og kæreste….Vidste ikke det kunne ende så galt….kan se han bliver mobbet over hans tlf. også…Vi venter og venter på ferien er slut så han kan få behandling.Det kan virkelig ende galt,hvis man ikke handler og jeg mener bliver med med,at handle.Jeg har nu talt med psykolog over tlf…Min søn bliver i godt humør og er lidt for glad for sin pc..synes jeg…Men psykologen sagde tag den endelig ikke fra ham p.t.Det gør så ondt at se sit barn lide så meget så vil få akut hjælp hurtigst muligt.

    Jeg læste at en sensitiv dreng der var med på ferie..udlandet …forældrene var i tvivl om at blive hjemme eller ej….Han døde på ferien….det er en privat familie så de skal ikke kontaktes af nogen.Men ja søg vide og hjælp så tidligt som muligt,min er teenager og det gør det hele meget sværere…Sender de sødeste tanker til dig Dorthe og selvfølgelig også alle jer andre…sus

  54. Hej Martina!

    Et meget følsomt barn er opmærksom på rigtig mange indtryk og stemninger(de voksnes humør) omkring dem. Alle disse indtryg skal bearbejdes i barnets indre system. Et særligt sensitivt barn bruger længere tid på dette og derfor kan det tage lang tid, at falde til ro igen når der er sket noget nyt eller noget er forandret.
    Jeg tænker det er vigtigt, at være opmærksom på, at barnet også kan blive uroligt og ekstra træt, når det er noget godt og dejligt det har oplevet. Et følsomt barn har derfor brug for meget ro, venlighed, faste rammer og rutiner.
    Derfor tænker jeg det er vigtigt, at samværet med din datter sker med meget ro og meget få aktiviteter. Sid stille på gulvet, eller hvor hun leger. Vær i nærheden, så hun kan kontakte dig og du kan give hende din opmærksomhed stille og roligt. Jeg kan forestille mig, hvor meget man som forældre gerne vil nå at opleve sammen med sit barn på bare en time pr. uge. Det handler om at hun ikke bliver overstimuleret.
    Nu kender jeg ikke baggrunder for, at dit barn er i familiepleje, men barnets sensitivitet kan ikke alene være hindring for, om barnet kan bo hos dig. Det altafgørende er, om man som forældre stabilt har psykisk overskud og kan aflæse og tage sig af barnets behov. At man kan give barnet omsorg i en tryg og genkendelig hverdag, hvor det kan udvikle sig og trives.
    Med ønske om alt det bedste for jer begge
    Dorthe

  55. Martina siger:

    Hej 🙂
    Først og fremmest tusinde tak for god læsning og informatin om emnet, det har givet mig lidt mere indblik i hvilket situation min skønne datter er i.
    Jeg har et par spørgsmål til dig, nu hvor du ved så meget om sensitive børn, så vil jeg rigtig gerne have din mening om noget;
    Min datter, Melanie på næsten to år,er frivillig anbragt hos en plejefamilie og har været det siden hun var omkring 6 månder gammel. Hun er blevet “erklæret” meget sensitiv, og det bliver lige nu brugt som grund for at jeg kun må se hende en time om ugen. Første spørgsål: Tror du ikke hun ville kunne klare at se mig mere end en time om ugen hvis bare det bliver en del af hendes faste hverdags rutine ? fordi jeg er bang for at hun vil “lukke mig ude “og kun knytte sig til plejefamilien, det er det der er ved at ske nu. Og spørgsmål nr. 2: ville et sensitivt barn ikke kunne vænne sig til med tiden, at bo et andet sted end det hun har gjort hidtil ? Tænker i forhold til at få hende hjem at bo, hvis det forgår i en rolig overgang hvor der bruges lang tid til at vænne hende til situationen ?
    Håber at du vil være behjælpelig med et par svar,
    MVH Martina

  56. Hej Heidi.
    Hvor er det ærgerligt, at du synes betegnelsen “særligt sensitiv” er med til at fortælle, at vi er forkerte. For mig er det lige modsat. Da jeg fandt ud af at jeg er en ud af ca. 1 million mennesker – bare i Danmark – som er særligt sensitive, blev jeg så glad. Fordi jeg netop ikke er forkert eller mærkelig, men bare er forsynet med et mere følsomt nervesystem end resten. Det er jo netop IKKE en diagnose, men et helt almindeligt personlighedstræk, som ca. en femtedel af verdens befolkning deler.
    I mine øjne har vi netop alle sammen bare forskellige behov og forskellige måder at opleve, føle og tænke på. Og det er lige præcis det, vi har brug for at hele verden ved. <3

  57. Heidi siger:

    Åh hvor bliver jeg træt af diagnosticeringsdanmark… særligt sensitiv, introvert, ad fucking HD, add bare for at nævne nogle af dem. Hvorfor kan vi ikke bare acceptere at mennesker er forskellige og bearbejder indtryk forskelligt? Skal man nu til at kalde sig et eller andet for at folk kan sige: “nåh, det er derfor du er så underlig, sikke en lettelse, at det var dig der var sær og ikke mig”. Og hvorfor er det ikke de ekstroverte med store armbevægelser der er dem der skal have en særlig betegnelse. Så kunne vi kalde dem mindre følsomme individer. Dem der bare skøjter henover det hele og ser stort på om de har forstået hvad den anden snakker om. Aj, det er fint nok det du skriver, men jeg er træt af betegnelsen for den er kun med til at fortælle at man skal føle sig anderledes og forkert.

  58. Christina siger:

    Hej.
    Tusind tak for dit svar. Jeg har nu tilmeldt min mand og jeg til et kursus hos Lise Auguust om sensitive børn og håber derigennem at få en bedre for ståelse, som du også skriver 🙂

    Mange hilsener
    Christina

  59. Vibeke siger:

    Tak for ordene. Meget hjælpsomt.

  60. Hej Christina!
    Da “særlig sensitiv” ikke er en diagnose, vil du ikke med sikkerhed kunne teste dit barn og få et klart svar på, om din datter er særligt sensitiv. Men – du kan få et “fingerpeg”. Du kan svare på spørgsmålene i >spørgeskemaet for forældre <, som den amerikanske psykolog og forsker Elaine N. Aron har udarbejdet. Skemaet finder du i hendes bog: "Det særligt sensitive barn". Eller du kan finde skemaet på min hjemmeside: http://www.sensitive-care.dk/er-dit-barn-saerligt-sensitivt-tag-testen.
    Jeg tænker, at børn altid gør det bedste de kan. Og jeg tænker, – at det gør forældre også.
    Særligt sensitive børn er på forskellig vis, ekstra følsomme overfor stemninger/"vibrationer" i luften, sansepåvirkninger og følelsesmæssige påvirkninger. Min erfaring siger mig, at en grundlæggende forståelse omkring sensitivitet og hvodan den kan komme til udtryk, er første skridt på vejen til trivsel og et glad barn. Derudover er der mange ting i en børnefamilies hverdag, der skal gå op i en "højere enhed". Små børn kan ikke skynde sig. Nogen gange giver det ikke mening for dem, at slippe en god leg eller andet som barnet er optaget af. Fjernsyn, Ipad… Er der tid til ro og fordybelse i hverdagen? Er barnet overvældet af mange indtryk og oplevelser, "lagrer" de sig i barnets krop. Det giver indre uro og kan komme til udtryk gennem vrede, frustration, utilfredshed og fysisk uro.
    Da jeg jo ikke kender dig og dit barn i detaljer, er disse nogle overordnede tanker, ud fra min erfaring. Jeg taler hver dag med forældre i lignende situationer. Du kan søge mere viden og forståelse gennem bøger, på nettet eller du kan søge professionel rådgivning for mere konkrete anvisninger.
    Kærlig hilsen
    Dorthe, Sensitive Care.dk

  61. Christina siger:

    Hej. Mit største dilemme med en måske sensitiv pige på 5 år er at jeg ikke med sikkerhed ved om hun er sensitiv og derfor hver gang jeg skal opdrage på hende bliver i tvivl om hvordan det bedst gøres……er hun mon bare hysterisk og vil have sin vilje eller er der tale om en reel nedsmeltning efter en alt for stimulerende dag? Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal gå hen for at få vished for om hun mon er sensitiv. tror dog at hun har en snert af det, da hun aldrig har været glad for høje lyde og hvis man skælder ud bliver hun enormt ked af det……men hvordan håndtere man opdragelsen af en måske sensitiv lille pige? Er det stadig ok at sætte grænser for hvordan man opfører sig og hvad hun kan tillade sig i familien? HJÆLP! 🙂

  62. Det lyder dejligt Gitte – Tak 🙂
    Jeg må hellere få gang i noget på Sjælland så…

    Dorthe Jørgensen, det må vi da finde ud af. Vil du ikke skrive til mig på ac@trivselsguide ? Så kan vi jo se om det kan lade sig gøre, at strikke noget sammen 🙂

    Selv tak for din dejlige tilbagemelding, Annette Rieks 🙂 Hvor er jeg glad for, at du kan bruge mine ord & råd. Håber din mand har læst med over din skulder…

  63. Annette Rieks siger:

    Wauw!!!!! Det er rørende at blive ramt, beskrevet og rådgivet så præcist på ens personlige spekulationer. Har i aften snakket om præcis nogle af disse emner med min mand og måtte konstatere at indimellem må det være fantastisk ikke at skulle have alle nuancer med i ens beslutningsprocesser 🙂
    Tusind tak for rammende gode råd!!

  64. Hvor har du ret Annette 🙂 vi skulle nok fjerne krykkerne og tage egne beslutninger end at få gode råd hele tiden .
    Tak . vil gerne høre foredrag for vores gruppe 🙂

  65. Gitte siger:

    Jeg vil gerne hjælpe dig med beslutningen Anette. Jeg vil også gerne komme hvis du nærmer dig Sjælland

  66. Det er da også nogle store og svære overvejelser, du har for tiden Tenna. Det lyder som om, du foreløbig har fået besluttet dig for at gå i gang lidt i det små, og jeg håber det vil gøre tingene tydelige for dig. Selvfølgelig håber jeg allermest, at du finder den helt rigtige vej for dig, så du kan komme til at gøre de ting, der betyder noget for dig.
    Jeg overvejer (- og det kan jo tage lidt tid at blive færdig med… 😉 ) at lave en workshop på Sjælland i løbet af 2015. Hvis du følger mine inspirationsmails får du helt sikkert besked, når jeg har fundet ud af noget…
    Kh. Anette,
    TrivselsGuide

  67. Tenna siger:

    Åh hvor jeg kender det alt for godt selv 🙂 Jeg overvejer for og imod omkring at jeg gerne vil kunne rådgive andre i og omkring det at være psykisk sårbar og hjælpe andre osv. Jeg har selv 30 års erfaring på egen krop med dette emne. Men jeg overvejer om jeg vil kunne klare et længer undervisningsforløb og senere en uddannelse som coach, med flere lange dage i træk. Men nu vil først og fremmest prøve det af med et 10 dages Recovery mentor kursus, både for at lære og kunne rådgive og lære mig selv bedre at kende. Dette bliver en udfordring, og jeg kan først bagefter sige om jeg kunne klare at sidde på skolebænken. Det må komme an på en prøve.

    Jeg håber, at du komme til Storkøbenhavn og holder foredrag på et tidspunkt, det vil være så dejligt 🙂

  68. Tænk, at have sådan en ven som dig, Line!
    Forstående, selv-refleksiv og kærlig.
    Tak for dig – og tak for din kommentar <3

    Håber din veninde "kommer forbi" blogindlægget, hvis du tror, at hun vil kunne have glæde af det…

    Kh. Anette

  69. Ja, Betina. Lamper er lige præcis sådan en ting, der kan “vælges om”. Og som ingen i øvrigt kommer til skade af at vente lidt på.
    Jeg havde i flere år (efter præcis de tanker, du beskriver) en pære hængende på mit kontor med et almindeligt stykke A4-papir hæftet rundt om som en slags “tragt”. Den blev lavet på et minut, kostede ingenting og gav mig fred i sindet. (Skal være en energipære, som ikke bliver varm!!)
    Så fandt mine drenge en smuk, brugt lampe til mig, så jeg slap for selv at vælge.
    Somme tider er det nok at få ro på sig selv, og så vente lidt på at tingene løser sig… 😉

    Nu hænger “papirtragten” i kælderen, hvor vi heller ikke kunne finde den helt rigtige lampe. Hvad mon den en dag bli’r erstattet af…?

    Kh Anette
    TrivselsGuide

  70. Line siger:

    Rart at høre, at andre også har det sådan og at få nogle tips.
    Jeg har en veninde, som også er meget sensitiv, hun kan blive totalt udkørt, når hun skal tage store beslutninger. Hun piner ofte sig sig selv hver eneste dag, fordi hun ikke kan beslutte sig. Og kan ombestemme sig mange gange. Jeg har foreslået hende, at sætte en deadline længere fremme. Og så give slip ind til da og lade tankerne selv arbejde. Forsøge at stole på at sig selv, og at hun bedst ved, hvad der er bedst for hende.
    Og så forsøger jeg, at holde igen med alle mine egne “velmenende gode råd”. Men som som sensitiv så er det let at komme til at overfuse andre med alle sine egne tanker. Og det kan let misforstås. Derfor øver jeg mig virkelig meget på at holde igen… At kunne lytte (tie stille og lytte) og være en god ven, det er ikke en medfødt evne for alle.

  71. Betina Skovgaard siger:

    Ih, hvor jeg kender det!
    Går lææææænge og kigger på tomme vægge, fordi jeg vil være helt sikker på at det er det rigtige billede jeg hænger op.. Lige nu mangler jeg lys i stuen.. har gjort det i to måneder, og irriteres hver aften fordi der ikke er læselys ved sofaen.. Men. Hvilken lampe skal jeg vælge? Der er jo så mange at vælge imellem.. tænk hvis jeg fortryder mit valg? Tænk hvis den ikke giver godt nok lys? Tænk hvis det bare ser helt forkert ud?
    Ja, jeg skal nok bare kaste mig ud i det.. Man kan jo sælge den og købe en ny, hvis den ikke rammer plet 🙂
    Synes ofte jeg er ude i ubeslutsomhed..
    Dejligt med den artikel 🙂
    Betina.

  72. Dejligt at du kan bruge ordene til noget, Heidi.
    Jo, jeg kender så godt den helt fortryllende følelse, når en beslutning får ting til at falde på plads, så man ikke er i tvivl. Fint også at få den vinkel med i “billedet”. Tak <3

    Det er vist ret præcist den oplevelse du (bl.a.) beskriver, Judy. Når det pludselig bare siger "klik".
    Tusind tak for dine "Kloge Åge ord", som også vækker rigtig meget genklang i mig.
    Guldkorn i spandevis <3

    Kh Anette
    TrivselsGuide

  73. Hej Hanne.
    Måske må jeg se at få gjort alvor af et smut til Sjælland. Der er faktisk ofte nogen, der siger / skriver som du. Tusind tak for det 🙂
    Kh Anette
    TrivselsGuide

  74. Judy siger:

    Livet har lært mig, at jeg ikke kan tage store beslutninger “over night”, hvorimod jeg heldigvis er hurtig på aftrækkeren med dagligdagsting.

    Venter på det siger “klik”
    Accepten (overfor mig selv) af, at jeg ikke bare bestemmer mig, gør, at jeg overfor mine nærmeste med ro kan sige, at “det ved jeg ikke endnu”.
    “Hvornår ved du det så”, bliver jeg ofte spurgt.
    “Det ved jeg heller ikke”, svarer jeg, men jeg ved 100%, at pludselig klikker det inden i mig og så ved jeg, hvad der er det helt rigtige for mig/os.

    Ikke så systematisk
    Jeg laver ikke + og – lister, fordele og ulemper, som andre har stor succes med. Tingene modner sig på underligste vis, når det bare får tid og jeg ikke stresser.
    Dejlig viden at have. Det stoler jeg på og hviler i – dejligt at andre omkring mig har tålmodighed.

    Kloge Åge
    Andre gange (oftest faktisk), ved de slet ikke, at jeg går og tumler med en beslutning og så kommer det bare pludseligt fra mig. Så er problemet fx. , at min kæreste ikke har været med hele vejen, i alle overvejelserne (alle stene som er blevet vendt), og når han så stiller spørgsmål ved det, jeg har bestemt mig for, kan jeg blive voldsomt provokeret – for hvad regner han mig egentligt for, jeg har jo overvejet ALT, taget hensyn til alles følelser, økonomien, tidspunktet osv. Det er jeg så blevet bedre til at forklare ham med tiden.

    Ja, undskyld, men det må ikke altid være lige let at bo sammen som sådan en kloge Åge, ved bedre type som mig. Respekt for ham og hans kærlighed.

  75. Heidi siger:

    Åh, hvor jeg kender det, både med de små ting, som mad og is, og som gør mig til genstand for morsomheder fra andre. Men også de større ting, hvor det ofte er så stor en proces at nå frem til en beslutning, at jeg føler at alt for megen god energi går til det. Ser samme træk hos min datter, og burde være bedre til at støtte og forstå, men tror at alle de gamle plader kører inden i mig. Tak for dit indlæg, det er så fint at få sådan nogle ting tydeliggjort. Selvom det virker ubetydeligt, så fylder det jo vildt meget i hverdagen. Og dine råd kan bruges forskelligt, alt efter om det er stort eller småt. Omvendt: kender du, og I, så ikke også glæden ved at træffe valg, der bare føles rigtige?

  76. Hanne siger:

    Jeg ville meget gerne til foredrag mv, men bor i vestsjælland.

  77. Hej Ulla
    Ja, søvnbesvær og dårlig søvn, der ikke gør dig rigtig frisk, er blandt de meget typiske tegn på, at der er grund til at stoppe op og kigge alvorligt på, om du er stresset.
    Hvor er det godt, at du er kommet til at tænke over det nu. Det er jo det første vigtige skridt mod en nødvendig forandring.
    Hvis du tror, at du er stresset, er det vigtigt, at du får hjælp til at finde ud af, hvad det er, der stresser dig, og hvad der skal til for at ændre på det.
    Stress går nemlig ikke over af sig selv!

    Skriv gerne til mig, hvis du har brug for at vide mere…

    De bedste hilsner til dig,
    kh Anette,
    TrivselsGuide

    PS. Hvis du har akut brug for gode råd til bedre søvn, vil jeg anbefale dig at kigge her (Rådene kan selvfølgelig ikke fjerne årsagerne til stress, men måske hjælpe lidt her og nu): http://hellebentzen.dk/til-jer/

  78. Ulla siger:

    Hej.
    Søvnbesvær, er det et af tegnene på lidt for meget om ørerne?
    Jeg sover rigtig dårligt, vågner flere gange om natten og har svært ved at falde i søvn igen.
    Har bare ikke lige tænkt i den retning…..
    Mvh Ulla

  79. Jeg “tager hatten af”
    – for forældre der virkelig forsøger, at skabe lydhør for deres barns behov. Forældre der forsøger med små som store ændring, at fremme deres barns trivsel.
    Mobning skal tages alvorlig. Her har lærere, kammerater og forældre sammen en opgave at løse – en kultur der skal ændres. Det kan man som forældre ikke klare selv – det kræver samarbejde, opbakning, vilje, indsigt og mod fra de involveredes side.
    Er meget forsøgt, med mere eller mindre held, forstår jeg godt, at man som forældre overvejer et skoleskift. Det kan i nogle tilfælde være ganske godt. Barnet kommer ud af den vanlige rolle/ position i klassen og kan starte på en frisk. Jeg tænker, at chancen for succes er størst, nå erfaringer bruges, så evt. valg af skole, sker ud fra indsigt i den nye skolens værdier og en grundig dialog med personalet. “Nissen” skal jo ikke følge med.
    Valget kompliceres ofte af, at barnet måske kommer til, at gå i en skole væk fra nærområdet. Det kan betyde længere transporttid til skole, længere afstand til nye kammerater eller at fritidskammerater og skolekammerater ikke er de samme.
    Det er også vigtigt, at lytte til barnets eventuelle ønske om eventuel skoleskift, tjekke egen “mavefornemmelse” og så selvfølgelig bruge en god portion sund fornuft. Mavefornemmelser er ikke at “kimse af”, men kan være pokkers svære, at turde stole på – her taler jeg ud fra egne erfaringer fra lignende situationer.

  80. Hanne Geertz siger:

    Åh hvor jeg kender det med et barn der ikke trives i skolen. Min søn på 12 trives absolut ikke og ryger ofte i konflikter med både klasse kammerater og voksne. Han er høfligheden selv i andre sammenhænge, men med skolen er der ganske anderledes. Han får af de voksne at vide, tæl til ti og gå din vej. Kom til os hvis der er noget os. Men hvad hjælper det… intet. Hvor mange gange kan man tælle til ti og gå sin vej, jeg kan som voksen Heller ikke blive ved med at gå væk. Dog reagere jeg ikke med næverne med flækkede øjenbryn og brækkede hænder til følgende, som er sket for mit barn når han får en “nedsmeltning”. Når han udsættes for mobning må dagligt og nu får at vide… det er jo din egen skyld, bliver jeg som mor ramt og enormt vred. Må indrømme at jeg så har svært ved at Være pæn i mælket omkring skolen Heller ikke overfor min søn fordi jeg ved præcis hvordan han har det. Jeg har også rendt til UTALLIGE møder med skolen, lavet aftaler med lærerne, forlanget en skolepsykolog som også kom, og som også gav redskaber til lærere og jeg. Desværre har skolen ikke holdt fast ved redskaberne men er vendt tilbage til gamle vaner. Jeg tænker at flytte ham sommer hans højeste ønske, jeg er bare i tvivl om det vil hjælpe. Og ja jeg er frustreret konstant, træt og har svært ved at Være super positiv omkring hans vanskeligheder -synes det er svært.

  81. Til Susanne!
    Det ER rigtigt svært, at have et barn der ikke trives i skolen og især når dialogen med skolen også bliver kompliceret. Det lyder til, at du har taget initiativ til – og forsøgt forskelligt, både med godt og mindre godt resultat. “Hatten af” for det. Det er altid vigtigt at handle.
    Jeg ved ikke hvor meget din søn kender til den del af sig selv, hvor han måske tænker, føler og oplever verden på lidt anderledes vis end flertallet af hans kammerater. Nu hvor din søn er 13 år, vil han måske finde det brugbart med mere viden og kendskab til det generelle i det særligt sensitive personlighedstræk.
    Kendskab og indsigt kan være med til at fremme et godt selvværd. Det kan også bidrage til, at få øje på en kammerat(eller et par stykker) der evt. ligner ham lidt i tankegang. Det kan f. eks. være i måden at løse opgaver på(herunder evt. også tempo), fælles interesse m. m.

    Ofte oplever jeg, at unge mennesker har meget store forventninger til sig selv omkring:
    • hvor mange kammerater man skal have.
    • hvor mange ting – og hvad man skal gå til i fritiden.
    • hvor mange fester man skal deltage i.
    • hvornår man skal have en kæreste …
    Det kan være en hjælp for nogen, at få en snak omkring, at “det normale” på mange måder er, at være forskellig.
    Med ønske om det bedste for dig og din søn.

  82. Hej!
    Jeg har læst alle jeres kommentarer. Tak for tilbagemeldinger, spørgsmål og at i deler jeres tanker.
    Vedr. “nedsmeltninger”.
    Ja – det er netop når “bølgerne går højest”, det bliver svært, at bevare roen og overblikket.
    Særligt vanskelig er det, når – eller hvis, vi som forældre føler os pressede/stressede, kede af det, frustrerede, ude af balance eller mangler indre ro. Årsagerne hertil kan naturligvis være mange og forskellige. Nogle gange er årsagen åbenlys, andre gange er det mere indviklet og komplekst. Man kan sige at “nøglen” til at finde roen og rummeligheden findes et sted i os selv. Der kan kræve både mod og tid at vende blikket indad for en stund for at forsøge, at finde den forbistrede 🙂 nøgle.

    PÅ “DEN LANGE BANE” ER DER ALT AT VINDE.

    Børn elsker – og trives – når deres forældre har det godt og passer godt på sig selv.
    Det er min erfaring, at især forældre med det særligt sensitive personlighedstræk, ofte vælger et job, hvor de arbejder med mennesker eller et fag hvor de servicerer kunder.
    Hvis du dagligt sætter andre før dig selv, kan der det at ske’ at du med tiden “overforbruger” dig selv, (ordet findes vist ikke 🙂 ).
    Du yder måske meget, fordi du:
    • er god til, at lytte.
    • er god til, at se hvad der kan hjælpe det mennesker du står overfor.
    • er god til, at skabe overblik og koordinerer.
    • er god til, at yde omsorg, videregive ro og tryghed.

    Hertil kommer, at du måske også er den der gerne sørger for harmoni i familien, blandt kolleger, i foreningen…
    Ja, så kan du havne i en fælde, hvor du giver SÅ meget, at du simpelt hen ikke har mere på “overskudskontoen”, når det kommer til dig selv og dit barn.

    Giver det mening for dig?

  83. Hej alle.
    Mit største problem er at der er fpr meget uro og mit barn hader skolen …efter mobning …nu udelukket helt fra klasse…desværre vil han ikke flytte skole…Men han er 13 år teenager også..Han er mest stille og alene i alle frikvarter…Har møde med skolen i januar…Har været der flere gange…Givet dem viden på papir omkring hvor skidt han har det…ingen hjælp…
    Men dumme kommentar som:Går du også rundt og ringer på de andres børns døre,hvis han sidder på en bænk i gården…Ved ikke om det er mig..der bare opfatter det negativt…spurgte om det var en joke..intet svar..tiden var gået…Aner ikke hvad jeg skal ligge mest vægt på til samtalen næste gang..Jeg mener skille ting fra eller til…Han kan næsten ikke mere…Denne gang er inspektøren med…virker sød..hun er ny….Hun hjalp med en samtale med mig..men så løb mit barn efter 3 slåg og sparkede og en anden grinte…Han har aldrig forladt skolen før uden taske,mobil og jakke…Har aldrig boet med hans far…men ham har samvær og ligger og skriver til skolen….Det betød denne gang at en lære talte med hele klassen om mit barn..sikkert i en god mening…Men det har vi prøvet før…og det havde vi aftalt med inspektøen vi netop ikke skulle…fordi det har vi prøver før…det blev meget værre og nu er det sket igen og blevet være…Ingen taler til ham…Hvad gør jeg..så der kan komme hjælp til ham?søde tanker til jer alle..

  84. Dorthe Hoffmann siger:

    Som plejemor til en pige på 10 år, der er særlig sensitiv kan jeg kun tilslutte mig det i skriver. Ved siden af arbejder jeg også som institutionsleder og vi skal hele tiden være opdateret på det nyeste inden for den pædagogiske verden. Jeg vil foreslå jer at printe artikler ud, der siger noget om jeres barn og videregive det i daginstitution/skole, så er jeg sikker på forståelsen bliver større

  85. Hej Mille.
    Tak for den gode ide. Det lyder som noget mange vil kunne bruge. Det er tit de enkle, lavpraktiske ting, som gør en stor forskel 🙂

  86. MilleSmille siger:

    Kunne ikke være mere enig med Mette. Jeg har det helt på samme måde med knægten på 8 år. Jeg faldt over en tegning en far havde lavet, fra grøn og jublende glad igennem gul og orange op til rød og rygende rasende. Har hjulpet os med at tale om tingene, INDEN vi begge når i rødt felt

  87. Hej Mette
    Det er bestemt en udfordring at bevare roen, når det hele “vælter” for barnet. Alle vores egne følelser, mønstre og gamle “triggere” kommer i spil, og Anders And-adfærden overmander os. Kender det alt for godt.
    Selvfølgelig er det ikke hensigtsmæssigt at flippe ud. Eller særlig smart. Men ualmindelig menneskeligt, og ikke nødvendigvis en kæmpe-katastrofe.
    Vi taler så meget om vigtigheden af at være “autentisk” og vise vores følelser. Hvor autentisk er det, at mor altid agerer roligt, balanceret og pædagogisk, når alt er kaos indeni hende…?
    Selvfølgelig er jeg ikke fortaler for at skælde ud og råbe højt. Det er klart. Men en “rimelig” og “tempereret” ærlig reaktion, som der samles op på bagefter, kan være med til at vise barnet, at mor er også bare er et menneske, som en gang imellem kan flippe ud og bagefter komme tilbage til sig selv. Ligesom barnet selv.
    Jeg oplever somme tider, at min søn hurtigere får hold på sig selv igen, når jeg reagerer ærligt i min frustration – selvom det larmer!
    Han bliver måske ked af det og forskrækket i øjeblikket, men samtidig går det op for ham, at han selv er kommet helt ud af kontrol, og at det også gør noget ved de mennesker, der er omkring ham.
    Afhængig af barnets alder, kan der – set med mine øjne – også være en positiv læring i at få øje på det. (Selvfølgelig skal han ikke have ansvar / skyld for min reaktion – Det skal jeg selv tage på mig!)
    Det kan også være positivt at få lært, hvordan mor gør, når hun skal “falde ned” igen, finde ro påny og tilgive sig selv for sit udbrud.
    Måske er det mere denne sidste del, vi har brug for at træne…

  88. Dejligt at ordene kan bruges, Aase. Tusind tak for din tilbagemelding 🙂

  89. Hej Eva.
    Tak for din kommentar. Det er altid spændende at høre om andres (gode) erfaringer med at finde og holde balancen.
    Heldigvis er der mange veje til balance, og de fleste har ifølge min erfaring selv strategier, som måske blot skal justeres lidt, før de virker godt. “Svarene findes i dig selv…” er en af de sætninger, jeg ofte vender tilbage til.
    For mig er det vigtigt at holde fast i, at HSP er et helt naturligt personlighedstræk, som ikke skal “fixes” eller kureres, og som – set med mine øjne – ikke i sig selv medfører “maniske” situationer. Er man manisk, vil der formentlig være noget andet på spil også, mener jeg 🙂
    Men derfor kan nogen sikkert have god gavn af blomsterdråberne alligevel…

  90. Aase siger:

    Tak for meget brugbar info.

  91. Eva Thygesen siger:

    Hej. Jeg er selv HSP og har børn der også er HSP. Heldigvis er jeg kun meget lidt berørt af HSS.
    Jeg kan varmt anbefale at man kommer mere i balance mht. sin HSP og HSS via Bachs Blomsterterapi. Det gør at man ikke mister sine specielle træk, men at man kan undgå de maniske/overdrevne situationer ved at opnå større balance i sindet. Man kan få dråber der beskytter HSP for alt for mange indtryk, så man ikke så nemt bliver udmattet pga. Overstimulering.
    Jeg benytter selv disse dråber med god effekt og jeg behandler med dråberne.
    Dejligt med fokus på HSP og følgerne af det i hverdagen.
    Mvh Eva

  92. Mette siger:

    Det vi kæmper mest med lige nu er så hvordan MOR her netop holder den rolige stemmeføring og alt det der når det sensitive barn får en nedsmeltning eller er sindssygt ufokuseret (på den der irriterende måde hvor man ikke kan få ham til at gøre det man beder om fordi han bare “cykler” rundt…) Måske jeg skulle have noget “anger management” ala Anders And?

    Suk

  93. Anette siger:

    Hej Mia.
    Åh ja, hvor jeg genkender det du skriver om den ro i sindet, vi kan opleve, når vi støder på beskrivelser, som passer på vores børn.
    Det kan oveni købet være lidt lettere at få øje på de fine, gode ting, der også følger med det særligt sensitive personlighedstræk, når magtesløshed og fortvivlelse “deles” med andre i samme båd.
    Heldigvis oplever jeg, at kendskabet til og forståelsen for trækket udbredes mere og mere, og at (også) rigtig mange pædagoger og lærere gør det bedste de kan for rumme og møde børnene i overensstemmelse med deres behov for ro, pauser og forståelse.
    Dejligt, at du kan bruge det, du har læst 🙂
    Kh. Anette,
    TrivselsGuide

  94. Mia siger:

    Hej!
    Det er sådan en øjen åbner når jeg gang på gang falder over artikler som passer så fint på vores dreng på 5 år, et eller andet sted giver det mig utroligt meget sinds ro, men møder desværre utallige gange mennesker/ pedagoer som virker på mig som om jeg er lever i en anden verden og at det eneste der er galt med vores dreng er at han er uopdragen. men andre gange møder jeg også mennesker der overrasker mig. men det er stadig de negative siturationer der fylder, det kunne være så fedt hvis der var flere Dagplejer/Børnehave/skoler som gad at tage det lidt mere alvorligt, og gide sætte sig lidt ind i tingene. men at være Sensetiv er jo ikke en diagnose og derfor kan det være svært at forholde sig til. tak for rigtig god læsning. Mia

  95. Kære Aase.
    Din beskrivelse lyder vældig bekendt 🙂
    Har du været omkring en “selvtest”? Ellers kan sådan en måske gi’ dig en fornemmelse for om du er HSP. På http://www.hsp-foreningen.dk ligger der også en del materiale om emnet.
    Hvis du gerne vil lidt mere i dybden, så kan du overveje at være med i en af de workshops, jeg laver i foråret 2015 eller evt. i en af Erfaringsgrupperne. Der starter grupper i forskellige byer i 2015, så der er en chance for, at du bor i nærheden.
    Kh. Anette, TrivselsGuide

  96. Aase siger:

    Ja, jeg ved heller ikke om jeg er særligt sensitiv.
    Men kan nikke genkendende til flere af ovennævnte – især det med empatien. Humørmæssigt påvirkes jeg meget af andres stemninger. Så går jeg hjem og mediterer.
    Jeg elsker dog også at være ude blandt mennesker og trives mens jeg er der. Når jeg så kommer hjem er jeg træt, og har meget brug for at være HELT alene. Jeg har i det hele taget et stort behov for at være helt alene – det giver ro i hjernen.
    Hvis jeg fx er på et kursus, hvor mange er sammen i flere dage – så er jeg begyndt at søge for mig selv i nogle af pauserne – finde et sted, hvor jeg fx kan meditere i 10 min. Så kan jeg bedre kapere at følge undervisningen.

  97. Hej Bjarke:
    Tak for dine mange betragtninger og synspunkter. Du stiller nogle spændende spørgsmål, som jeg ikke ser mig i stand til at svare på. Men det er vist heller ikke det vigtige.
    Jeg kan sagtens følge dit ønske om at snakke med andre mænd, som også er HSP og HSS. Der er mange med den kombination, men min oplevelse er, at rigtig mange er “gode” til at gemme det lidt af vejen, så det ikke ses tydeligt af andre.
    Mon du er stødt på Ted Zeff? Han har tænkt og skrevet en del om mænds problematikker med (især) HSP. Måske vil du også kunne have glæde af Lars Lolks bøger? (Dejligt, at Google findes…)
    Hvis du er på Facebook kan du der finde grupper for særligt sensitive. Søg efter “HSP”, så dukker der flere op. Også hvor mænd ytrer sig i debatterne. Måske et forsøg værd?
    Kh. Anette, TrivselsGuide

  98. Kære Eva.
    Hmmm… Jeg ved heller ikke om du er særligt sensitiv, men hvis du selv mener det, vil jeg ikke blive overrasket – ud fra de få eksempler, du nævner.
    Har du mon prøvet Elaine Arons test? Ellers kan du evt. gøre det her:

    https://trivselsguide.dk/test-dig-selv-er-du-saerlig-sensitiv/

    Kh. Anette, TrivselsGuide

  99. Kære Pia.
    Åh ja, det er så nemt at komme til at dunke sig selv i hovedet. Og det er ingen nogensinde blevet et bedre menneske af. Der er tre “ting” at være opmærksom på, når vi vil mindske overstimulering:
    1) Forebyggelse af at det sker. 2) Håndtering i situationen når det sker alligevel. 3) Balancering af “systemet” bagefter.
    Ville ønske, at det var nemt…
    Kh. Anette
    TrivselsGuide

  100. Kære Gitte. Tak – også for at dele en vigtig indsigt: “…forskellen er at jeg ikke længere er bange for det er fordi noget er galt med mig.” Det gav også mig en helt anderledes ro, at forstå det.
    Kh. Anette, TrivselsGuide

  101. Eva Dall siger:

    Jeg ved faktisk ikke om jeg er særlig sensitiv, men jeg oplever jo de samme ting, som det der bliver omtalt her på siden. Var i går til brunch sammen med et par gode venner, der var mange andre , vi sad ret tæt, snakken og lydene rundt omkring os var høje. Vi var hjemme efter 4 timer, jeg var mega træt, så jeg lagde mig med en god bog, det hjalp. Når vi er samlet i vores kortklub, vi er 10 pers, fornemmer jeg straks hvis der er en dårlig tone mellem et par, eller hvis en er træt,eller har det dårligt. Bryder mig ikke om store varehuse som Bilka, det suger energien ud af mig. Jeg er 56 år, er incest krænket, er dog kommet igennem min proces, arbejder i dag som rådgiver og healer.

  102. Pia siger:

    Åh hvor kan jeg dog genkende mig selv… Det nemmeste er at dunke sig selv i hovedet over ikke at kunne rumme hvad andre mennesker kan… Men jeg har virkeligt også alle processer kørende når jeg er ude… Går hjemme til hverdag så har meget brug for nye indtryk ellers ender jeg som eneboer… Mistede mit arbejde pga udbrændthed, måske netop fordi jeg arbejdede på et storkontor og har alt for store antenner…
    Jeg kan som regl ikke geare ned efter oplevelser, selvom jeg ved jeg er overstimuleret og burde være træt, men så kommer trætheden dagen efter.. kan faktisk få angst efter nye oplevelser, hvilket holder mig fra at gøre ret meget, og det er netop pga alle de sidekørende processer tror jeg… Jeg savner gode råd til hvordan man “lander” ovenpå en dejlig men overstimulerende oplevelse…

  103. Gitte bendix siger:

    syntes det er en rigtig god artikel… Og glæder mig på mange måder over den ro det gav mig for mange år siden da jeg endelig blev bekendt med min sensitivitet…
    Bliver dog selv stadig som beskrevet helt udmatter efter en arb dag hvor jeg er assistent på et plejecenter med 28 dårlige beboere.
    Nogle dage er jeg bedre til at lukke lidt a en andre, men forskellen er at jeg ikke længere er bange for det er fordi noget er galt med mig. Kærligt Gitte

  104. Bjarke siger:

    Hey igen 🙂 Jeg sider næsten hver dag når ingen menneske er tilstede, og græder over denne verdens ondskab og elendighed, jeg bliver så vred på lederne for de uhensigtsmæssige planer de har om at gøre vores verden endnu mere syg, ved at berøve os vores frihed ved nye love og normer. Hvordan fugle lider i overøsede kemiske områder i havet, om hvor dårlig naturen har det i Danmark og om hvor mange der dør af luftvejs sygdomme på grund af at bilerne bare få lov til at fare frem og tilbage konstant og udsende stressede lyde og pumpe luften fuld af partikler så den bliver tyk. Jeg frygter mit eget ve og vel, da jeg bare ikke er født til denne tid. Jeg ville ønske at jeg jeg kunne åbne et par øjne og ikke mindst ville jeg ønske mig en bedre verden, jeg ville ønske på samme tid at jeg bare kunne lukke mine øjne som de fleste gør, hvad ville der så ske ? med mig.. Jeg kan ikke være i nærheden af menneske skabte skadelige produkter. Jeg har svært ved at være her lige nu. Jeg ser lige igennem det hele og bagtankerne. Og hver gang jeg siger: hvis det bliver gjort sådan, ja så vil der ske det og det. Jeg har ret i 99 procent af tilfældeene. Jeg troede jeg var syg mentalt, men kan HSP og HSS gøre at man er FOR rask ?? og kan man udlægge det sådan ?? FOR rask til denne tid og den verden her, som den har udviklet sig ?? Jeg tror ikke det er os der er noget galt med, jeg tror måske det er de andre der bare er total bedøvet og blinde, af alt det vi alle udsættes for hver dag, vi ser det bare. Det lukker ikke vores øjne og øre. Derfor er det måske en meget stor gave vi har os med HSP-HSS ( kunne godt undvære min HSS 🙂

  105. Bjarke siger:

    Hej, ja nu falder tingene også på plads for mig. Tak for denne fantastiske blog. Jeg er en fyr med en rigtig dominerende HSS og min HSP er lige som den der holder mit HSS nede så det i hverdagen bliver til at holde ud, men ikke nok. Jeg har temperament og elsker at være på kanten af de yderste grænser, både positivt og negativt. Og når mit HSP tager over bryder jeg sammen og græder, og undskylder min opførsel ( minder lidt om Olsen )(Poul Richard i huset på Christianshavn ) Det er bare så fustrende at hverdagens små detaljer er så intense, jeg kan smage på læberne når der er partikler i luften, jeg smager forskel på pollen og biludstødning. Jeg bliver rigtig dårlig af halogenlys, og en mikroovn kommer ikke inden for mine døre. Jeg er meget påvirkelig over for strøm i min nærhed, men jeg mener jeg har HSP med kraftig HSS krydret med El allergi. Jeg er så fustreret og kan ikke holde min mund, når strålerne fare rundt fra mobiltelefonerne. Chokolade gør mig så træt jeg næsten falder i søvn, generelt påvirker mad mig rigtig meget, jeg kan skelne virkningen på eksempelvis karry og muskat. Sådan er det hver dag med mange ting, og det er så belastende. Gid jeg bare kunne sige nu lægger jeg mig i min seng, jeg siger det godt nok, men så tager HSSen over og i stedet begynder jeg at slå græs eller klippe hæk. Hvordan lader jeg min HSP dominere mig ? Jeg er så træt af når HSPen dominere er den så ekstrem også, så jeg hyler over intet. Det er afsindig svært som mand at kæmpe med det her. Heldigvis har jeg en kæreste som forstår mig, men min kæreste har ADHD ( voksen ADHD ). Når vi har det godt sammen har vi det bedre end de fleste og når det går skidt så kan ingen være i nærheden af os. Vi har det som de fleste Danskere, godt med penge dejligt hjem og bla bla bla…er det ikke sådan man siger. Jeg snakker for meget og jeg kæmper imod uretfærd, jeg kan ikke tåle uretfærdighed og bliver virkelig vred og gal over det, tingene skal gå retfærdigt for sig overalt, når det ikke gør det tænder jeg fuldstændig af, laver videoer på youtube og andet. Jeg er bange for at mit HSS en dag giver mig en prop i hjernen. Jeg kan ikke tåle det mere. Jeg elsker storbyen men vil bo helt ude i ødemarken i nord sverige, men der er ikke internet og så begynder det hele forfra i løbet af en dag, vi ved ikke om vi vil flytte til Berlin og bosætte os der eller til den lappiske ødemark. Lige nu ønsker jeg mig bare langt væk fra Danmark og ud i den rene natur, hvor spændte hjerne ikke kan påvirke mig… Et eller andet sted har jeg lyst til at råbe om HJÆÆÆLP men på den anden side vil jeg heller ikke være det foruden. For hvor ville alt blive kedeligt hvis jeg hverken havde HSP eller HSS. Jeg er sund og rask mentalt, jeg har ladet mig undersøge af flere, læger, og fysisk er jeg ekstrem stærk. Jeg kan holde til meget høje og lave temperature og jeg har en evne af et overlevelse instinkt man i længe ikke har set før.
    Min normal krops temperatur er om morgenen på 37,8 hvilket min læge finder yderst usædvanlig. Men det er der mit liv fungere. Så jeg mener bestemt også at HSP-HSS hænger sammen med den fysiologiske del, det er klar. Tak for et rigtig godt indlæg her, og det har givet mig noget at tænke over resten af dagen, det kunne bestemt være sundt for mig, også at gøre noget ved mit væsen for at lade mit HSP styre min HSS. Men som mand er HSS nok det bedste for ikke at virke som en tude marie ( mener det ikke negativt ) men jo i mit eget henseende som mand. HSS er den mere maskuline del af HSPen 🙂 eller ? Jeg fik lige luft. Tak og lov for at der er så meget opmærksomhed på dette her. Det er jeg bare så meget glad for. Hvert et ord og spørgsmål omkring emnet her, har sin betydning. Ikke kun for mig, men sikkert også for andre der kommer forbi her på denne velsignet blog. Jeg har mit frirum og slapper af, jeg forsvinder tit bort i musikkens instrumenter og gør mig til et med dem når jeg slapper af, det er fantastisk, jeg laver også selv musik. Men der er hele tiden noget at gøre og jeg føler aldrig det får en ende. Hele tiden er der et eller andet som tager kræfterne og så begynder det hele igen ;-( Jeg siger tit til vennerne at der måske nok skulle gøres noget ved mit problem, men på samme tid bliver jeg også vred over at tidsånden har udviklet den tid vi lever i som den nu engang er. Det er mennesker der har valgt at putte gift ( E stoffer syre og farve ) i maden og sætte mobil stråle master op på enhver gade hjørne, som udstråler elektromagnetisme, det forstyrre søvn, stresser og fremmer celle forandringer, det er dokumenteret fra både Tyskland og Schweitz , det er tv og internettet der fylder menneskeligheden med manipulation og skidt også, hvorfor skulle jeg dog lære og bruge et helt liv på at forandre min holdninger, for jeg vil IKKE acceptere at være vidne til hvordan lederne og andre ødelægger den skønne verden vi er blevet givet. Jeg vil IKKE stoppe med at kæmpe for retfærdighed, vi har skvat nok i Danmark der ikke tør sige noget og der finder sig i for meget. Så må jeg jo være der for de første 5 mennesker der ikke kan åbne munden. Og det kan jeg ikke holde til. Tak her fra 😉 PS jeg har samme problem når jeg skriver som når jeg snakker, det køre bare der ud af og jeg er svær at stoppe ( jeg er også god til at lytte og forstå ) men jeg ved godt jeg burde stoppe op en gang i mellem, men jeg bruger mit råde rum helt op, og nu har jeg ikke mere plads 😉 tak til min egen HSP som måske reder mig for at mit HSS tager livet af mig og tak til jer at i gad læse mit indlæg og bruge tid på mig, det her tager mig ingen tid at skrive og min kæreste siger tit til mig, at hun ikke forstår jeg kan gøre det og alt det jeg kan gøre, og er på samme tid fascineret af mange af mine gaver, men hun tvinger mig også tit til at slappe af og det er jeg taknemlig for, selv om det kripler med tanker og nytænkende ideér i mit hoved, ind til jeg falder til ro. Jeg er undersøgt af flere psykologer og læger og jeg er ikke mentalt syg. Men jeg ved bare der er noget helt galt ???? Kærlig hilsen Bjarke. Savner at tale med en anden mand med HSP og HSS ?? jeg kender ingen med det, sådan bevidst. Jeg er fra Nordjylland.

  106. Hvor er jeg glad for, at du har fundet en forklaring, der giver mening for dig. Somme tider kan det i sig selv være med til at gøre det lidt lettere at få det bedste ud af livet… 🙂

  107. Marie siger:

    .. Hmm.. Her gik jeg og troede at jeg var introvert og rendyrket HSP med nogle besynderlige “tillæg” som giver sig til udtryk når jeg har overskud til at være “mig”… Spændende at det viser sig at jeg også er HSS – det forklarer bare SÅ meget..

  108. Hej Rikke
    Viden er godt, når man skal prøve at forstå. Er glad over, at du tænker, du kan bruge mine ord til at skabe den forståelse. Tak for det.
    Det betyder alt, at vores børn møder voksne, som møder dem – på den måde de har brug for. Og det kan være en udfordring i mange skoler + institutioner, hvor medarbejderne har (alt for) meget de skal nå at favne. Mange gange er det jo ikke manglende vilje.
    Jeg håber det bedste for dig og dit barn 🙂
    Rigtig god weekend,
    kh Anette

  109. Rikke siger:

    Det er så bekendt at det rører dybt ind i hjertet. Det er for mig både en forbandelse og en gave 🙂 Jeg har oveni også et barn der er sådan. Det er så svært at få skolen mv. til at forstå hvordan det hænger sammen. Jeg har lige valgt at sende linket til det ovenstående til skolen og sfo 🙂
    Rigtig god weekend.
    Rikke

  110. Hej Maja.
    Kan næsten føle din tristhed, og håber den letter ligeså stille.
    Det er værd at huske på, at når vi finder ud af, hvad vi arbejder med, er vi tættere på os selv og på at kunne gå den vej, vi gerne vil.
    Selvom det kan føles “stort” og ligne et uoverskueligt arbejde at holde balancen, er du nået meget længere nu, end da du famlede mest og ikke vidste noget om, hvad der var skyld i tvivlen, trætheden og fornemmelsen af at skulle kæmpe hele tiden.
    Det kan sagtens være, at du vil opleve kampene mindskes og erstattes af en anderledes fred med det, som er. Hvis du vælger at lade det ske.
    Min opfordring til dig er, at finde ligesindede, som du kan “øve dig” sammen med. Det kan ofte lette mange tunge byrder…
    Kh Anette

  111. Maja siger:

    Hej Anette.
    Ligger i min seng. Har lige læst din bog. Og jeg hulker. Helt ned i maven…
    Jeg har noget tid gået rundt og været trist indeni uden at ane hvorfor. Jeg har den dejligste kæreste, hvilket ellers har været et kæmpe issue for mig. Og derfor kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg ikke var fuldt ud lykkelig. Hvorfor jeg ikke havde overskud.
    Det ved jeg nu….
    Og det gør mig glad at vide, hvad min udfordring er.
    Men det gør mig samtidig skræmt og bange, fordi jeg først i forsommeren fandt ud af, jeg er introvert og for en måneds tid siden opdagede min sensitive side. Og nu ved jeg at der ligger et KÆMPE arbejde forude – som om jeg ikke har kæmpet nok i mit liv – og det forekommer mig bare SÅ uoverskueligt……

  112. Tusind tak for de dejlige tilbagemeldinger. Jeg er helt varm om hjertet… <3
    Det er SÅ rart at høre, at ordene gi'r mening.
    Jeg har efterhånden mødt rigtig mange, som netop oplever at "mangle nogle brikker" for at få hele HSP-puslespillet til at falde på plads. Det ser ud til, at min fornemmelse af, at beskrivelsen af HSS (i almindeligt "menneskesprog") kan være en hjælp for nogen, holder stik. Og endda også for sommerfuglesjæle… 😉
    Kh. Anette, TrivselsGuide

  113. Laila siger:

    Har sådan spekuleret på hvorfor jeg dog var sådan en urolig sjæl, hvorfor jeg havde så mange idéer og projekter i hovedet, hvorfor jeg ikke kan finde ro i det jeg har nu, hvorfor jeg har behov for at kaste mig ud på dybt vand hele tiden, opleve, sanse, udforske. Men her fik jeg svaret. Jeg er HSP og ekstrovert, ikke altid nemt. Men nu ved jeg også jeg er HSS. Håber den indsigt kan hjælpe mig til at nå den selvaccept jeg har så svært ved at finde. Min sommerfuglesjæl takker dybt <3

  114. Lene siger:

    Hej 🙂 Jeg er simpelthen også såååå glad for at læse om at være både HSP og HSS det giver så meget mening for mig at jeg næsten tænker, godt der er min holdeplads så nu skal jeg bare lære at være i det. Har i lang tid haft svært ved helt at se jeg var HSP for selvom alt passede var der manglede brikker. Tak fordi du er her 🙂

  115. lena siger:

    Hejsa
    Det er lige mig det der! Både hsp og hss. Meget interesseret i at høre mere.
    Vh Lena

  116. Selv tak 🙂 Sådan en dejlig knap tror jeg, vi alle har fået “installeret” fra fødslen, og det kan være et større arbejde at få den til at virke igen, når vi er kommet til at “klippe ledningerne over”. Men det ER muligt.
    Tillykke med din proces – og en rigtig god dag til dig, “Dronning Anja” 😉

  117. Anja siger:

    Tak for dit super indlæg og jo tak..jeg melder mig under fanen og savner også den knap der hedder OFF hvor jeg kan få mulighed for, at sige til mig selv “Slap af – læn dig tilbage og nyd dette sekund som aldrig kommer igen”. Men hvem siger at det er let at ændre en vane…men tak fordi jeg er i proces! God dag til alle – Anja

  118. Anette Christensen siger:

    Hej Pia.
    Tusind tak for tilbagemeldingen – og også godt nytår til dig 🙂 Dejligt at høre, at du er ved at finde dig selv i at være særligt sensitiv. Det lyder for mig som om du er på sporet af nogle gode “virkemidler”, og selve det at du er opmærksom på dit behov for at samle på ideer, kan være med til at gøre ideerne synlige for dig.

    Måske er det noget for dig at være med i en af de Erfaringsgrupper for særligt sensitive, som jeg starter op et par gange om året?
    Se evt. mere her: Erfaringsgrupper for særligt sensitive voksne

    Kærligst
    Anette

  119. Pia siger:

    Dejlig tekst, som passer præcis på mig. Har gennem det sidste år erkendt / erfaret at jeg er særlig sensitiv. Nu er mit projekt at lære mig selv bedre at kende, som jeg nu er, med den nye “erkendelse”. Jeg har svært ved at slappe af, så søger også ideer til, hvordan jeg bliver bedre til det 🙂 Jeg ved endnu ikke helt hvad der virker for mig, men elsker at gå lange ture, og samle sten ved vandet, eller dekorationsmateriale i skoven, så det vil jeg gøre mere i det nye år <3 Jeg underviser også, og brænder for det, og som du skriver, med det resultat at jeg ofte er "flad" bagefter, da jeg giver mig selv 100 % Så der er noget at lære for læreren 😉 Tak for inspitation. Godt nytår <3

  120. Anette siger:

    Hej Lisbeth.

    Tusind tak for din kommentar – og dine tanker om øjeblikke. Det fine citat rammer lige præcis plet, og giver noget at tænke (videre) over.
    Tillykke med din dejlige søn. Det er en gave, når man kan dele øjeblikke – også med sine voksne børn. Så heldig er jeg også…
    Mit bibliotek er vist et af de rodede af slagsen. Det har en effektiv “søge-funktion” indbygget, som er ganske smart, når jeg har brug for at genfinde et øjeblik med fx. ro, som kan hjælpe med at skabe ro i et nyt øjeblik. 🙂

    Kærligst Anette

  121. Anette bestemmer siger:

    Kære Signe
    Tusind tak for din reaktion / kommentar, som desværre fejlagtigt var røget i min spamkontrol, så derfor har jeg først lige set den nu. Beklager mange gange.

    Du rammer jo lige ind i et rigtig træls fænomen, som jeg ved, at mange kan genkende. Det kan være svært at ændre på, og set med mine øjne, er der en ledelsesopgave, som trænger til at blive løftet.
    Det forudsætter (mindst) to ting:
    1) At ledelsen har forstået hvordan kulturen er “røget af sporet”.(Og jo, det behøver de – i høj grad)
    2) At ledelsen ønsker og formår at handle på det.
    Mit bedste bud er, at du / I må vurdere på, om alle muligheder for (konstruktiv) ITALESÆTTELSE af kulturen og problemerne omkring den er forsøgt og udtømt – uden at ledelsen har taget initiativ til forandringer. Somme tider kan det være nødvendigt at få andres øjne på, om tingene kan kommunikeres på en måde, som ledelsen lettere kan forstå og forholde sig til. Som leder har man ikke altid mulighed for at se de samme vinkler som medarbejderne. (Viden om tingenes tilstand er jo en forudsætning for at kunne handle.)
    Hvis du kan svare JA til dette, er det måske relevant at overveje det gamle indianske ord: “Hvis din hest er død – så stå af!” Umiddelbart lyder det ikke som om, du i længden vil trives med ret meget mere “Pyt”??
    Jeg håber tingene løser sig på bedste vis for dig. I hvert fald er det rigtig godt, at du er opmærksom på, hvor meget det her betyder for dig…

    Kærligst Anette

  122. Lisbeth siger:

    Hej Anette.

    Som en svensk veninde så fint skrev til mig: “Alle de øjeblikke. Jeg vidste ikke, at det var dem, som var livet.” Vist et citat fra Pascal Merciers Nattog til Lissabon, hvor hovedpersonen når til denne erkendelse i den allersidste del af livet. Det ville være trist, hvis det skulle være konklusionen. Derfor tak for at dele dine tanker fra en skøn ferie og få os andre til at skønne på øjeblikkene – ikke mindst som hjælp til at hæve livsmodet og til af stresse af.

    God idé med biblioteket for dem, der er til struktur og orden. Jeg er nok mere til rygsækken 🙂

    Jeg håber og tror, at din søn med tiden vil sætte pris på, at hans mor ikke er helt normal. Det ville da også hurtigt blive kedeligt. Selv er jeg i den lykkelige situation at have en voksen søn, der i den grad forstår at sætte pris på netop de egenskaber hos mig, der er specielle. Det er langt fra utænkeligt, at det kommer af vores fælles øjeblikke…

    Kh Lisbeth

  123. Signe siger:

    Kære Anette

    Dejligt at læse dine sider. Dog støder det mit øje lidt, når jeg læser sætningen “Hvilke ting kan jeg få en anden til at gøre?”, for her rammer du essensen af min arbejdsplads’ problem. Som jeg ser det. Alle siger, at vi må lære at prioritere, at “det skal du ikke stresse over” (når det ikke er en opgave, de selv er involveret i på nogen måde), og nogen beslutter sig for at udfylde regningerne sådan lidt tilfældigt og så regne med, at økonomiafdelingen retter det (ekstraarbejde til dem, der allerede har faretruende travlt), fordi de (heller) ikke selv har tiden til det. Men INGEN vil jo være den, der bliver nedprioriteret, ALLE vil have deres opgaver løst hurtigst muligt, den anden part skal helst give svaret hurtigt sådan at DE ikke skal have noget ude og “flagre”. Og ledelsen synes ikke rigtig at forstå at de opgaver, man lister op, tager tid. Det behøver de måske ikke gøre, men der dukker altid liiiiige noget op, som skal undersøges inden man kan løse opgaven. Det er en usund kultur og jeg ved ikke om jeg skal forlade den synkende skude eller bare arbejde mere med “Pyt” selv…
    Det var bare en reaktion herfra.

    Venligste hilsner,
    Signe

  124. Hej Maria.
    Tusind tak fordi du fortæller om din rygsæk med lykkestunder. Kan sagtens genkende aspargessuppe-stunder og den slags. De er guld værd – i rygsække, biblioteker eller hvor vi finder på at gemme den slags… 🙂

  125. Maria siger:

    Hej Anette
    Jeg tror også at vi skal samle de små lykkestunder. Jeg kommer bare mine i en rygsæk i stedet for i et bibliotek. ;-)://www.kabalen.net/kan-man-samle-p-lykke
    Jeg fylder min rygsæk med de særlige lykkestunder fra ferier og andre oplevelser, men også dem fra hverdagen. F.eks. lige nu hvor jeg rører i asparges suppen vi skal have til aftensmaden og lytter til min mand og drenge der leger og griner i stuen. 🙂
    Kh maria

  126. Anette siger:

    Tak Lone. Ja, desværre møder jeg alt for mange, som mærker de negative sider af at arbejde med mennesker lidt for hårdt, men jeg synes, det er SÅ vigtigt at fokusere på de gode ting også.

  127. lone probst siger:

    Rigtig flot og sandt det du har skrevet

  128. Anette siger:

    Tusind tak for Jeres kommentarer. Dejligt at høre, at ordene kan bruges 🙂

  129. Conni siger:

    Det rammer helt perfekt og det giver tid til eftertanke.

  130. Frida siger:

    Godt skrevet ;0)